Gummimaske – hot or not?

gummimaske

Endelig fik jeg taget mig tid til at teste denne gummimaske fra pure & care. Jeg fandt den i Normal til 50 kr., jeg købte kun en ud af flere forskellige varianter, da jeg synes det er ret dyrt for én maske – som jeg da ikke vidste hvordan ville være, men prøves skulle den!

Den jeg købte var en pink antioxidant-ansigtsmaske, der har et højt indhold af antioxidante polyfenoler, der efter signe skulle mindske solskader, forbedre kollagenproduktionen og reducere celleskader og derved er med til at holde huden sund. Masken skulle bekæmpe frie radikaler, stimulere blodcirkulationen, forynge, øge hudens elasticitet, løfte, fugte, efterlade huden lys og glødende, blødgøre rynker og fine linjer og egner sig dermed også som antiage.

Gummimasken skal påføres tør og nyrenset hud, den skal sidde på ansigtet i minimum 30 minutter og max 12 timer, man kan derfor bruge masken natten over, hvilket også var min mening, men efter at have påført den ombestemte jeg mig. Jeg brugte masken i ca. 3 timer, derefter var huden kølig, fugtet, lidt klæbrig men derudover intet. Især i starten sidder den rigtig dårligt på huden og glider af, men efter et stykke tid er den mere tilpasselig til ansigtet, dog ville den slet ikke ned om næsen på mig.

Jeg har lavet to lister, den første liste er positive ting ved gummimasken, og den anden med mindre positive ting.

Positivt:

  • Duften var det første der ramte mig, da jeg åbnede masken og det er en meget behagelig og beroligende duft
  • Masken virker kølende på huden

Negativt:

  • Den er ubehagelig omkring øjnene og det er svært at se ud, da hullet er så lille, den har også tendens til at komme ind i øjnene (dog sviger det ikke)
  • Masken sætter sig ikke ordentligt fast – især ikke omkring næsen
  • Lufthullet til næset er for stort, så overlæbe-stykket sætter sig ned over læberne
  • Man kan ikke lave noget imens (jeg havde planer om at skrive på dette indlæg imens jeg maskede, men det kom ikke til at ske) da man ikke kan se ud – man kan ligge ned og men nød se fjernsyn
  • Munden er for smal, i hvert fald for smal til min mund
  • Den er alt alt for dyr!

Så er gummimasken hot eller not? Jeg må nok sige at min samlet bedømmelse er et stort NOT.

gummimaske

Continue Reading

Volumen pudder fra Schwarzkopf

Volumen pudder fra Schwarzkopf

Jeg havde faktisk glædet mig rigtig meget til at prøve denne volumen pudder. Det er ved at være lang tid siden at jeg købte den, og den havde faktisk for pakket sig, så jeg helt havde glemt alt om den. Men jeg fandt den og så skulle jeg prøve den nu og her.

Det er sådan, at man bare skal drysse lidt pudder ud i håndfladerne, og gnide dem mod hinanden og så rode op i sit hår. Når pudderet kommer ud i hænderne og folder hænderne sammen forsvinder pudderet, som om det smelter meget hurtigt, og så virker det altså ikke volumengivende i mit hår, måske det er fordi mit hår er for tung, men det er ikke særlig tykt… Det pudderet gjorde ved mit hår, var at give det en mærkelig konsistens, lidt stift og fedtet, det så urent ud. Jeg synes også at pudderet gør mit hår endnu mere elektrisk end det er i forvejen.

Og det er ikke fordi jeg ikke gav det en chance, for det gjorde jeg, jeg synes ikke det kunne være rigtig at der ikke skete noget, det gav ingen volumen. Så jeg prøvede hvor jeg brugte ret meget – fire omgange med pudder ud i hænderne, jeg har også prøvet en omgang hvor jeg har drysset det direkte ud i håret, og lige meget hjælper det, der er ingen volumen at hente i denne volumen puder fra Schqarzkopf, den eneste volumen der kommer er af at ugle håret ved påføring. Og jeg vil sige, det skuffer i sær når man har set billedet på æsken! (Man kan håbe resultatet er bedre i kort hår, ellers er billedet meget misvisende) Skraldespanden med det samme.

Hvad gør I for at få volumen i håret?

Continue Reading

Den sunde glød – bodylotions tilsat selvbruner

Den sunde glød – bodylotions tilsat selvbruner

Så er tiden kommet, til at benene skal ud af bukserne og i shortsne i stedet. For at hjælpe sommergløden lidt på vej, uden at skulle ligge sig ud og stege i solen fortæller jeg i dag om to produkter der har det tilfælles, at de begge har fået tilsat lidt selvbruner. Jeg er ikke fan af selvbruner alene, jeg synes det er for meget og for kunstigt – at man som helt vinterbleg kan komme til at se ud, som om man kar været tre måneder i Caribien er FOR MEGET. Men de her bodylotions hvor der kun er tilsat 3,5 % selvbruner (oplyst på Matas sommerglød bodylotion, der er ingen oplysninger på Dove summer glow), og dermed kun giver en let og naturlig sommerglød, har jeg det rigtig fint med.

Begge de to bodylotions jeg har vist frem her, har fået ny emballage – og måske også en ny formel, det ved jeg ikke.

Matas sommerglød bodylotion købte jeg for et par år siden, den er langt fra brugt op, men det er fordi jeg synes dens sommerglød er meget orange, og så lugter den af lettere sur ferske yoghurt – men der er også tilsat mælkeprotein, så jeg tænker lugten stammer derfra – så umildbart vil jeg råde til ikke at købe Matas’ bodylotion tilsat selvbruner, men da jeg ikke har prøvet den nye emballage (og måske nye formel), og formentlig ikke kommer til det, ved jeg ikke om den nye er lige så orange som den jeg har.

Til gengæld så er Doves summer glow rigtig god, den har også en snært af fersken yoghurt, men også blandet med en godt duft. Den brune farve er er mild og overhovedet ikke orange. Det er denne her jeg bruger i sær i de tidligere forårsmåneder – da jeg går til rytmisk gymnastik og de fleste opvisninger ligger i foråret, før det er varmt nok til at få lidt sol på kroppen, er det rart med lidt hjælp, så man ikke blænder publikum.

Generelt hvis du bruger, eller vil kaste dig ud i bodylotions tilsat selvbruner, skal du være rigtig grundig når du smører kroppen ind, og for guds skyld huske at vaske hænder efterfølgende! Dette er vejen til en flot sommerkulør uden alle de skadelige stråler, men selvom du vælger at bruge en bodylotion med selvbruner tilsat, skal du alligevel huske solcremen!

Continue Reading

Yndlingsserie fra The Body Shop

yndlingsserie fra The Body Shop

Min yndlingsserie fra The Body Shop, er helt klart deres vitamin E ansigtsplejeprodukter. De har en meget mild og behagelig duft. De er milde og venlige mod huden. De tilfører en masse fugt til huden og de er med til at genoprette hudens egen fugtbalance.

Min nuværende vitamin E samling:

Vitamin E serum in oli. Olien er nok det produkt fra serien, som jeg er gladest for. Olien gør virkelig underværker for huden over natten, jeg synes den er fantastisk, jeg har intet negativt at fortælle om den. I startet var jeg ret skeptisk ved at skulle bruge den, da det jo er en olie. Jg altid har fået af vide, at det er dumt at bruge oliebaseret produkter på hud med tendens til urenheder. Jeg har så senenere fundet ud af, at det ikke er alle olier, der har en negativ effekt på huden. Der er faktisk nogle olier, der virker positivt på uren hud. Jeg har også tidligere skrevet om olien HER.

Vitamin E cream exfoliator. Som jeg også har skrevet om tidligere HER, blev jeg ret overrasket første gang jeg brugte eksfoliatoren. Dens konsistens er meget cremet, det virker på en måde forkert at skulle vaske en fed creme af ansigtet. Resultatet er dog rigtig skønt, det føles som nyrenset hud, der allerede er blevet plejet med creme. Det eneste negative, er at der ikke er særlig meget skrub over den, da den ikke indeholder ret mange korn. Det er selvfølgelig positivt hvis man er ude efter en mild ansigtsscrub.

Vitamin E creme hydratation intense. Denne her har jeg faktisk vundet på The Body Shops facebook side, sammen med 4 andre produkter. Det er gået hen og blevet en af mine favorit dagcremer, da jeg er helt vild med dens konsistens. Den er ikke som en helt almindelig creme, den er mindre cremet og mere gummiagtig hvis man kan sige det sådan. Det føles så skønt på huden, jeg synes specielt at den er god til makeupfrie dage.

Vitamin E eye cream. Jeg bruger øjencremen både morgen og aften. Jeg synes det er rart også at give den sarte hud rundt om øjnene noget opmærksomhed, da huden der, hos mig i hvert fald, kan blive irriteret engang imellem.

Vitamin E nourishing night cream. Dette var mit første vitamin E produkt, og den der startede min fascination af serien, dens konsistent har modsat den anden creme, en meget normal creme konsistens. Og hvorfor var den creme så god, at jeg måtte prøve andre produkter i samme serie? Dens duft, dens følelse og påvirkning på huden. En rigtig god natcreme.

Vitamin E aqua boost sorbet. Sorbeten er rigtig god om sommeren. Den køler huden, og som navnet siger er konsistensen lidt alla sorbet is, den er meget frist på huden. Cremen har en mattende effekt hvilket gør, at den giver et fint finish selv til et makeupfrit ansigt. Et minus er at den er meget parfumeret, den har ikke samme milde duft som resten af serien har – desværre.

Vitamin E nyheder

Og så er der jo lige kommet to nye tilføjelser til vitamin E serien, den ene en let dagcreme med SPF 30 og den anden en essence lotion. Det er The Body Shops tredje essence lotion, de fås til oils of life og drops of youth serierne, dog har jeg ikke prøvet nogle af deres essece lotions endnu. Jeg synes umildbart at det lyder som et ligegyldigt ekstra step. Essence lotion skal påføres som første plejende step efter rens af ansigtet, hvor man så derefter bruger olie/serum og cremer – men det kan jo også være at steppet gør underværker? Er der nogle af jer der har prøvet nogle af deres essence lotions?

Hvad er din yndlingsserie fra The Body Shop?

Continue Reading