3 fugt favoritter

Her i vinterkulden er det vigtigt at forkæle sin hud ekstra meget. Kulden giver mange tør hud, det skylles at luftfugtigheden ikke er særlig høj i koldt vejr, og derfor har huden tendens til at udtørre. Heldigvis findes der mange rigtig gode produkter mod tør hud. Jeg har fundet 3 af mine favoritter frem, der er både noget til ansigtet og til kroppen:

  • Til kroppen bruger jeg Decubal nourishing & re-hydrating cream. Det er en parfumefri creme, der er nærende og fugtgivende til ekstra tør hud – det er nu ikke fordi min hud er ekstra tør, men jeg kan godt lide at give min hud lidt ekstra her i kulden. Cremen indeholder vitamin E og kokosolie, og så er den ikke fedtende, som er et stort plus for mig. Den er let at smøre ud på huden, og så er den ret drøj i brug, jeg synes i hvert fald ikke der skal ret meget til.
  • Til ansigtet har jeg to produkter, det ene er en fugt maske fra Matas. Der anbefales at den bruges 3-4 gange om ugen, men det får jeg altså ikke gjort, jeg bruger den når jeg har behov for det. Det er en ret lækker fugt maske, man smører den ud i hovedet, og så skal den passe sig selv i 5 minutters tid, det er den tid det tager for huden, at optage al den fugt fra masken som den har brug for. Derefter skal resterne bare tørres væk med en vatrondel (ofte 4-5 vatrondeller).
  • Mit andet ansigts produkt er The Body Shops vitamin E overnight serum-in-oil, og dette er mit yndlings fugt produkt. Olien påføres om aftenen på renset hud, eventuelt med en natcreme over, og så arbejder olien om natten. Den hjælper huden til at slappe af og så har den fugtbevarende egenskaber. At vågne dagen efter er fantastisk, huden føles så dejlig blød. Måden olien påføres er ved at hælde et par dråber ud i hænderne og så varme det lidt, ved at gnide hænderne sammen og så massere det ud i ansigtet.

DSC_0005 (2)

Relaterede indlæg

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *