Rodial Soft Focus Glow Drops

rodial soft focus glow drops 1

Jeg havde glædet mig rigtig meget til, at test Rodial Soft Focus Glow Drops. Produktet havde stået på min liste over produkter jeg ønskede at teste i meget lang tid. Så da der var tilbud hos NiceHair.dk slog jeg til. HUSK at du altid får ekstra 5 % rabat på hele dit køb med koden HB5 hos NiceHair. De sidste dråber fra Rodial, som jeg testede var deres CBD Sleep Drops, der havde det ene store minus i dens duft. Soft Focus Glow Drops er dog en helt anden form for produkt. Det er både et produkt, som kan anvendes alene, for at skabe et dugfriskt finish og et produkt som kan bruges under makeuppen som en primer.

Soft Foucus Glow Drops har en skøn mild og dejlig duft, produktet er lyserødt med en masse bittesmå lysreflekterene partikler. Det er virkelig smukt, og det synes jeg også at dens ydre er. “Glitteret” kan dog ikke ses når produktet fordeles ud på huden.

rodial soft focus glow drops 3

Umiddelbart synes jeg ikke at produktet har den store effekt på huden. Jeg havde en ide om at den ville glitre let på huden, men det oplever jeg ikke. Den gør huden lidt mere gummiagtig og en smule klistret. Men ved at bruge den efter en fuld hudpleje, har den ikke den store effekt på huden i forhold til udseende, da huden på daværende tidspunkt i forvejen er fugtet, blød og velplejet.

I forhold til at bruge den som primer, var jeg også lidt skeptisk da huden nemlig ikke efterlades specielt glat. Men makeuppen kan da komme på alligevel. Dog fortrækker jeg en almindelig makeupprimer der udglatter huden. Ved brug alene oplever jeg heller ikke at min hud har fået nogen betydelig ekstra glød. Øv øv…

rodial soft focus glow drops 2

Så alt i alt har Rodial Soft Focus Glow Drops skuffet mig ret så meget. Jeg synes ikke at den bidrager med noget til huden. Den skuffer især fordi jeg er så vild med brandet Rodial, og den skuffer fordi den er i en prisende hvor det SKAL være godt, når man smider så mange penge efter et produkt. Men den dufter i det mindste godt…

Har du prøvet nogle af Rodials Drops?

Knus Charlotte

Relaterede indlæg