Hjælp til fedtet hud 3 – BB cream

DSC_0031

Tredje og sidste del, om fedtet hud for denne omgang, skal handle om hvad man kan gøre i forhold til makeup. Makeup verdenen er stor, og det kan derfor være svært, at få købt det rigtige. Min vigtigste hovedregel når jeg køber makeup, er at huden skal kunne ånde, kan den ikke det, vil ens porre blive tilstoppet og man vil få masser af urenheder, som man jo selvfølgelig vil dække, og så bliver det lige pludselig til en meget ond cirkel. Derfor, husk at huden skal kunne ånde.

Da BB creams begyndte at blive populært, udvidet Garnier deres serie af BB creams, med en til kombineret til fedtet hud, som giver et mattende resultat. BB creams er plejende cremer, med en masse gode egenskaber samtidig med at de er pigmenteret, så det også kan fungere som en dækkende foundation. BB creamen virker både som beskyttelse mod UV stråler med en SPF 20, den plejer huden, fugtgiver, ensarter hudtonen samt er mattende.

Jeg brugte først den originale BB cream fra Garnier, men den er meget skindende, den er god som plejende creme, men skal jeg bruge cremen som makeup vælger, jeg den til kombineret/fedtet hud, da den netop giver det fine matte resultat.

De sidste råd jeg har i denne omgang mod fedtet hud er: Til rens af ansigtet er en pH-balancerende sæbe god – husk også altid at rense hver dag, både morgen og aften! En alkoholfri toner, da alkoholen ellers udtørre huden, og derfor får huden til at producere mere olie = fedtet hud = urenheder. Og så til sidst en lækker lermaske 1-2 gange om ugen.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *