Nu er jeg begyndt at kunne mærke kulden, ved at der sker lidt forandringer med min hud. Kulden tager blandt andet ret hårdt på mine knoer. De er blevet meget tørre, røde og ekstra følsomme. Jeg bruger derfor også ret meget håndcreme lige for tiden – men sådan er det altid med mine hænder i denne tid på året.
Hjælpen til tørre knoer
Udover at bruge en masse håndcreme, bruger jeg denne mutibalm fra ecooking. Jeg smøre som regel er godt lag på mine knoer inden jeg går i seng. Og det hjælper virkelig. Rødmen plejer at have aftaget sig til dagen efter, samt at jeg kan mærke huden har fået lidt ekstra pleje. Multibalmen er meget behagelig i brug, det har en fed og fast masse, der smelter let på huden så snart den smøres ud. Den er behagelig at have på huden. Der kan dog godt klistre sig lidt hår til indsmurte område (især hvis man har kat), da den som sagt er meget fed. Derudover trænger den ikke ind i huden lige med det samme, så kattenusningen må vente lidt.
Ecooking er et dansk produceret mærke, med en række naturlige produkter. Ecooking multibalm består blandt andet af en række naturlige olier, og så er den uden parfume og hormoner. Den fugter og heler huden og er især god til tør og sart hud. Som navnet multibalm indikere, har den en række af anvendelsesmuligheder. Den kan også anvendes på både udslæt, sår og rifter. Jeg bruger som sagt min primært til mine knoer, men også til min næse i forbindelse med forkølelse. I kender det sikkert; man får meget tør og irriteret hud, af at pudse næse hele tiden? Derudover havde jeg en periode, hvor huden omkring mine øjne føles ekstra tynd og sveg så forfærdeligt. Det eneste jeg kunne holde ud at smøre på var ecooking multibalm, og efter et par dage var huden omkring mine øjne normal igen.
Så ecoooking multibalm er helt klart kommet for at blive. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den. ♥
1 kommentar