Dybderens af kroppen med Body Scrub

autralian bodycare body scrub dybderens

Forleden dag fortalte jeg om Australian Bodycare Face Mask. Masken indeholder blandt andet tea tree oil og sandeltræ nøddeskaller. De to ingredienser går igen i dagens produkt; Australian Bodycare Body Scrub. Vi bliver altså lidt i samme bane, hvad angår produkt og brand. I dag rykker vi blot videre til den kropslig pleje. Body skrubben er ligesom ansigtsmasken en nyhed fra Australian Bodycare.

Body Scrub

Skrubben virker som en dybderensende behandling til hele kroppen. Sandeltræ nøddeskaller er også her et eksfolierende middel. Den fjerner døde hudceller og urenheder fra det øverste hudlag og renser huden i dybden. Glycerin og allantoin fugter og blødgør huden. Allantoin, der er udvundet fra lægeplanten kulsukker, modvirker desuden kløe.

Første gang jeg trykkede noget af skrubben ud blev jeg noget overraskede. Den synes som en meget tyk, mørk og rødbrun masse, men lige så snart jeg masserede den ud på kroppen så jeg, at det kun er kornene der er farvede. Gelen de er i er stort set klar. Skrubbekornene er meget grove, måske en tand for grove, og der er mange af dem. Når jeg har brugt skrubben et øjeblik synes jeg det kilder mere i håndfladen end den skrubber huden. Endvidere er skrubbens korn er en smugle genstridige at vaske helt af igen.

Huden efterlades glat, blød og beskyttet af det antibakterielle tea tree oil. Skrubben er god som forebyggende behandling, hvis du har bumser, indgroet hår, talgknopper, hudorme eller andre former for uren hud på kroppen.

Den kan bruges af alle hudtyper, sart hud såvel som dig med allergier. Den er fri for sulfater, mild og indeholder kun naturlige aktiver og bidrager til hudens naturlige pH-værdi. Skrubben er som alle andre Australian Bodycare også dermatologisk testet.

Dog vil jeg afsluttende sig, at skrubben ikke er blandt de bedste jeg har prøvet, synes den halter lidt på sleve skrubbedelen.

Efterbehandling af Body Scrub

Body skrubben er som sagt god i forhold til både uren hud på kroppen og indgroet hår. Jeg har før omtalt Australian Bodycare Body Balm – after shaveing, som forebygger indgroet hår og røde knopper. I forbindelse med hårfjerning bruger jeg både Body Scrub og Body Balm da jeg i perioder godt kan have rigtig mange indgroet hår. Er det ikke i forbindelse med min hårfjerning, bruger jeg Body Scrub for at gøre min hud jævn og blød og plejer den efterfølgende med en god kropscreme, blandt andet bruger jeg Australian Bodycare’s Body Lotion.

Body lotionen er meget let og flydende. Den er velegnet til daglig brug, men er også god i forbindelse med hårfjerning pga. tea tree oil, samt i forbindelse med solbadning. Lotionen lindre øm, tør, irriteret og beskadiget hud. Den trænger hurtigt ind i huden og efterlader den blød, fugtet og velplejet. Og sidst men ikke mindst så hænger den karakteristiske duft ikke ved. Generelt synes jeg at Body Lotion og Body Balm minder utroligt meget om hinanden, både i konsistens, virkemål og effekt.

Alt i alt

Alt i alt er jeg meget positivt stemt over for Australian Bodycare produkter. Jeg synes de er lækre og efterlader min hud dejlig blød, glat og lækker. Det eneste lille minus der er ved produkterne, er den her duft af tea tree. Jeg bryder mig bare ikke synderligt meget om den. Men hvis jeg opvejer effekt/virkning med duften, kan jeg sagtens holde duften ud!

Få 25 % rabat hos www.australian-bodycare.com med koden: abc2017
God søndag! Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *