Sådan påføre du din eyeliner med bedst resultat

saadan-paafoere-du-din-eyeliner-med-bedst-resultat

Når det kommer til eyelinere, kan det godt betale sig, at investere i en god og pigmenteret en, da de bare er så meget bedre, end dem man kan få i fakta og andre steder til 20 kr. (den til venstre). En af de bedre eyelinere er fra mærket teeez – men ALLE eyelinere er bedre end dem til 20 kr. Eyelineren fra teeez er rigtig nem at påføre, fordi den knap nok skal røre huden, før den sætter en kulsort streg.

På det højre billede øverst, kan du se forskellen på den billige (venstre streg) og teeez (højre streg). Dog vil jeg sige, at de billige og knap så pigmenteret faktisk kan være rigtig gode, hvis man ikke vil have en meget markeret streg, det er hvad man har det bedst med – men vælger man den billige løsning, skal man være opmærksom på, at de også er svære at påføre, da de ikke er lige så nemme at arbejde med. Hvis man ikke vil have en markeret sort streg, kan man købe sin eyeliner i en grå eller brun nuance.

Jeg selv er ret vild med en enkelt streg eyeliner, på den øverste vippekant. Det er ofte en del af min hverdagsmakeup, da det er nemt og hurtigt, når man lige har fanget fidusen.

Tricket for at påføre stregen er, at du skal trække huden opad. På den måde gør det ikke noget, at du får tegnet en lidt for tyk streg, for når du så slipper, bliver det en tynd og meget markeret og kompakt streg. Trækker du derimod huden ud til siden, bliver det en meget tyk og ikke særlig pæn eller kontrolleret streg, det er i hvert fald mine erfaringer.

eyeliner

BTW armbåndet på billedet i toppen er troldekugler

Relaterede indlæg