Brow set fra Real Techniques

real techniques brow set

Jeg har kun gode erfaringer med Real Techniques makeup børster. Jeg synes generelt at kvaliteten er rigtig god. Jeg ville i hvert fald ikke have noget imod, at være indehaver af hele deres sortimentet. Jeg har et par makeup børster som jeg er flittig bruger af, og så har jeg lige købt deres bryn sæt til en rigtig god pris (se længere nede i indlægget).

At være mørkhåret

Det er jo sådan at jeg er mørkhåret. Uanset hvor meget jeg elsker min naturlige hårfarve, er der også visse ulemper ved det mørke hår. For eksempel når det kommer til øjenbryn. Jeg er virkelig glad for mine bryn, og jeg får ofte komplimenter for dem, trods jeg ikke har gjort noget ved dem. Men den mørke hårfarve kræver utrolig meget vedligeholdelse. Jeg misunder jer med lyse hår, som kan nøjes med en tur til frisør/kosmetolog og få ordnet bryn en gang om måneden. Jeg ordner selv mine, minimum en gang om ugen, da de nye hår er meget synlige. Dermed har jeg også et par rigtig gode pincetter, som jeg er flittig bruger af. En god pincet er en nødvendighed!

Real Techniques brow set

Real Techniques brow set indeholder et etui (der i mine øjne er virkelig ligegyldigt), to pincetter; en flad vinkelpincet og en spidspincet. Derudover indeholder sættet tre børster, der alle har et skråt knæk på selve skaftet. Der er en øjenbrynsspoolie, altså en lille børste til at rede brynene med, en øjenbryns definer og en skrå øjenbrynsbørste.

Pincetterne er faktisk virkelig gode! De pincetter jeg normalt bruger er flade skrå pincetter, jeg har aldrig brudt mig om de spidse. MEN denne spidse Real Techniques pincet har overrasket mig. Den har en flad side ind mod hinanden, som gør at man rent faktisk kan få fat på hårene. Desuden er den virkelig spids, det tangere nærmest til at være en nål, hvilket er rigtig godt hvis man har tendens til indgroet hår, og dermed skal ”grave” lidt for at få dem ud. Den skrå pincet er en af de bedre. Jeg har 3 (nu 4) forskellige skrå pincetter, og Real Techniques er nok den bedste af de 4. Den eneste der skulle overgå den, er min pincet fra Kenny Anker. Men K. A. er dog så skarp at den nogen gange knækker hårene i stedet for at hive dem ud.

Det at børsterne er skrå er en vanesag man hurtigt finder sig i. Det fungere sådan set meget godt. Jeg føler at jeg bedre kan se hvad jeg laver, ved at min hånd ikke er inde foran, som den nogen gange er ved de almindelige lige børster. Kvaliteten er i top. Den midterste; øjenbryns defineren er lidt speciel, jeg ved ikke rigtig om jeg bryder mig om den. Ydermere er de behagelige at holde på, den sorte del af skaftet er lavet af et lækkert materiale.

Køb sættet billigt

Jeg fandt tilfældigt sættet i Normal til den gavmilde pris af 97 kr. De danske normalpriser ligger på omkring 250-300 kr. Fx står det til 181 kr. (med 39 %, normalprisen var 299 kr.) på cocopanda.dk.

Bruger du Real Techniques?

Kærligst C.

Relaterede indlæg