OPIs forårskollektion 2019 er med inspiration fra Tokyo

opi tokyo collektion spring 2019

En af de ting jeg elsker allermest ved at foråret er på vej, er at alle forårskollektionerne også så småt begynder at blive lanceret. Forår er bare en skøn tid og jeg synes ofte at foråret bringer årets bedste kollektioner fra diverse brands! OPI er selvfølgelig også kommet med en smuk kollektion til neglene, og denne med inspiration fra den livlige og trendsættende ny Tokyo. Jeg fornemmer en city-tendens hos OPI, forrige forårskollektion var med inspiration fra Lisbon og efterårskollektionen fra Peru.

OPI Tokyo kollektionen

Lakkernes farver i Tokyo kollektionen, fremkalder Tokyos energi og kreativitet med dens inspiration fra byens balance mellem rige traditioner og fashion-forward stil samt det meget moderne bybillede. Kollektionen indeholder 12 nye farver i Long-Wear Infinite Shine og GelColor linjerne.

De 12 farver dækker over støvede rosenuancer med toner af lavendel og lilla. Andre har fået sin inspiration fra naturen, lige fra de blomstrende haver til matcha grøn te på terrassen. Og så er der nogen lidt mere levende farver i lilla og blå nuancer, som har et metallisk spil, der fanger byens el energi og natteliv.

”Popfarver med et moderen twist”

opi tokyo collektion spring 2019 swatches

Lakkerne har som altid fået navne, som jeg i denne omgang synes er meget lange.

  • T80 // Rice Rice Baby er en smuk og cremede støvede rosa farve.
  • T81 // Another Ramen-tic Evening minder meget om T80 dog er denne en my friskere i farven.
  • T82 // Arigato from Tokyo er en blanding mellem lyserød og lilla.
  • T83 // Hurry-juku Get This Color! Jeg forstår godt navnet, dette er en smuk og varm lilla farve med et strejf af pink.
  • T84 // All Your Dreams in Vending Machines er endnu en meget smuk farve. Den har stort set samme farve som T83, men til gengæld har den et metallisk perlemorskær over sig, og det er bare så flot.
  • T85 // Samurai Breaks a Nail er en lilla farve med et let indhold af glimmer.
  • T86 // How Does Your Zen Garden Grow? Dette er en meget lys grøn pastelfarve. Smuk farve, men ikke min favorit på neglene.
  • T87 // I’m On a Sushi Roll er en meget flot og trendy nuance turkis.
  • T88 // Suzi-san Climbs Fuji-san minder meget om T87 blot en tand mere blå.
  • T89 // Tempurature is Rising! Dette er en koralfarve i noget der er tæt på at kunne kaldes for neon.
  • T90 // Kampai OPI! Er en støvet grålig blålig farve, meget elegant og stilren.
  • T91 // Chopstix and Stones er en smuk dybblå farve fyldt med hypnotiserende blåt og småt glitter.

Favoritterne er: T80, T81, T82, T83, T84, T85, T87 og T91 (en stor del af kollektionen). På nær T84, T85 og T91, er alle de andre lakker cremede og ensfarvede. Alle 12 lakker har en god dækkeevne med 2-3 lag lak.

Hvad synes du om OPIs Tokyo kollektion?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Er Rodial Vit C brightening mask 645 kr. værd?

rodial vit c brightening mask

Ingen tvivl om at jeg knuselsker brandet Rodial. De repræsenterer lækre og luksuriøse skønhedsprodukter af god kvalitet. Produkternes ydre er minimalistisk om end farvestrålende og fristende. Desværre er deres produkter også meget dyre. Jeg har testet mit første produkt fra deres orange Vit C serie; brightening mask. Masken skulle medvirke til en mere jævn, glat og ensartede hud samt give en strålende glød.

Rodial Vit C brightening mask koster 645 kr.

Rodial Vit C brightening mask er en innovativ ansigtsmaske, målrettet trist og kedelig hud. Den indeholder 5 % vitamin C, der virker udglattende på linjer og rynker, og lysende på alderspletter. Desuden indeholder den en unik AHA kombination af 10 % frugtsyre, glykolsyre og mælkesyre, som forfiner hudens overflade og som giver en øjeblikkelig opfriskning samt en forbedret glød. Endvidere er masken beriget med granatæbleekstrakt, som er et antioxidant der virker anti-age og har en beskyttende virkning på huden.

Er masken 645 kr. værd?

Masken skal påføres ansigtet i et tyndt lag, hvilket er meget let at gøre, da masken har en let gel konsistens. Det føles faktisk bare som at creme ansigtet ind i en dagcreme. Rodial Vit C brightening mask dufter skønt af børnetyggegummi. OBS: Man skal undgå både øjenomgivelserne og hårgrænsen. Masken tørre selvom huden ser våd og blank ud. Mens masken er på, oplever jeg hverken prikken, stikken, svigen eller andre former for gener, der ellers kan være i forbindelse med en kemisk peeling. Jeg kan faktisk slet ikke mærke at den er på.

Efterfølgende er huden blevet forfinet. Masken har fjernet nogle ujævnheder i huden, som kan mærkes ved at huden er blevet glattere, men den har langt fra fjernet alle ujævnheder. Overordnede set syner huden mere ensartede i farve og efterlades let stram. Så alt i alt der Vit C masken * som sådan god nok, JEG ville bare ikke selv give 645 kr. for den, for så god synes jeg heller ikke at den er. Dog vil jeg sige at der findes både bedre og billigere alternativer til en AHA maske. Prøv f.eks. Evolvs miracle mask til 245 kr. * eller Ecookings peel maske til 269 kr. *.

Har du prøvet Rodial Vit C brightening mask? Eller bruger du en anden kemisk peelings maske?

Knus Charlotte

Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Invisibobble ”I smell like cookie dough”

invisibobble 1

De originale invisibobble er bare bedst. De kopiudgaver som jeg har prøvet har ikke den samme gode kvalitet og holder heller ikke nær så godt som invisibobble gør. Invisibobble er hårelastikker med et flot og praktisk spiralformede design, der både kan holde kraftigt og glat hår på plads. Og så fås de i et vælg af farver! Elastikkerne er kendt for hverken at knække eller efterlade mærker i håret. Sætter man håret op når det er fugtigt vil man selvfølgelig stadig kunne se bølger i håret efter frisuren, men elastikkerne er mere milde end almindelige hårelastikker. Jeg oplever også at kunne se en bølge efter at have mit hår opsat i en hestehale gennem en hel dag. Men markeringen/bølgen er ikke på helt samme niveau som ved almindelige elastikker.

”I smell like cookie dough”

Invisibobble sælges typisk i en tre-pak af ens hårelastikker, men nu har de lavet nogle lidt sjovere udgaver, nemlig de her ”I smell like…” som fås i flere forskellige udgaver, som f.eks. den her ”I smell like cookie dough”. For det første er jeg vild med farvespillet der er i ”I smell like cookie dough” udgaven. Jeg kan godt lide at elastikkerne ikke bare er 100 % ensfarvede, men at der sker noget. For det andet så har elastikkerne faktisk en duft. Om det så lige er cookie dough ved jeg nu ikke, men det er en sød chokoladelignende duft. Duften har faktisk også en meget overraskende godt holdbarhed. Jeg havde en ide om at når jeg åbnede pakken ville de dufte et par dage, for så at blive duft neutrale. Men jeg har da brugt en af elastikkerne i snart et halvt år, og der er stadig duft i, dog en falmet udgave. Og så kan det have års brug også bevidne om selve elastikkens holdbarhed. Jeg har ikke haft behov for at skifte den ud endnu, og jeg har endnu ikke oplevet at en invisibobble elastik er knækket, har I?

Tippet til slappe invisibobble

De her elastikker kan godt miste deres elasticitet og være mere udspilet eftersom de anvendes. Men de kan faktisk gøres så gode som nye, ved at hælde næsten kogende vand ned over dem i en skål. På den måde trækker de sig sammen som var de sprit nye. Vandet skal helst ikke komme helt op og koge, da dette kan have betydning for farven i elastikkerne. Jeg er selv kommet til at bruge kogende vand flere gange uden, at kunne se nogen forskel, men det anbefales at det kun er næsten kogende vand man bruger.

invisibobble 2

Jeg er vild med invisibobble og deres mange farver. Det er virkelig gode hårelastikker som har god holdbarhed.

Har du prøvet invisibobble?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Nyt makeupbrand i Normals: The Makeup Library

The Makeup Library Normal 1

The Makeup Library er et relativt nyt makeupbrand, der eksklusivt forhandles i Normal. Produkterne følger de gavmilde priser som Normal er kendt for, og skulle have en kvalitet som kan sammenlignes med slev de dyreste brands – det er jeg dog meget uenig i, men mere om det om lidt. Ideen bag brandet er, at man selv bestemmer, man vælger de makeupprodukter der passer til én og det look man gerne vil opnå. Men gør man ikke altid det?

Skønhedsbogen

The Makeup Library: Makeupbiblioteket, indeholder lige nu mere end 60 forskellige produkter, som kan deles op i kapitler. Kapitel 1 ”Makeup Magic” indeholder to primere. Kapitel 2 ”Face Prime Face Time” indeholder foundation serum, concealers, creme blush og mineralpudder. Kapitel 3 ”Browsing for Love” indeholder eyebrow sculptur og eyebrow gel. Kapitel 4 ”Eye Games” indeholder mineralske øjenskyggepaletter, eyeliners og tre forskellige mascaraer. Kapitel 5 ”Lips in Sync” indeholder lipliner, gloss, lacquer og chubby.

Primer Matte: Abracadablur

Abracadablur er en ansigtsprimer og faktisk en ret god en af slagsen. Den har en dejlig let og en smule fast gel konsistens, der nemt fordeles på hudens overflade. Primeren minder mig umiddelbart en smule om the body shops instablur, denne er bare ikke grynet på samme måde som den fra the body shop, men jeg føler at effekten på huden er den samme. Abracadablur giver huden et naturligt mat finish og klar til næste step: ansigtsmakeuppen. Deres anden primer (som jeg ikke har på billedet) er deres Bubble Spell. Det er også en ret lækker og let matterende primer. Den er fyldig og hudfarvede og så efterlader den huden glat, jævn, blød og klar til ansigtsmakeuppen. Selvom den er hudfarvede, oplever jeg ikke at den på nogen måde korrigere hudfarven.

Volume Mascara: Shh… Turn It Up

The Makeup Library Normal 2

Denne mascara har ikke imponeret mig. Den er tilpas våd og påfører en tilpas mængde mascara ad gangen. Men den giver stort set ikke vipperne noget buk. Og den imponerer heller ikke i forhold til at være en volumen mascara. Heller ikke på evnen til at give vipperne længde for den sags skyld. Desuden er jeg ikke så vild med hvordan børsten snoer sig. Måske I kan fornemme spiralformen, som børstens udformning har? Om ikke andet , så synes jeg at det gør applikationen svære.

Eyebrow Gel: Just Browsing

The Makeup Library Normal 3

Denne bryngel er nok den værste jeg til dato har prøvet. Dens konsistens er hvid og tyk, og så kan jeg godt fortælle at den klumper og ser ikke særlig pæn ud på brynene. Slet ikke når mine bryn er så godt som sorte. Klumperne kan godt redes ud og udjævnes, men jeg synes ikke at den er besværet værd. Den giver ikke bedre hold end så mange andre bryngels…

SÅ The Makeup Library er IKKE mit nye favoritbrand. Primerne er god, men det er ikke sådan, at jeg sidder tilbage med en følelse af at skulle ned i Normal og prøve flere af brandets produkter.

Har du prøvet noget fra The Makeup Library?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading