S5 hudplejerutine til kombineret/fedtet hud

S5 skincare 1

Jeg har det sidste stykke tid testet fire produkter fra S5 Skincare. Brandet er grundlagt af samme grundlægger som Evolve Beauty, et af mine favorit brands, og dermed også et søsterbrand til Evolve. Stifteren, Laura Rudoe, kæmpede slev i mange år med akne og ved hvordan lige præcis dette problem kan påvirke selvtilliden. S5 indeholder dog produkter/problemløsere til hele fem hudproblemer, hvor især deres serums virker målrettet på hver deres problem. Deres fem serums er grundstenene i S5s modulbyggede hudplejesystem. Det er altså ikke kun produkter målrettet akne, som er at finde i S5 sortiment. De fem hudproblemer/hudtyper som deres serum målretter sig efter er sensitiv hud, uren hud, hud med pigmentforandringer, den modne hud og sidst men ikke mindst tør hud.

”Mit mål er at hjælpe folk på deres rejse mod en bedre og sundere hud, samt at dele hvad jeg har læst om en sund livsstil.” – Laura Rudoe

S5 skincare 2

Min hudplejerutine med S5

Jeg har som sagt testet fire af deres produkter. Og det er produkter i hver deres kategori, som faktisk rækker til en hel hudplejerutine; rens, serum, øjen- og ansigtscreme. Produkterne er målrettet min hudtype og mine hudproblemer. Det vil sige uren hud, fedtet hud, ung voksen hud som ikke vil tage skade af mild anti-age.

Om morgenen skal det gerne gå lidt tjept. Desuden så er min hudpleje ikke lige så omfattende om morgenen, som om aftenen. Jeg bruger en miceller som mild rens efterfulgt af S5 purity serum, S5 renew eye cream og S5 balance fluid.

Om aftenen bruger jeg S5 neutralise cleanser efterfulgt af en toner. Herefter plejer jeg huden med samme tre produkter som om morgenen; S5 purity serum, S5 renew eye cream og S5 balance fluid. Det er også om aftenen af jeg engang imellem forkæler min hud med en lækker ansigtsmaske.

S5 skincare 3

Hvad er det så for nogen produkter jeg har testet?

S5 har et slogan der hedder: Intelligent økologisk hudpleje til en morderne hverdag. Det vil sige at vi har med et økologisk hudplejebrand at gøre. De oplyser endda i % hvor naturlig og organisk hvert produkt er. S5 hudplejesystemet plejer, beskytter og behandler effektivt de udfordringer der måtte være med huden. Produkterne bygger på banebrydende og biologisk aktive ingredienser fra planter, der trives i de mest ekstreme økosystemer på jorden. Alt dette sammensat med løsninger fra den seneste videnskabelige udvikling. Som sagt er det deres serums, der er grundstenene hos S5, men de kan kombineres med hudtypebaserede renseprodukter og fugtighedscremer for en skræddersyede hudpleje.

Neutralise cleanser til sensitiv/fedtet hud

Denne ansigtsrens er let, oliefri og ikke-skummende. Den renser nænsomt huden og fjerner rester af makeup og urenheder uden at forårsage irritation. Dens konsistens er ikke hvad jeg forbinder med en rens, den føles spøjs på huden, det er lidt som om man arbejder den ind i huden. Første gang jeg brugte den blev jeg i tvivl, om jeg måske havde brugt cremen i stedet for, men nej, der stod cleanser på flasken. Selvom rensen er oliefri, så føles det noget hen ad en olie, og det er også som om at rensen efterlader en form for hinde over huden.

Man skal lige være opmærksom på, at rensen skal anvendes på tør hud, og renses af med varmt vand eller ved at bruge en vatrodel. Jeg bruger 10-20 pump pr. rens. Det skal lige siges at alle produkterne anvender samme slags pumpe, og der kommer en lige stor dosis ud fra hvert produkt, og ét pump svare ikke meget produkt.

Neutralise cleanser indeholder blandt andet S5 Extreme Protection Complex som beskytter huden mod forurening og stressrelateret ældning. Afrikanske moringapeptider der fjerner mikropartikler og beskytter huden. Figenkaktusekstrakter der fugter og beroliger. Lavmolekylær hyaluronsyre der virker fugtgivende, opstrammende og dæmper synligheden af rynker.

Purti serum til uren hud

Dette serum er målrette til at afhjælpe uren hud og åbne porer. Serummet har en kraftig og meget naturlig duft. Den dufter som en fugtig tur i skoven om efteråret, hvor skovbunden er dækket af lettere forfaldne blande. Faktisk synes jeg, at duften er lidt for meget, især om morgenen. Jeg bruger omkring 3 pump serum til ansigt, hals og nakke. Det er et meget let og flydende serum, som er dejlig nem at fordele ud og så absorberes den lynhurtigt ind i huden.

Serummet indeholder blandt anden Copaiba fra regnskoven, andiroba og acai som dæmper synligheden af urenheder og porer. Alpinsk dueurt der afbalancerer talgproduktionen og bark fra Willowtræet som opklarer og eksfolierer.

Renew eye cream til alle hudtyper

Øjencremen er den eneste af sin slags hos S5, men den er også til alle, uanset hudtype. Den plejer den sarte hud omkring øjnene med en 3-i-1 løsning; den dæmper mørke rande, poset hud og rynker. Her bruger jeg kun et enkelt pump, som passer nogenlunde. Øjnene får i hvert fald en gavmild omgang creme. En ting der er lidt irriterende er, at jeg synes der ofte er dannet sig en fortykning/prop i øjencremens pumpe. Det er selvfølgelig bare at fjerne klumpen, så det er blot en mindre detalje.

Øjencremen indeholder blandt andet antarktiske glykoproteiner der beskytter mod forurening og stressrelateret ældning. Pfaffia, marapuma og hvid lilje der dæmper synligheden af mærke rande og poset hud. Lavmolekylær hyaluronsyre der fugter, strammer op og dæmper synligheden af rynker.

Balance fluid til sensitiv/fedtet hud

Dette er en form for ansigtscreme. Det er en let anti-age ”væske”, som det kaldes. Og den er da også tynd i konsistens, men den ikke så tynd at jeg forbinder konsistensen med væske. I hvert fald så skulle den afbalancere og beskytte fedtet, kombineret og/eller sensitiv hud. Umiddelbart synes jeg at den fungerer bedst som dagcreme, i og med at den trænger hurtigt ind i huden og efterlader den med et lettere mat finish. Men samtidig så klare den sig også udmærket som natpleje, da jeg vågner op til en blød hud. Jeg bruger ca. 5 pump til ansigts, hals og nakke. Som jeg nævnte med propdannelse af øjencremen, så oplever jeg det samme med balance fluide, og det er bare et irritationsmoment. Det er alligevel utroligt, at der kan nå at danne sig en klump af produkt, i forhold at jeg har brugt den både morgen og aften.

Balance fluid indeholder blandt andet S5 Extreme Protection Complex som rensen og beskytter mod forurening og stressrelateret ældning. Alpinsk dueurt som serummet også indeholder, der afbalancere talgproduktionen og reducere synligheden af porer. Lavmolekylær hyaluronsyre som fugter, strammer op og dæmper synligheden af rynker.

S5 skincare 4

Generelt om de fire produkter…

… Så er de alle fire meget tynde i konsistens og så kan man godt dufte at det er naturlige produkter. Purity serum er dog det produkt som har den kraftigste og mest gennemtrængende intense duft, hvor de andre tre er noget mere afdæmpede i duft. Serummets duft er af naturlig afstamning, da der ikke er tilsat parfume. Og så er produkternes duft i øvrigt fri for allergener.

Efter at have testet de fire produkter oplever jeg umiddelbart ingen betydelig forandring af min hud. Produkterne plejer huden på et tilfredsstillende niveau. Huden er velplejet og blød når jeg vågner om morgenen. Og så er det virkelig lækkert at de trænger så hurtigt ind i huden, om morgenen når det nogen gange skal gå lidt stærkt.

Jeg vil dog sige at jeg personligt savner noget mere konsistens. Jeg synes at deres flydende konsistenser er meget ens. Derudover vil jeg sige, at jeg hælder mere til søsterbrandet Evolve. Deres dufte og konsistenser tiltaler mig meget mere.

Kender du S5 Skincare?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Dødens Mærker // Boganmeldelse

dødens mærker boganmeldelse

Jeg har mange ulæste bøger liggende, men da jeg i januar havde lyst til at starte på en ny bog var der ingen af dem jeg havde, der ved titel og bagsidetekst fangede mig vildt og voldsomt. De ulæste bøger jeg har liggende, er enten nogen jeg er startede på, som ikke har fanget min interesse. Og som jeg sikkert aldrig får læst færdige. Derudover har jeg også mange YA bøger liggende. Men det jeg gerne ville læse var noget med mystik, noget overnaturligt.

Jeg var ude i om jeg skulle genlæse nogen af mine bøger og fik næsten fristet mig selv til at starte på true blood serien. Jeg savner vampyruniverset! Man kan koble af når man læser en bog, men jeg personligt kobler endnu mere af når det er overnaturligt jeg læser om, fordi det bare ikke er virkeligt.

I hvert fald så endte jeg i Bog & Ide hvor jeg fandt frem til Dødens Mærker. En bog jeg længe gerne har ville læse, da det er samme forfatter som har skrevet Divergent trilogien. En fabelagtig serie! Og hvor er det ærgerligt at de har filmatiseret bog 1, bog 2 og del 1 af bog 3 og så vil de ikke filmatisere den sidste og afgørende del!? Ej hvor kan jeg blive gal over den slags! Har I set eller læst Dødens Instrumenter? De filmatiserede første bog, den solgte ikke særlig godt og så sluttede det ligesom der. Og det er ellers en skide god film, og de tre første bøger er eminente, jeg har aldrig oplevet så godt en plot som i tredje bog; Englenes By.

Når men det korte af det lange er at jeg havde glædet mig til, at læse noget andet end det normale ungdomsliv! Og det var lige præcis hvad Dødens Mærker gav mig.

  • Titel: Dødens Mærker
  • Serie: Dødens Mærker
  • Forfatter: Veronica Roth
  • Forlag: Alvilda
Bagsidetekst

Cyra er søster til en brutal tyran, der regerer over sit folk med en jernnæve. Hun har et unikt talent for at påføre smerte, som hun tvinges til at udnytte. Men Cyra ønsker at være andet end bare sin brors våben – og i hemmelighed lægger hun planer…

Akos bliver som barm kidnappet af Cyras bror, og mod sin vilje tvinges han ind i en verden af vold og frygt. Men efterhånden udvikler han alligevel et slægtskab med sine dødsfjender.

Hadet mellem Cyras og Akos’ lande og familier virker uoverstigeligt. De to må bestemme sig for enten at hjælpes af med at overleve – eller tilintetgøre hinanden.

Hvad synes jeg om Dødens Mærker?

Man må sige at jeg fik noget andet end det almindelige ungdomsliv, ved at læse Dødens Mærker! Det univers vi befinder os i er lidt forvirrende. Der er ni planeter der, som jeg forstår det, bliver holdt sammen af en strøm. En strøm som går gennem alt levende og holder sammen på hele galaksen. Så er der planetnationen Thuvhe, som de selv kalder for Hessa. Og det er der Akos kommer fra. Alle personernes navne er i øvrigt også meget specielle. På samme planet er der også det ikke anerkendte land Shotet, som er deres fjenders land, et brutalt land, hvis mennesker mærker sig selv hver gang de tager et liv.

‘Hans anden arm, der igen hang ned langs siden, var fra skulder til håndled mærket med ar, som var farvede, så de trådte tydeligt frem. Han havde engang fortalt mig, at de var en optegnelse over liv, men jeg vidste ikke, hvad det betød. Min mor havde også nogle stykker, men ikke halvt så mange som min far.’ – Cyra, fem sæsoner.

Bogen er opdelt i 4. I første del møder vi Akos. Vi er i Thuvhe, og Akos er 14 sæsoner, som jeg går ud fra betyder 14 år. Akos har to søskende og hans mor er et orakel, som hver planet har tre af; en tiltagende, et siddende og et aftagende. Som orakel kan hun se alt, og hun kender fremtiden og skæbnerne på mange. Det er dog kun få udvalgte, som får en skæbne og sådan en har Akos og hans søskende, Eijeh og Cisi blandt andet fået. Disse skæbner er hemmelige og bliver først oplyst når den gældende person er død, men nu er alle skæbner og skæbnefamilier blevet afsløret hvorefter Akos og Eijeh kidnappes på brutal vis.

I anden del møder vi Cyra. Vi får en hurtigt gennemgang af hendes opvækst, fra hun er fem sæsoner gammel, til tiden hvor Akos kommer til Shotet sammen med sin bror og frem til “nutiden”, hvor hun nu er 16 sæsoner. Cyra er datter af den tidligere hersker af Shotet, hvis titel hendes bror, Ryzek, har overtaget, og dermed også Akos’ familie og lands fjender.

I dette univers får alle en strømevne når de er fuldt udvokset og alles strømevner er unikke. Cyra fik sin fremprovokeret og fik den evne, at kunne påføre smerte. Smerte hos den som røre ved hende, men også en smerte som hun konstant mærker og må lære at leve med. Der er derfor heller ingen der røre ved hende af egen fri vilje.

‘Jeg kunne slå ham ihjel, hvis jeg ville, alene med min berøring. Jeg havde gjort det før. Jeg ønskede at gøre det igen, jeg ønskede at blive fri for det her, fri for den forfærdelige kraft, der åd sig gennem mine nerver som syre.’

Cyras bror er ti sæsoner ældre end hende, og til en start havde jeg faktisk ondt af ham. Jeg fik indtryk af at han ikke ville være ond, at han faktisk var en glad ung mand. Men det ændrede sig, da han bevidst udførte ubehagelige handlinger mod Cyra, og tvang hende til at bruge sin strømevne til hans fordel. Og lystre hun ikke, eller udviser utaknemmelighed over for sin bror, bruger han sin strømevne mod hende; at bytte et af hans grusomme minder med et af hendes gode.

Det er først et par år efter at Akos og Eijeh er blevet kidnappet, at Cyra rigtig bliver præsenteret for Akos, og det er i et øjeblik hvor hun er mest skrøbelig og ikke vil ses af andre.

“Cyra, det her er Akos Kereseth. Familien Kerestehs tredje barn. Vores…” Ryzek smilede skævt. “Trofaste tjener”

Akos’ strømevner er at afbryde strømmen. Det vil sige at når han røre ved Cyra afbryder han hendes smerte. Cyra ser det dog som noget meget negativ, som at hun er svag og har behov for ham, som hun bestemt ikke har. De indgår en aftale, hvormed Cyra kan blive uafhængig, ved at Akos lærer hende at lave en smertestillende mixture fra hans land, mod at hun lære ham at kæmpe.

Sammen med resten af de kyndige fra Shotet, tager de på den årlige langfart ud i galaksen, og her kommer dagen hvor Cyra siger fra overfor sin bror.

Den tredje del af bogen er både fortalt fra Akos’ og Cyras synsvinkel. En fortællermåde som jeg ellers ikke bryder mig om at læse, da man hele tiden bliver brudt af, for at overgå til det den anden foretager sig. Men det fungerer godt i Dødens Mærker, da de følger samme historie og er så meget sammen som de nu engang er. Denne del foregår på deres langfart til en anden planet. Foruden Cyras modstand mod hendes bror, er der også oprøre blandt folket i Shotet, som går mod regenten. Akos der lægger planer for hvordan han befrier sin bror, Eijeh, og Cyra der lægger planer for hvordan Akos kommer hjem til sin familie – uden Eijeh.

‘Mænd som Ryzek Noavek blev ikke født – de blev skabt’

Cyra hjælper med et attentatforsøg mod hendes bror, som desværre mislykkedes. Hvilket de også kunne have sagt sig selv, da Ryzeks skæbne er at blive dræbt af en fra Benesit familen. Og skæbnerne er uundgåelige.

I den fjerde og sidste del vågner Akos op i Thuvhe og genforenes med sin familie og venner og de såkaldte Benesit tvillinger. Men han er fast besluttet på at tage tilbage for at hjælpe Cyra. Til slut kommer der to afsløringer om Cyra, som hun ikke ved om er sande eller om er sagt for at gøre hende usikker. Blandt afsløringerne er en af dem af hendes far, Lazmet Noavek, angiveligt ikke er død og at det antydes at han heller ikke er hendes far.

Og da man heller ikke har fået svar på hvorfor Akos har et Shotetisk navn og hvorfor han hele tiden har kunne forstå og tale shotetisk flydende, tænker jeg mon om der kommer en kæmpe afsløring, om at de to faktisk er søskende? Jeg håber det ikke for dem, for de er som skabt til at skulle være sammen, men det ville være det vildeste plot! Jeg glæder mig til at læse opfølgeren ‘Delte Skæbner’.

Hvilke genrer læser I?

Knus Charlotte
Continue Reading

Valentinsdag og frk. Lisberg lovebird smykker

frk. lisberg lovebird 1

frk. lisberg lovebird 2

Der er ikke længe til at vi igen rammer den 14. februar, også kendt under navnet Valentinsdag. Om end hvor sukkersød og lettere opblæst dagen er, så er det en tradition som er kommet for at blive. Butikkerne går amok i lyserød, blomster, bamser og chokolade.

Dette års Valentinsdag har min kæreste og jeg været sammen i 2 år. Sidste år fik jeg ikke det der lignede nogen former for sukkersødt noget som helst. Til gengæld var jeg så heldig at vinde en Valentinskonkurrence i byens Veromoda over facebook, hvor jeg vandt en super fed jakke og en buket blomster. Så jeg fik blomster på dagen, bare ikke af den kære mand. SÅ jeg regner heller ikke med nået i år, men man kan jo blive overrasket!

Frk. Lisberg Lovebird

Frk. Lisberg er et smykkebrand og forhandler, hvor man slev kan mikse og matche sine smykker. Man kan så om sige opbygge sine smykker af lige præcis det metal, farver, og udtryk som man ønsker. De har både halskæder, armbånd, øreringe og ringe.

I forbindelse med den nærtstående kærlighedsdag, har jeg modtaget det fineste smykkesæt fra Frk. Lisberg. Og dette sæt kan blive dit! Sættet er i 14 karat forgyldt sterlingsølv og indeholder en halskæde på 54 cm., med to smukke vedhæng. Det ene vedhæng er en rosa chalcedon og det andet er det søde Lovebird vedhæng. Sammen med halskæden er øreringene Bird, ligeledes i 14 karat forgyldt sterlingsølv. Sættet har en samlet værdi af 1250 kr.

frk. lisberg lovebird 3

Vind frk. Lisberg Lovebird sættet

Deltag i konkurrencen ved at:

  • Skrive en kommentar i kommentarfeltet til dette indlæg
  • Forøg dine vinderchancer ved også at deltage på min facebookside og på min instagramprofil

Vinderen trækker jeg ud fra samtlige deltagere og offentliggør mandag den 11. februar. Vinderne vil blive kontaktet af mig. Konkurrencen gælder for danske adresser.

frk. lisberg lovebird 4

Hvordan fejre I Valentinsdag? Hvis I da overhovedet fejrer dagen?

Kærligst Charlotte

Præmien er venligt sponsoreret.


Og vinderen er……. @peol90 som har deltaget på Instagram! Stort tillykke, jeg sender en privat besked til dig!
Continue Reading

Lavera leverer SOS hjælp til tørre hænder og sprukne læber

lavera sos help 1

Disse to produkter er de første, som jeg har prøvet fra det tyske øko-brand; Lavera. Og det er da heller ikke et dårligt bekendtskab som jeg har fået. Jeg har nemlig fået lov til at teste to af deres SOS HELP produkter, som er meget passende for årstiden. Det evige vinterproblem er, at kulden påvirker mine hænder og læber. Især mine læber har det forfærdeligt vinteren over, selvom jeg plejer og fugter nat og dag!

Lavera SOS HELP lip balm og hand balm

Lip balmen er ny i deres SOS HELP sortiment. Det er en økologisk og vegansk læbebalm, som er specielt udviklet til læber, der har været udsat for barske forhold, med en øjeblikkelig virkning. Det er en farveløs, tyk og flydende balm, som let og blødt fordeles hen over læber. Balmen har en dejlig frisk duft/smag fa pebermynte. Balmen indeholder blandt andet økologisk echinacea og økologisk melisse, der er udviklet til regenerering af sprukne læber, giver intensiv pleje og beskyttelse for at opretholde en naturlig hudbarriere.

Som stor forbruger af læbepomade vil jeg sige at denne er meget ude mærket. Den er noget federe at have på læberne end en almindelig læbepomade, men den virker også en tand mere plejende. Jeg vil gerne råde jer til at skrubbe læberne før i bruger den, for at fjerne døde og tørre hudskaller fra læberne. Balmen sidder MEGET bedre når læberne lige er skrubbet, om det er med en lipscrub eller en tandbørste er i og for sig ligegyldigt. Jeg synes personligt at det er meget ubehageligt at have sådan en fed balm på læberne, hvis jeg kan mærke små løse hudflager hænge fast i balmen på læberne.

Kulden er selvfølgelig også hånd mod resten af kroppens hud. Læberne er dog særligt udsat for påvirkning af kulden, da huden på læberne er betydeligt tyndere, og desuden producere læberne ikke selv fedt på samme måde som den omliggende hud gør det. Og vi vil selvfølgelig gerne kunne give et flot smil med på vejen, med fugtede, sunde og velplejede læber selvom det er vinter?

lavera sos help 2

Dernæst har vi deres SOS HELP hand balm, som er ideel til tørre, revnede og/eller sprukne hænder. Håndbalmen skulle virke fugtgivende, blødgørende og udglattende. Den trænger hurtigt ind i huden uden at efterlade hænderne fedtede. Cremen indeholder en rigt cellebeskyttende kompleks bestående af mandelolie, kakao- og sheasmør, som ligger sig som en beskyttende film på huden, for at bevare hudens fugtniveau.

Personligt er jeg ikke særlig vild med håndbalmens duft. Jeg synes den er for parfumeret, kunstig og lidt kvalm. Dens duft minder lidt om labellos classic læbepomade, som jeg heller ikke bryder mig om, samt en snert af lakrids. Som håndcreme er den god, men i hvert fald så er duften ikke noget for mig.

lavera sos help 3

Skal du på skiferie er sådanne typer af produkter et must at have med sig. Kulden påvirker mere end man umiddelbart lige skulle tror.

Kender du Lavera?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading