Er Antonio Axu Scalp Care løsningen mod skæl?

Antonio Axu Scalp Care

Jeg synes det er rigtig svært, at finde duftneutral hårpleje, som ikke går på kompromis med kvaliteten. Jeg har testet flere. Retningslinjerne på mit arbejde på sygehuset, siger at vi skal være duftneutral. Men de duftneutrale hårplejeprodukter, som jeg har prøvet har ikke fungeret specielt godt for mit hår, og jeg vil simpelthen ikke ødelægge mit hår på grund af en duftneutral politik. Jeg bruger derfor de hårplejeprodukter (og deodoranter) som fungerer for mit hår, uanset duft. Jeg tænker også det er bedre at have en lille smule duft under armene end at stinke af sved… Jeg holder mig dog fra parfume når jeg er på arbejde.

Antonio Axu

Har I hørt om Antonio Axu hårpleje? Jeg havde ikke. Det seneste shampoo og balsam sæt, som jeg har testet er fra Antonio Axu. Og det er kort sagt de bedste duftfri hårplejeprodukter, som jeg har testet. Det er første gang, at jeg er stødt på et sæt af duftneutral hårpleje, som også fungere i mit hår. Jeg har testet flere parfumefrie sæt til håret, som ikke har fungeret særlig godt i håret, f.eks gør Neutrals hårpleje mit hår tørt og ekstremt filtret. Antonio Axu er også noget dyrere end Neutral f.eks er, men de virker også meget bedre, og har mange flere fordele.

Antonio Axu Scalp Care serien er en mild og parfumefri serie, der beroligede og tilfører fugt til en følsom, tør og irriteret hovedbund.  Shampooen indeholder en beskyttende formel med plejende ekstrakt fra planten tagrør, som forstærker hudbarrieren, samt pentavitin som modvirker tør hovedbund og skæl. Også balsammen indeholder ekstrakt fra planten tagrør, som forstærker hudbarrieren i hovedbunden. Balsammen har desuden en avanceret formel med et mælkesyre kompleks og Piroctone olamine, der effektivt skulle bekæmpe dannelse af skæl. Plejende olier fra solsikke og abessinsk olie, gør samtidig håret nemt at rede ud efterfølgende.

Er Antonio Axu Scalp Care løsningen mod skæl? Min kæreste har meget skæl, og har også brugt sættet dagligt, men det har desværre ikke haft nogen effekt på hans lille problem. Ikke engang en lille smule.

Shampooen har en smuk lys og mild hvid perlemorsfarve, og en let konsistens. På en eller anden måde formår shampooen at gøre, så håret føles let mens det er driv vådt og bliver vasket. Det er en skøn følelse. Shampooen er OK drøj i brug, let at fordele og rengør håret tilfredsstillende trods massere af stylingsprodukter i håret før vask. Når håret er tørt har håret fået en flot glans uden at det syner fedtet. Balsammen er en smule svær at få ud af flasken, men det kommer. Det er lettest hvis den bare står på hovedet.

Har du prøvet noget hårpleje fra Antonio Axu?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Makeupnyheder fra Sensai – The Art of Silk Illumination

sensai the art of silk illumination 1

Jeg har testet et udvalg af makeupnyheder fra Sensai, som blev lanceret i foråret. Og det er nogle super skønne og smukke makeupnyheder! Jeg har tidligere testet lidt makeup Sensai, du kan blandt andet læse om Total Lip Gloss. Sensai er andet en bare makeup, de laver også en masse hudpleje, dog ikke noget jeg slev har testet endnu. Denne kollektion hedder The Art of Silk Illumination og er et mesterværk af farve, lys og tekstur inspireret af Japans fineste silke. Hvert produkt er designet til perfektion, for at fremhæve hver persons unikke skønhed.

Makeupnyhederne Sensai The Art of Silk Illumination

sensai the art of silk illumination 2

Lasting Eyeliner Pencil, 01 Black // Designing Liquid Eyeliner, 02 Brown // Styling Eyebrow Pencil, 02 Warm Brown

De tre penne i forskellige former og med forskellige formål, er fantastiske hver for sig. Den klassiske sorte eyeliner har en rigtig god kombination af pigment og cremethed. Det samme gælder for brynblyanten, den er dog så lys, at der skal arbejdes en tand mere med den. Brynpennen har en lille brynbørste i den anden ende af pennen. I den anden ende af den sorte eyeliner er der en lille dut, også kaldet for en toner-tip, der kan bruges til at fade den sorte streg ud med, for at opnå et look der kommer hen ad en meget mild og hverdagsvenlig smokey eye. Toner-tippen fungerer næsten også som et viskelæder, og det er da også den nemmeste måde at rette på fejl, da jeg ikke oplever at min sædvanlige metode med en vatpind fungere med denne eyeliner. Umiddelbart er jeg ikke så glad for formen på eyelinerens spids, det er nemmere at applikere en perfekt sort streg med en spids eyeliner.

  • Lasting Eyeliner Pencil er en gelbaseret eyeliner, der nemt glider over huden. Den er med et twist-up design og en toner-tip i modsatte ende. Eyelineren fås i to nuancer: sort og brun
  • Designing Liquid Eyeliner er en flydende eyeliner, der giver smukke flydende streger, for at opnå det ønskede look, fra klassiske, kraftigere linjer til elegante vingespidser. Også denne fås i to nuancer: sort og brun.
  • Styling Eyebrow Pencil har en ovalformet stift med en blød og pudret konsistens, der blødt former og fylder brynene ud for et naturligt look. Desuden kan man købe en refil til pennen. Denne fås i tre nuancer af brun.

sensai the art of silk illumination 3

Øverst og nedefter: Styling Eyebrow Pencil, Designing Liquid Eyeliner, Lasting Eyeliner Pencil

Den flydende eyeliner må alligevel siges at være favoritten. Den er brun, hvilket jeg rigtig godt kan lide, da en brun eyeliner giver et blødere look end en sort streg gør. Også den er MEGET præcis i sin applikation, hvilket også gør den nem at arbejde med. Meget nemmere at arbejde med end den almindelige eyeliner. Normalt er jeg ikke så god til flydende eyelinere, kunne denne og en fra eyeko har fungeret virkelig godt for mig, og været super nemme at arbejde med. Den flydende eyeliner har en bedre holdbarhed end den almindelige eyeliner, og så er det nemmere at rette fejl fra den flydende end det er fra den faste.

Den smukke Eye Colour Palette 03 Petal Dance

sensai the art of silk illumination 4

Foruden de tre penne, så har Sensai også lanceret en øjenskyggepalette i fire forskellige farvekombinationer. Alle fire paletter i lækre naturlige farver. Og hold nu op hvor er Petal Dance en smuk lille palette. Petal Dance har et lille lyserødt twist. Paletterne indeholder fire harmoniske skygger der udgør et samlet look, se billedet herunder, samt to små makeuppensler med to ender hver især. Og det er især den lyserøde skygge, som jeg er forelsket i. Det er en shimmerskygge, der spiller utrolig smukt i lyset. Dog er der ikke så meget lyserødt over den, når den kommer på øjnene, blot et smukt dansende glitter.

Eye Colour Palette er inspireret af shironeri, en speciel proces, hvor silke vaskes og bleges for at opnå den klareste nuance af hvid silke. Herefter tilføjer man kernefarven, der med sine lyskorrigerende egenskaber virker som en base, der dæmper træthedstegn. Det fintmalede silkeagtige pudder muliggør en præcis farvejustering, med farver der spreder fra mat til shimmer i kombinationer, der fremhæver øjnene. Hver palette tager udgangspunkt i en neutral farve, for at kunne skabe et smukt og attraktivt look.

  • 01 Shiny Foliage: Fantastisk efterår med dets gyldne løvfald
  • 02 Night Sparkle: Glimtende, gyldne farver på en drømmende midsommeraften
  • 03 Petal Dance: Lyserøde kirsebærblomster flyder fortryllende på vand
  • 04 Frosty Twilight: Bylysets varme skær på en vinternat

Alle palettens fire skygger er desuden godt pigmenteret. Følges anbefalingen for brug af de fire skygger, opnås et nemt og flot look, der kan bruges både til hverdag og til de finere anledninger.  Øjenskyggen har en god holdbarhed, men når arbejdsdagen (ca. 8 timer) er ved at være omme, har noget af skyggen sag sig i folderne, men ikke så det ødelægger looket at se på.

sensai the art of silk illumination 4

Kender du Sensai? HVad synes du om Sensai The Art of Silk Illumination?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Wildflower tørshampoo fra Batiste

Batiste wildflower

Batiste har siden første gange jeg stiftet bekendtskab med dem, været mit favoritbrand, når det kom til tørshampoo. De er billige og effektive. Den seneste tørshampoo, som jeg har testet fra Batiste er deres smukke Wildflower. Beholderen på Wildflower feminie & fresh er utrolig flot, jeg er vil med de mange små detaljer, der er i dens design. Jeg er især vild med de små røde og lilla mariehøner, som udgiver sig for at være hjerter og blomster.

Effektivitet af Batiste Wildflower tørshampooen

Tørshampooen sprayer godt om end en smule voldsommere end ellers, og så har den en skøn duft af nyvasket hår. Jeg kan meget godt lide, at den ikke tilfører nogen tekstur til håret. Tekstur er godt, men ikke altid. Dog synes jeg at det er ret trist, at den faktisk ikke virker særlig godt som tørshampoo. Den tager toppen af det fedtet udseende hår, men mit hår er stadig blankt og let fedtet efter brug. Bruger jeg mere, for at komme det urene look til livs, bruger jeg for meget og så får mit hår et trist grå/hvidt skær fra pulveret.

Så selvom Batiste (stadig) er mit favoritbrand for tørshampoo, så har Wildflower ikke ramt plet. Den får plus på duft og effekt af glat hår, men minus på sin tørshampooeffekt. Sidstenævnte er ret væsentligt for en tørshampoo. Til gengæld er DENNE, som jeg testede tilbage i 2016 stadig et hit!

Hvilke tørshampoo bruger du?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Hyppig håndvask og afspritning er hårdt for huden

karmameju hero ph solution 02 1

I disse coronatider er god håndhyggiejne en meget væsentlig ting. Og det gælder både håndvask og afspritning af hænderne. Som I måske allerede ved, så arbejder jeg i sygehusvæsenet, hvor håndhygiejne især er vigtigt, for ikke at bringe smitte af diverse infektioner videre fra patient til patient. Men lige nu er håndhygiejnen endnu vigtigere og jeg oplever også selv, om muligt, at gøre det endnu mere end normalt. Så det der i forvejen var hårdt for huden på hænderne, er endnu hårdere nu hvor det gøres hyppigere. Huden på hænderne tørre ud og bliver ubehagelige, trods diverse fede cremer.

Karmameju HERO pH Solution 02

Et produkt der derfor er essentielt lige nu, mere end ellers, er Karmameju HERO pH Solution 02. Jeg har sådan set haft den herhjemme siden jeg fik den i en Goodiebox men aldrig rigtig fået den brugt. Før nu. Og nu er den uundværlig. Jeg er lynhurtigt blevet glad for den. Og et eller andet sted er jeg også glad for at jeg ikke fik taget den i brug og opbrugt den tidligere.

HERO pH Solution 02 er et innovativt og øjeblikkeligt pH balancerende produkt. Dette fremmer hudens sundhed ved skånsomt at genopbygge dens naturlige beskyttende barriere.

karmameju hero ph solution 02 2

Huden har en naturlig pH-værdi der ca. ligger på 5. Når pH-værdien dagligt forstyrres, ved daglige gøremål som ansigtsrens, lange brusebade, en tur svømmehallen, hyppig håndvask, opvask, brug af rengøringsmidler og så videre, bliver hudens beskyttende barriere udfordret og kommer midlertidigt ud af balance. Det kan tage flere timer før den beskyttende barriere, og dermed hudens pH værdi, gendannes. Indtil pH-værdien er genoprettet, er huden ekstra sårbar og modtagelig overfor blandt andet infektion, irritation og udtørring.

Fakta: Mange hudproblemer har sin oprindelse i ubalance af pH-værdien. Det er blandt andet vigtigt med en stabiliseret pH-værdi i forbindelse med sårheling, hudlidelser og andre hudsygdomme som seboroisk dermatitis, psoriasis, rosacea, eksem og akne.

Produktet er en klar serumlignende væske, der påføres som det første trin i dit hudplejeritual og efter behov i løbet af dagen. Jeg har den stående ved håndvasken i badeværelset og bruger den efter håndvask og før eventuel håndcreme. Men den kan også anvendes til andre formål. Du kan f.eks. anvende den til både ansigt og hovedbund for at komme tilbage i pH balance. Ved daglig brug vil Karmameju HERO pH Solution 02 effektivt hjælpe med at forhindre fugttab, hudfølsomhed, tørhed og skader fra miljømæssige faktorer, samtidig med at den styrker hudens naturlige evne til at forny og regenerere. Den hjælper desuden med at give de bedste betingelser for hudens helingsproces på kroppen, i ansigtet og i hovedbunden. Produktet kan anvendes af alle hudtyper, også af dig med almindelig hud der allerede er i balance, men som ønsker de bedste betingelser for huden. De pH balancerende egenskaber optimerer hudens naturlige immunforsvar, som er hele grundlaget for hudens sundhed, almene tilstand og udseende.

Anvendelse af Karmameju HERO pH Solution 02 i hovedbunden

Jeg synes dette kan virke utrolig mærkeligt, men det er ret godt. Ved at anvende HERO pH solution 02 i hovedbunden i håndklædetørt hår, efter hårvask, balanceres hårbundens pH-værdi. Dette resultere i at hovedbundens naturlige beskyttende barriere styrkes og at talgproduktion også kommer i balance. Samtidig er den med til at afhjælpe tørhed, irritation, fedtet hovedbund og andre periodiske problemer, man kan have i hovedbunden.

Har du prøvet Karmameju HERO pH Solution?

Knus Charlotte
Continue Reading