Min første 100 BON duft

100 bon amaretto & fremboise poudree

Jeg har længe haft parfumebrandet 100 BON i hovedet, men aldrig selv prøvet nogle af duftene på tæt hånd. Jeg duftede til eau de thé & gingembre * engang i Matas – og jeg kan fortælle, at den dufter skønt. 100 BON er et fransk parfumehus med en række dufte, som alle er udviklet med 100 % naturlige ingredienser ud fra en grøn filosofi, engagement i miljø og bæredygtighed. 100 BON står dermed bag 100 % naturlige dufte.

Duftene har alle det samme fine falkondesign, og ser stort set identiske ud. Jeg kan meget godt lide hele indpakningen og falkonen. Det hele er meget stille og roligt, nede på jorden, minimalistisk og stilrent. Emballagen er ”bare” tykt, brunt karton, med et hvid klistermærke hvorpå navnet på duften står. Men inden i æsken sker der smuk magi. Indersiden er hvid med optegnede blomster. Det ligner lidt farvebøgerne i genren den hemmelige have, hvis du kender dem? Om ikke andet, så er det rigtig fint – jeg elsker når noget er super enkelt, men faktisk også super detaljeret.

Selve falkonen er i klart glas med samme hvide klistermærker med duftens navn. Og klistermærket er af en lækker kvalitet kan jeg mærke. Proppen på duften, er i den her lidt dybe kobberfarve, som gør det hele lidt mere rustikt og varmt. På toppen af proppen står der 100 BON, hvilket jeg også synes er en fin lille detalje.

Fakonerne er faktisk også egnet til genopfyldning. Duftene kan købes i en 200 ml udgave som kan hæles op i 50 ml falkonen når den er tom. På den måde spare man lidt penge i længden, og er god mod miljøet.

100 BON Amaretto & framboise poudrée

Nu til selve duften! Jeg har fået fingrene i den helt nye 100 BON duft, nemlig amaretto & framboise poudrée. Duften er et miks af sødme, friske frugter og et strejf af vanilje. Amaretto & framboise poidrée er baseret på noter af roser, orangeblomster og vanilje. Kompositionerne i duften er baseret på økologisk hvedealkohol, hvilket de andre 100 BON dufte også er.

Duften er godt krydret og kraftig og så synes jeg at holdbarheden er rigtig fin. Den duftnote der træder mest frem, er den genkendelige duft af vanilje, men det er absolut ikke en ren vaniljeduft. Jeg oplever ikke at der er flere forskellige komponenter der danner en duft, jeg oplever duften som en samlet helhed. Duften er blød og rund, men mest af alt sød. I min verden ville jeg mene, at dette er en efterår/vinter duft, da den er efter min mening lidt for tung til at være en sommerduft.

Kender du 100 BON?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Relaterede indlæg

4 kommentarer

  1. Tror min kommentar forsvandt.
    Men lyder som en dejlig duft, som jeg skal prøve:-)
    Rigtig god søndag ønskes herfra.

    1. Tak og i lige måde !
      Jeg synes bestemt at du skal snuse dig gennem deres forskellige dufte, de er nemlig ret forskellige, men skønne på hver deres måde, nogle er fx mere friske, hvor andre er mere søde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *