Sephora og kokosnød i en skøn symfoni

sephora coconut lip balm

Alle beautynørder, beautyjunkier, beautyelskere, you name it, kan forståligt nok gå i svime i en Sephora butik. De har alverdens lækre og eksklusive brands, men de har også deres eget brand, nemlig SEPHORA, som indeholder en lang liste af produkter, heriblandt deres egne læbepomader med diverse dufte. Jeg har købt deres coconut lip balm, og jeg er fan.  Jeg synes kokos er en skøn ingrediens; kokos har en absolut lækker duft og selve kokosolien har mange fordele og anvendeligheder. Er du til kokos bør du læse DETTE indlæg, om hvad du blandt andet kan bruge kokosolie til.

Sephora coconut lip balm

Når men i hvert fald, så er SEPHORA’s læbepomade med kokos skøn. For det første så tag lige et kig på dens smukke ydre. Jeg er vild med det! Emballagen har en form for mat papiroverflade, med print af en masse tegnede kokosnødder. Duften er velkendt, sødmefuld og eksotisk – men jeg vil også sige, at man skal kunne lide kokos, hvis denne læbepomade skal falde i god jord!

Læbepomaden er lækker cremet og glider let hen over læberne, og så efterlader den dem velplejet, med et fugtigt udseende. Nogle af de andre læbepomader fra SEPHORA er med farve. Kokos udgaven er helt hvid og giver derfor heller ingen farve til læberne.

Er du også vild med kokos? Eller tilhører du flokken som syndes den er for sød og kvalm?

Kærligst C.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *