Verso dag- og øjencreme spækket med A vitamin

verso

Verso er et ret dyrt skønhedsbrand og samtidig er det et brand, som jeg er blevet introduceret for igennem Goodiebox. Det mest fantastiske koncept, da man netop får mulighed for også at afprøve de mere eksklusive mærker. I hvert fald så er jeg hurtigt blevet glad for Verso og de to af deres produkter; Day Cream with Retinol 8 og Super Eye Serum with Retinol 8.

Retinol 8

Retinol er A vitamin, og som I måske ved, så er A vitamin en god kosmetisk ingrediens i kampen mod akne. Retinol har også den funktion, at stabiliserer talgkirtlerne så huden bliver mere afbalanceret. Retinol 8 er et stabilt A vitamin kompleks, der er otte gange mere effektivt end standard Retinol. Det hjælper med at aktivere huden og stimulere den naturlige produktion af kollagen, samt modvirker tegn på ældning.

I starten da jeg begyndte at bruge produkter som indeholdte Retinol, og i sær i øjenomgivelserne, oplevede jeg en smule svigen og irritation. Dette er ret normalt. Oplever du det også, skal du blot skrue ned for forbruget og nøjes med at anvende cremen hver anden dag, til huden har vænnet sig til Retinolen, hvorefter du kan bruge cremerne hver dag.

Verso 2 Day Cream with Retinol 8

Dette er en fugtgivende og beskyttende dagcreme. Udover Retinol 8, så indeholder cremen også Niacinamid (B3 vitamin), gurkemeje- og peberekstrak, hyaluronsyre og antioxidanter, der giver en frisk og strålende hud. Ved regelmæssigt brug af dagcremen, vil forekomsten af rynker reduceres, og huden vil synes yngre.

Cremen har en meget svag lys grønlig nuance og en skøn og naturlig let duft af græs og træer. Den trænger hurtigt ind i huden og efterlader den blød og fugtet, uden at huden synes fedtet. Jeg synes det er en fantastisk lækker og let dagcreme, og så er den drøj i brug. Jeg bruger ikke ret meget produkt, for alligevel at opnå effekt og en velplejet hud. Hvilket jeg sætter pris på i forhold til dens høje pris. Det er helt klart en dagcreme jeg kunne finde på at købe igen, trods den høje pris.

Verso 5 Super Eye Serum with Retinol 8

I navnet står der ”serum”, så jeg har primært brugt den, som jeg ville bruge et almindeligt serum; under cremen. Dette serum virker opstrammende og udglattede. Foruden Retinol 8, der blandt andet skulle øge hudens naturlige produktion af kollagen og dermed virke opstrammende, indeholder øjenserummet også peptider som mindsker mørke rande, hævelser og linjer omkring øjnene, samt gurkemeje- og peberekstrakt samt hyaluronsyre som dagcremen. Serummet er formuleret særligt til de sarte øjenomgivelser. Dets konsistens er meget let, og man skal arbejde ret hurtigt med det, da det nærmest smelter på fingeren med det samme. Det er et dejligt serum til øjnene, det er fugtigt, let og trænger hurtigt ind, og så har det stort set samme duft som dagcremen. Som jeg startede med at skrive har jeg brugt det som et serum, og dermed for det meste anvendt en øjencreme ovenpå, men serummet kan også anvendes alene.

Alt i alt er jeg meget positiv over de to produkter fra Verso. Kender du Verso?

Kærligst Charlotte

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *