Først og fremmest, så har jeg flere gange stået med et produkt fra Davines i hånden og tænkt ”hvad er det?”. Det har primært væres deres more inside produkter. Disse er menlig meget mystiske og intetsigende i deres emballage og produktnavn. Men Liquid Spell har samme effekt som more inside produkterne, fordi dens navn absolut intet siger om hvad det er for et produkt og hvad det kan.
Davines Liquid Spell er en…
… Volumengivende mousse til håret, der især er velegnet til fint hår. Mousse kan skabe tekstur, definition og fylde til håret, dog ikke på samme måde som en hårmousse, da denne er meget let og luftig. Liquid Spell moussen stivner ikke på samme måde som en almindelig hårmousse gør. Jeg oplever ikke at den giver særlig meget volumen, og den ekstra tekstur den giver, er ikke noget jeg ville bemærke, hvis ikke det var fordi jeg vidste at det var der. Jeg tænker umiddelbart ikke at mit hår er fint nok til Davines Liquid Spell.
Foruden volumen og tekstur, så skulle moussen også genoprette balancen i et beskadiget hår, og gøre håret ekstra blødt og give det glans. Davines Liquid Spell er udviklet til at skabe nyt liv til håret, med et resultat af et smukt, sundt og glansfuldt hår, i den rette balance. Dog oplever jeg ikke, at jeg får noget ud af at bruge Liquid Spell. Jeg får ikke den ønsket volumen og jeg oplever heller ikke at jeg opnår ekstra tekstur. Men som sagt, så vil jeg konkludere at mit hår ikke er fint nok til hvad Liquid Spell er lavet til.
Derudover så har moussen en duft der minder mig om lakrids, og jeg er ikke særlig god til lakrids. Så på det punkt er jeg heller ikke vild i varmen.
Sådan bruger du moussen
3-4 pump skal fordeles ud i håndklædetørt hår, fra rod til spids. Jeg bruger 2 pump i toppen og 2 pump i længen. Og ja, det er mærkeligt at bruge en mousse, om end en let en, i hovedbunden. Herefter skal håret redes godt igennem for derefter at føntørre det.
Kender du Davines og bruger du nogle af deres produkter?
Knus Charlotte
Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.