15 ting du kan bruge kokosolie til

15-ting-du-kan-bruge-kokosolie-til

Min kokosolie er fra chleopatra.dk og den dufter intet mindre end himmelsk, så sødt – lige så mundvandet begynder at løbe i vand.

Lidt om kokosolie. Kokosolie er en rigtig god universal olie, der har rigtig mange anvendelses muligheder – både kosmetisk, hvilket er det her indlæg skal handle om, men har også mange fordele i forhold til sundhed og kost. Olien er både fugtgivende og har antioxidante egenskaber og virker blandt andet som anti age. Olien virker også antibakteriel, og kan forebygge urenheder, lindre eksem og andre hudproblemer. Det skal lige siges, at kokosolie har en fast og ikke flydende form.

Jeg har samlet en liste på i alt 15 ting, over hvad du kan bruge kokosolie til:

    1. Hårkur. Massér en god portion olie ind i håret, og lad det sidde i et par timer, eller natten over (TIP anskaf en badehætte først) og skyl det så ud med shampoo. OBS det er rigtig svært at få det hele ud af håret igen, så du skal IKKE lave denne hårkur dagen før du skal noget, da håret højst sandsynligt vil se meget fedtet ud.
    2. Hårolie. Brug en lille (!) mængde i spidserne.
    3. Bodyscrub. Ved at blande kokosolie med groft salt, har du en lækker bodyscrub til at fjerne dødehudceller med, og får samtidig en blød og fugtet hud.
    4. Barberskum
    5. Aftershave. Hvis du har brugt kokosolie i stedet for barberskum, er det ikke nødvendigt at bruge olien som aftershave, da benene vil være glatte, skinnende og fugtet efterfølgende.
    6. Badeolie. Er du så heldig at have et badekar, så kom et par spiseske i varmt vand og slap af.
    7. Fodforkælelse. Bland igen olien med groft salt og massér dine føder godt, hvorefter du kan nyde et afslappende og velduftende fodbad i 15-20 minutter.
    8. Makeupfjerner. Kokosolie tager det hele, også vandfast mascara – skyl grundigt af efterfølgende.
    9. Fugtighedscreme til ansigtet. Efter du har fjernet makeuppen, kan du også bruge olien som en fugtighedscreme (bedst til natten), i et tyndt lag.
    10. Massageolie
    11. Kropscreme
    12. Tørre albuer/knæ/hæle
    13. Neglebåndspleje
    14. Læbepomade med gloss effekt
    15. Aftersun

Så har du ikke allerede en kokosolie stående, kan du med god samvittighed købe en, da der er rigeligt med anvendelsesmuligheder, så den skal nok blive brugt op.

TIP: hvis du er vild med kokos skal du prøve kokostern fra Trope – de smager fantastisk!

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *