SEPHORA Super Ingredients

SEPHORA Super Ingredients 1

Jeg vil starte med at sige at jeg (som beautyblogger og -entusiast) har absolut intet kendskab til SEPHORA. Selvfølgelig kender jeg dem af navn, og ved at butikken har en masse produkter af eget mærke, men de har også en masse eksklusive brands. Men i og med at SEPHORA kun har været en fysisk butik, indtil for ganske nyligt, har jeg bare ikke haft mulighed for at lære SEPHORA at kende. Hvilket selvfølgelig er dybt pinligt, min situation taget i betragtning – det er absolut en fejl. Når men om ikke andet så er SEPHORA nu også en dansk webshop. Så alle os der ikke bor i København og omegn også kan nyde godt af butikkens mange, MANGE (!), forskellige brands og lækkerier.

SEPHORA Super Ingredients

NU skal der laves om på mit manglende kendskab til SEPHORA. Jeg har nemlig testet en række af deres produkter i kategorien Super Ingredients, fra nogle af butikkens eksklusive brands.

Hos SEPHORA er naturen i fokus, hvor der forhandles en længere række af ansigtsplejeprodukter, som indeholder disse super ingredienser. Der bliver blandt andet anvendt kul, honning, ingefær, kaffe og planter til at udvikle produkter der virker rensende, beskyttende, antioxiderende, beroligende, fugtgivende med mere. Èn ingrediens = èn fordel for huden. Ansigtsplejeprodukterne med super ingredienser er et boostet med videnskaben for at opnå et Wow resultat. Ingredienserne:

  • Bambus = Mattere
  • Grønne grønsager = Afgifter
  • Honning = Tilfører Næring
  • Ingefær = Revitalisere
  • Kaffe = Udglatter
  • Kokosnød = Genfugter
  • Kul = Renser
  • Rose = Fugter
  • Sukker = Eksfolierer
  • Tigergræs = Reparere
Youth to the People – Superfood Face Wash

SEPHORA Super Ingredients 2

Youth to the People kombinere videnskab med planter og unikke formler. Denne Superfood Face Wash er en rensende gel baseret på oprindelige, naturlige ingredienser. Den er rig på antioxidanter fra grønkål, spinat og grøn the, som er i kategorien grønne grønsager, der angiveligt skulle have en afgiftende detox effekt på huden. Rensen skulle give huden en ny glas og hjælpe med at beskytte den mod miljørelateret stress.

Jeg er vild med flasken på Superfood Face Wash. Den er faktisk lavet af glas, hvilket overraskede mig ret meget. Jeg troede at flasken var almindelig plastik, ligesom langt de fleste andre produkter. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har haft en ansigtsrens i en glasflaske? Når produktet pakkes op, har den en prop på, der medfølger en pumpe til rensen, som man slev skal skrue på.

Det er en klar grønlig let og behagelig gel, som ikke rigtig skummer op ved brug. Duften er skøn og naturlig, en smugle syrlig måske. Den minder mig om sommerhave/drivhus og bladselleri. Jeg kan godt lide duften. Jeg synes rensen er god. Mit ansigt efterlades rent, behageligt, blødt, glat og mat uden at den virker udtørrende. Det er en super lækker rens, som jeg hurtig er blevet meget glad for.

Boscia – Luminizing Black Mask

SEPHORA Super Ingredients 3

Brandet Boscia stammer oprindeligt fra Japan, og kombinere gammelkendte japanske rødder og botaniske innovationer. Luminizing Black Mask er en sort peel-off maske baseret på kul, der er fyldt med antoxidanter med afgiftende, udrensende og forbedrende virkning på huden. Kul er en fantastisk ingrediens for kombineret og/eller fedtet hud.

Embalagen er sort med hvid skrift og indholdet er sort – og jeg mener virkelig kul sort! Umiddelbart ser produktet faktisk ikke særlig spændende ud. Konsistensen på peel-off masken er i den tykkere ende. For at masken skal kunne pilles ordentligt af, skal man påføre et gavmildt lag, så der ikke er transparente områder. Dog skal laget heller ikke være så tykt, at det aldrig kommer til at tørre. Derfor er den heller ikke særlig drøj i brug, da der bruges en del produkt til at dække hele ansigtet. Masken skal sidde på huden i ca. 30 minutter eller til den er helt tør, før den forsigtig pilles af.

OBS: Af grunde jeg ikke kender til, må masken ikke anvendes af gravide.

Duften er en smugle steril, men der er også lidt svagt syrligt over den. Jeg havde ærligt lidt bange anelser omkring masken, da jeg har JorgObés black mask, som jeg synes gør afsindig ondt at trække af huden. Jeg bruger den KUN på næse og hage. MEN denne peel-off black mask er ikke så slem som JorgObés. Den trækker selvfølgelig også lidt i huden, i sær når jeg hiver den af panden, kan den trække lidt tåre, men slet ikke i samme kaliber! Den er nem af få af – når den er tør vel og mærket.

I forhold til kombineret og fedtet hud er masken fantastisk. Min hud efterlades helt mat, hvor alle tegn på fedt og skinnene hud er væk. Derudover bliver min hud dejlig blød og glat, og så er den på ingen måde udtørrende for huden. Det har været en meget positiv oplevelse – jeg er fan.

Papa Recipe – Honey Butter Cream Mask

SEPHORA Super Ingredients 4

Dette er en sheet maske med en fugtgivende og nærende effekt på huden, den er især ideel til tør hud. Masken er gennemfugtet med creme, som indeholder honningekstrakt, propolis og gelé. Honning er en super ingrediens, da den er fyldt med mineraler, vitaminer og antioxidanter, der nærer og beskytter huden hele året. Brandet Papa Recipe opstod da grundlæggerens datter led af en atopisk hudsygdom, og de traditionelle plejende midler ikke hjalp datteren. Han besluttede sig for, at lave sin egen opskrift baseret på honning, for at lindre sin datters hudsygdom.

Sheet masken har en rigtig fin indpakning af en honningkrukke i et mat materiale, og en tegning af honning. Så fint. Selve masken er delt i to. Først sætter man den øverste del på; pande, øjne og næse. Dernæst sætter man den nederste del på; mund og kæbe. Masken er af tykkere stof, og ret kold af påføre, men når den først sidder der, er kulden væk og så er den er faktisk meget behagelig at have på. Masken har desuden en skøn, mild og sød duft af honning, men det er ikke så ren en honningduft som jeg havde forventet.

Når masken tages af efter 20-30 minutter, er huden fugtet af overskydende produkt, som lige skal masseres ind i huden så det selv trænger ind. Huden efterlades blød og fugtet. Så masken holder hvad den lover; den fugter og nærer huden.

Mustus – Daily Harves Squeeze Power Up Mask

Daily Harves Squeeze Power Up Mask er også en sheet maske af stof. Masken er lavet af udtræk fra både tomat, æble, jordbær, kirsebær og granatæble. Sikke en cocktail! Masken skulle fugte, reparere og gøre huden mere smidig. Jeg er vild med maskens indpakning: det ligner lidt en gammel kogebog, med charme. Det brune karton med en tegning af de røde ingredienser i et bæger. Jeg synes det ser lækkert ud.

Først og fremmest, så er sheet masken en smugle svær at få ud af dens aflange emballage. Men når det så er sagt var det en glædelig overraskelse, at den såkaldte stofmaske, ikke var af den type stofmasker som jeg kender. Den er ikke lige så god som dem af biocellulose, men en klar forbedring i forhold til de almindelige stofmasker. Denne er af tyndere og finere stof. Masken er bare hvid og så har den en svag duft af jordbær, som forsvinder meget hurtigt.

Jeg synes at hullet til munden er for lille, samtidig med at hullerne til øjnene slet ikke passer til mine øjne. De er små, tætte og skæve. Det er en smugle upraktisk i forhold til, at produktet helst ikke skal i øjnene.

Efter brug af sheet masken, efterlod den mit ansigt smaks vådt af maskens serum/produkt. Dette plejer jeg at massere let ind i huden, for derefter at lade det trænge ind ad sig selv, før den efterfølgende pleje kan begynde. Og det kan altså godt tage et øjeblik eller to, før det er helt inde.

Masken skulle fugte, reparere og give smidighed. Jeg oplevede at min hud blev efterladt fugtet og lettere gummiagtig – måske det er den følelse der kaldes smidig?

Erborian – Boamboo Glow, Drew Effect Cream

SEPHORA Super Ingredients 5

Dette var produktet jeg havde glædet mig mest til at teste. Cremen indeholder bambus, som er en meget modstandsdygtig plante, med ideelle egenskaber til at gøre skinnende hud mere mat, samt at mindske synlige porer. Og da jeg lider af skinnende hud, i den mere voldsomme kategori, er sådanne produkter altid spændende for mig at teste.

Brandet Erboria, ”urter fra østen”, kombinere urter fra den traditionelle farmakopé og koreanske formuleringsteknologier. Deres mål er at gøre det muligt for alle kvinder (og mænd for den sags skyld), at få en perfekt hud. I Korea er det høfligt at vise sin hud frem fra dens bedste side.

Boamboo Glow, Drew Effect Cream er et 2-i-1 hybrid hudplejeprodukt, som kombinere fugt og glow. Sammensætningen af produktet giver huden mere friskhed og udstråling. Den skulle virke øjeblikkeligt, ved at mindske tegn på træthed, hydrere huden og ”pumpe den med en naturlig glamourøs ’pink’ finish”.

Nogle af Boamboo Glow, Drew Effect Creamens indre egenskaber går igen i dens absolutte smukke ydre. Produktet har de skønneste farver der leder mine tanker hen på en tropisk aften. Det starter nederst med en snært af limegrøn, som går over i gule nuancer, som bevæger sig videre til de orange og over i rød. Og så er det hele mat og lækkert – præcis som bambus har som egenskab.

Det er en let luminiserende og vandafvisende aqua gel creme, som i øvrigt er super drøj i brug. Men selvom den har et perlemordsskær er der ingen spor af dette, når den påføres huden. Cremen har en let og skøn, måske lidt velkendt duft, af dame, blomster og et snert af varm sommer strand. Den trænger hurtigt ind i huden og efterlader den, med en fugtgivende virkning. Huden efterlades hverken fedtet eller skinnende på grund af gelen. Huden efterlades til gengæld næret og velplejet med et friskt udtryk – perfekt at bruge om morgenen.

Når det blev til et lidt langt indlæg! Jeg håber du kom godt igennem det og måske fandt noget der kunne have interesse fra SEPHORA Super Ingredients? Har du nogle favoritter fra SEPHORA? 
Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *