Jeg er vild med GOSH Primer Plus Chameleon

GOSH Primer Plus Chameleon 1

Okay! Det kommer ikke udelukkende til at omhandle GOSH Primer Plus Chameleon, som jeg er blevet rigtig glad for. I skal også høre lidt om nogen af deres andre produkter, heriblandt lidt nyheder. Især én af nyhederne vakte hurtigt min interesse; nemlig deres Brow Hair Stroke 24h Semi Tattoo Ink Liner, som jeg også vil fortælle jer om.

Primer Plus Chameleon

Først og fremmest så er Primer Plus Chameleon en makeupprimer, der gør huden jævn og glat at se på. Men den kan bare så meget mere, end at være en god base for ansigtsmakeuppen! Det er en primer med anti pollution effekt, som beskytter huden mod forurening. Derudover så tilfører den huden fugt og energi. Hvis du ser på billederne herunder, så forstår du måske hvorfor ”Chameleon” indgår i navnet?

GOSH Primer Plus Chameleon 2

Primeren er let grynede, og så skifter den farve og matcher din egen hudtone. Den kan derfor også med fordel anvendes alene for et naturligt look, hvor hudtonen blot er blevet en smule mere jævn. Du kan selvfølgelig ikke forvente en dækkeevne på et særlig højt niveau, da det ikke er en foundation. Men den er rigtig godt til især om sommeren når makeuppen for mit vedkomme skal være så let som mulig.

Rebel Eyes Skinny B Precision Mascara Précision

gosh skinny b mascara

På billeder herover kan du se børstehovedet af Skinny B mascaraen. Den er meget smal og meget ensformig hele vejen igennem. Den er god til korte vipper, da den kan komme helt ind til rødderne og fange alle vippehårene. Det er en god mascara som løfter og sætter vipperne flot, og så synes jeg også at dens holdbarhed er rigtig god.

Brow Hair Stroke 24h Semi Tattoo Ink Liner

gosh Brow Hair Stroke 24h Semi Tattoo Ink Liner

Dette er en af de sjovere brynblyanter. Jeg har mange (!) brynprodukter og ofte er de altså meget ens, også slev om der er flere 100 kr. forskel på dem. Men denne her er anderledes. Jeg glædede mig meget til at teste den. Det er et flydende brynprodukt, hvis applikator er rillede så den kan tegne flere brynhår på en gang, hvilket jeg synes er vildt smart. Dog er resultatet ikke helt som jeg havde håbede på. Det tager meget hurtigt overhånd og de fleste gange jeg nu har prøvet den, er det endt med at den faktisk maler hele fladen og brynene bliver derfor falske at se på og meget mørke.

Liquid Matte Lips

gosh Liquid Matte Lips

007 Nougat Crisp & 011 Go Naked

Sidst men ikke mindst så har vi GOSH’ Liquid Matte Lips, som er flydende læbestifter med en virkelig god pigmentering og virkelig god holdbarhed! De kan sagtens påføres mere naturligt, ved kun at bruge en lille mængde, som du kan fordele på læberne med en finger. Bruges applikatoren kommer der nemlig meget produkt på, og i forhold til hvor drøj de er i brug, synes jeg personligt ikke at det er nødvendigt at bruge en hel dosering på læberne. Når produktet er på læberne, oplever jeg at de godt kan klistre lidt på en tør og knap så behagelig måde. Det minder en lille smule om lipgloss og så alligevel er det en helt anden følelse. Det er nok noget man skal prøve på egne læber!

Har du prøvet nogen af disse produkter fra GOSH?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Sephora og kokosnød i en skøn symfoni

sephora coconut lip balm

Alle beautynørder, beautyjunkier, beautyelskere, you name it, kan forståligt nok gå i svime i en Sephora butik. De har alverdens lækre og eksklusive brands, men de har også deres eget brand, nemlig SEPHORA, som indeholder en lang liste af produkter, heriblandt deres egne læbepomader med diverse dufte. Jeg har købt deres coconut lip balm, og jeg er fan.  Jeg synes kokos er en skøn ingrediens; kokos har en absolut lækker duft og selve kokosolien har mange fordele og anvendeligheder. Er du til kokos bør du læse DETTE indlæg, om hvad du blandt andet kan bruge kokosolie til.

Sephora coconut lip balm

Når men i hvert fald, så er SEPHORA’s læbepomade med kokos skøn. For det første så tag lige et kig på dens smukke ydre. Jeg er vild med det! Emballagen har en form for mat papiroverflade, med print af en masse tegnede kokosnødder. Duften er velkendt, sødmefuld og eksotisk – men jeg vil også sige, at man skal kunne lide kokos, hvis denne læbepomade skal falde i god jord!

Læbepomaden er lækker cremet og glider let hen over læberne, og så efterlader den dem velplejet, med et fugtigt udseende. Nogle af de andre læbepomader fra SEPHORA er med farve. Kokos udgaven er helt hvid og giver derfor heller ingen farve til læberne.

Er du også vild med kokos? Eller tilhører du flokken som syndes den er for sød og kvalm?

Kærligst C.
Continue Reading

Goodiebox Crush september 2019 // True Artistry

goodiebox crush september 2019 1

Hver tredje måned sender Goodiebox deres Crush boks ud, som er dedikeret til makeup. Denne gang er temaet True Artistry, der hylder de dygtige makeupartister, som arbejder backstage, på catwalken og under fotooptagelser. Produkterne i denne boks giver os mulighed for at udleve vores egen indre MUA (MakeUp Artist).

Goodiebox Crush september 2019 indeholder:

GOSH: Colour Corrector Kit (full size). Jeg bliver bare aldrig god til colour correcting… Jeg giver det et forsøg hver gang jeg får sådanne kits ind af døren, men nej det bliver ikke bedre. Dette kit er også kommet i min ”giv til andre” kasse.

Niré Beauty: Angled Eyeliner (full size). Niré Beauty laver bare nogle skønne makeuppensler og denne er ingen undtagelse. Måske I husker den glitrende udgave som også har været med i Goodiebox? Jeg har faktisk aldrig praktiserede at påføre eyeliner med en pensel, og havde derfor heller ikke en sådan pensel. Men jeg var nødt til for at prøve eyelineren i krukke, som også fulgte med i denne boks, så jeg måtte ud i det. Og det var slet ikke så slemt som jeg havde forstillet mig! Applikere du eyeliner som blyant eller med pensel?

Revlon: Colorburst Matte Balm (full size). Så fin farve, der matcher efterårets smukke farver. Så lækker at arbejde med, og den sidder godt og behageligt på læberne. Desuden så er farven OK holdbar.

Uoga Uoga: Black Drama – Natural Eye Liner (full size). Og så kom vi til eyelineren – boksens positive overraskelse. Jeg var faktisk lidt nervøs for at teste den. Jeg havde nemlig en ide, om at den ville være meget pigmenteret og meget sort, så man rigtig ville kunne se alle fejlene jeg eventuelt ville komme til at lave ved applikation. Men den er virkelig flot og hverdagsvenlig! Den er lidt flad i farven på en fed måde. Så skulle de to øjnes streger ikke blive helt ens, så er det ikke sådan lige til at se. Jeg er i hvert fald hurtigt blevet glad for denne eyeliner og makeuppenslen fra Niré, som jeg bruger sammen med.

goodiebox crush september 2019 2

Boksen indeholder fire makeupprodukter, hvoraf alle fire er full size produkter, med en samlede værdi på ca. 392 kr. Goodiebox Crush koster 99 kr. hvis du samtidig er medlem af Goodiebox, og 129 kr. hvis du blot ønsker at være Crush medlem. Du kan nemt tilmelde dig på deres hjemmeside HER. Boksen har altid en minimumsværdi af 350 kr. og bliver udsendt hver tredje måned. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding.

Modtager du Goodiebox Crush?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Goodiebox september 2019 // Switch It Up

goodiebox september 2019 1

Det hed sig jo sådan set, at Goodiebox skulle sendes ud midt på måneden. I lang tid synes jeg dog, at det er senere den bliver sendt afsted. Derfor vidner ankomsten af Goodiebox også om at endnu en måned ved at være slut. September måneds boks har temaet Switch It Up og opfordre til nye rutiner, nu vi er gået en ny årstid i møde. Og det er da også en super lækker boks igen i denne måned. Og mon de har tænkt over alt det lyserøde, som boksen indeholder?

Goodiebox september 2019 indeholder:

AfterSpa: Magic Makeup Remover (full size). Dette er ikke en ny form for produkt for mig. Jeg har prøvet flere forskellige slags og det er simpelthen fantastisk. Det er så nemt og enkelt at fjerne makeup på denne måde; en klud og lidt vand. Det eneste minus er at den selvfølgelig skal vaskes. Men den holder i lang tid og den spare dig for en masse makeupfjerner.

Essentials ny Goodiebox: Face Mist (full size). Endnu en af Goodiebox’ egne kreationer. Det er umiddelbart en almindelig face mist, der fungerer på flere måder. Den køler hvilket er lækkert om sommeren, og den fugter som er rigtig godt i forbindelse med årstidsskift. Face misten er fin at se på, jeg er vild med det enkelte og det lyserøde.

Figs & Rouge: Wounder Love Charm Elixir (full size). Figs & Rouge har tidligere været repræsenteret i Goodiebox, og nu giver de os en ”glow elixir”. Produktet giver glød, revitalisere, blødgør og fugter huden. Man skal anvende 3-6 dråber på huden før makeuppen lægges, men den kan også anvendes uden makeup, for en hud der stråler.

goodiebox september 2019 2

Miqura: Lip Mask (full size). Jeg har tidligere testet denne maske, som du kan læse HER. Det er ikke en maske der har imponeret mig synderligt meget, og slet ikke til prisen.

Æther: Xtræm Eau de Parfum. Månedens højdepunkt er helt sikkert disse 10 ml parfume fra Æther. Duften er unisex, men jeg synes ikke at der er meget mand over den. Duften er en kombination af træ, blomst og et strejf af musk, der tilsammen skaber en subtil, sensuel og varm duft perfekt til efteråret. Det eneste jeg synes er lidt ærgerligt er, at jeg kun kan dufte duften i det øjeblik jeg sprøjter den på. Derefter er den væk. Er der mon andre der oplever det samme?

September måneds Goodeibox indeholder fem produkter, hvoraf fire af disse er full size, og så har den en samlet værdi af ca. 585 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du når at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.

Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading