Adventskalender #4

adventskalender 4

Så kom vi til enden, det er sidste søndag i advent for denne omgang og dermed også tid til adventskalender 4. Det har været en fornøjelse at kunne pakke og sende præmierne ud til de heldige. Men det er jo ikke slut endnu, jeg mangler stadig at sende den sidste præmie af sted, nemlig præmien for 4. advent.

 4. advents præmie er ét styks øjenskygge palette fra The Balm: Nude Dude

Jeg tænker at de fleste, der er havnet her på bloggen, er glade for makeup? Og hvis ikke den dramatiske type af makeup, så i hvert fald lidt stille og rolig, neutralt makeup – dette er jeg i hvert fald! Derfor er denne søndags præmien en af The Blam’s paletter. Jeg er selv rigtig glad for paletten, jeg syntes den har nogle utrolig fine farver. Den indeholder 12 øjenskygger i varme nuancer af nude til brun til sort. Der er både matte farver men de fleste (8) indeholder shimmer. Jeg synes farverne er lækre, og så er der rigtig mange muligheder med de forskellige farvekombinationer. Du kan læse mere om paletten HER.

Regler for deltagelse:

  1. Følg bloggen på facebook og like meget gerne det tilhørende opslag derinde
  2. Skriv et juleønske i kommentarfeltet under indlægget. Husk at skrive din rigtige e-mail!
  3. Du skal være bosiddende i Danmark

Konkurrencen slutter den 24. december kl. 9, vinderen bliver trukket mellem kommentarerne herunder, via random.org og får direkte besked på e-mail.

Held og lykke og glædelig jul!


Tak for jeres deltagelse! Vinderen er nu fundet

Stort tillykke til Nina (kommentar nr. 25), jeg har sendt en mail i din retning.

Continue Reading

Ecooking multibalm

ecooking multibalm

Nu er jeg begyndt at kunne mærke kulden, ved at der sker lidt forandringer med min hud. Kulden tager blandt andet ret hårdt på mine knoer. De er blevet meget tørre, røde og ekstra følsomme. Jeg bruger derfor også ret meget håndcreme lige for tiden – men sådan er det altid med mine hænder i denne tid på året.

Hjælpen til tørre knoer

Udover at bruge en masse håndcreme, bruger jeg denne mutibalm fra ecooking. Jeg smøre som regel er godt lag på mine knoer inden jeg går i seng. Og det hjælper virkelig. Rødmen plejer at have aftaget sig til dagen efter, samt at jeg kan mærke huden har fået lidt ekstra pleje. Multibalmen er meget behagelig i brug, det har en fed og fast masse, der smelter let på huden så snart den smøres ud. Den er behagelig at have på huden. Der kan dog godt klistre sig lidt hår til indsmurte område (især hvis man har kat), da den som sagt er meget fed. Derudover trænger den ikke ind i huden lige med det samme, så kattenusningen må vente lidt.

Ecooking er et dansk produceret mærke, med en række naturlige produkter. Ecooking multibalm består blandt andet af en række naturlige olier, og så er den uden parfume og hormoner. Den fugter og heler huden og er især god til tør og sart hud. Som navnet multibalm indikere, har den en række af anvendelsesmuligheder. Den kan også anvendes på både udslæt, sår og rifter. Jeg bruger som sagt min primært til mine knoer, men også til min næse i forbindelse med forkølelse. I kender det sikkert; man får meget tør og irriteret hud, af at pudse næse hele tiden? Derudover havde jeg en periode, hvor huden omkring mine øjne føles ekstra tynd og sveg så forfærdeligt. Det eneste jeg kunne holde ud at smøre på var ecooking multibalm, og efter et par dage var huden omkring mine øjne normal igen.

Så ecoooking multibalm er helt klart kommet for at blive. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den.

Continue Reading

Forlæng øjenvipperne på 2 minutter med Instant Lash

instant lash

Instant Lash er et af Instant Effects produkter, der lover virkning på bare 2 minutter. Instant Effects produkterne er ret nye på det danske marked, men er nu til at købe i Matas. Instant Lash serummen gør vipper og bryn 20 % længere og kraftigere på 2 minutter. Efter 6 ugers brug vil effekten være op til 35 %.

Hvordan virker det? Instant Effects bruger nye og banebrydende teknologier, der både giver en nu og her effekt, men også virker over tid. Intsant Lash booster vipperne med oxygen.

Hvordan bruges den? Serumen skal påføres på nyrenset øjenvipper, der må altså ikke sidde mascararester på vipperne (eller bryn). Børsten er ligesom en mascarabørste og serummen påføres fra rod til spids. Du kan bruge den om aftenen og lade den virker natten over. Eller du kan bruge den om dagen under din mascara.

Resultat

instant lash resultat

Øverste billede er taget uden serum eller mascara (nøgne og rene vipper). Mellemste billede er taget 5 minutter efter påført serum, jeg kunne have gjort det efter de 2 minutter, men jeg tænkte at jeg lige ville give det lidt ekstra tid, bare for en sikkerheds skyld. Nederste billede har jeg taget mascara ovenpå.

Jeg synes det virker – det er ikke falske øjenvippers længde, men jeg synes det holder som lovet. Umildbart virker en forlængelse med 20 % jo som ret meget, men lad os lige regne lidt på det. Hvis man har øjenvipper der før start er på 1 cm/10 mm, så vil en 20 % forlængelse svare til 2 mm ekstra længde. 2 mm er ikke så meget igen.

Jeg synes dog ikke at mascara over serummen giver et særlig godt resultat. Serummen er meget våd og tørre ikke rigtig og den adskiller ikke vipperne, som jeg godt kunne tænke mig. Men bruger du ikke en mascara over, skal du være opmærksom på, at serummen har en hvidlig mælke farve, som kan ses på spidserne af vipperne.

Jeg ved ikke hvor hooked jeg er på Instant Lash. Har man en god mascara, kan de som regel give samme eller bedre effekt på vipperne. Det at serummen plejer og styrker vipperne på længere sigt synes jeg godt om, men som nu og her ved jeg ikke rigtig, især fordi det giver et meget dårligt resultat med mascara over.

Udover Instant Lash, har Instant Effects to andre produkter;

  • Instant Eye. En serum der på 15 minutter løfter øjenomgivelserne, reduceret linjer, rynker og mørke rande
  • Instant Lip. Der giver 20 % fyldigere læber, samt mindskelse af finde linjer omkring munden på 2 minutter, fuld effekt efter en time. Effekten holder mellem 4 dage og 2 uger!?!

Har du prøvet nogle af Instant Effects produkter?

Continue Reading

Adventskalender #3

adventskalender 3

Så blev det 3. søndag i advent og dermed også tid til at åbne op for adventskalender 3. Som de foregående præmier, er også denne valgt ud fra mine egne favorit produkter, som jeg synes en af jer læsere skal have lov at nyde godt af.

3 advents præmie er ét styks Best Face Forward cleansing gel samt en konjac svamp

Jeg har fornyeligt stiftet bekendtskab med mærket; Fomula 10.0.6., og jeg elsker det. Jeg har været i gang med at teste flere af mærkets renseprodukter, her i blandt Best Face Forward. Jeg er selv blevet rigtig glad for rensen og synes, at den er klart bedre, end mange andre renseprodukter jeg har prøvede (og det er MANGE). Du kan læse om Best Face Forward, samt de andre renseprodukter HER, samt Formula’s næsestribs; Down to the pore HER.

Anden del af denne advents præmie er en konjac svamp i lyserød. Den lyserøde svamp er tilsat pink ler, der genvinder hudens elasticitet og forbedre dens udstråling. Jeg bruger min konjac svamp inden jeg renser huden, for på den måde også at give huden en mild eksfoliering. Du kan læse mere om konjac svampe HER.

Regler for deltagelse:

  1. Følg bloggen på facebook og like meget gerne det tilhørende opslag derinde
  2. Skriv din yndlings julefilm i kommentarfeltet under indlægget. Husk at skrive din rigtige e-mail!
  3. Du skal være bosiddende i Danmark

Konkurrencen slutter den 18. december kl. 9, vinderen bliver trukket mellem kommentarerne herunder, via random.org og får direkte besked på e-mail.

Held og lykke og glædelig jul!


Tak for jeres deltagelse! Vinderen er nu fundet

Stort tillykke til Nanna (kommentar nr. 9), jeg har sendt en mail i din retning.

Continue Reading