Jeg synes det er rigtig svært, at finde duftneutral hårpleje, som ikke går på kompromis med kvaliteten. Jeg har testet flere. Retningslinjerne på mit arbejde på sygehuset, siger at vi skal være duftneutral. Men de duftneutrale hårplejeprodukter, som jeg har prøvet har ikke fungeret specielt godt for mit hår, og jeg vil simpelthen ikke ødelægge mit hår på grund af en duftneutral politik. Jeg bruger derfor de hårplejeprodukter (og deodoranter) som fungerer for mit hår, uanset duft. Jeg tænker også det er bedre at have en lille smule duft under armene end at stinke af sved… Jeg holder mig dog fra parfume når jeg er på arbejde.
Antonio Axu
Har I hørt om Antonio Axu hårpleje? Jeg havde ikke. Det seneste shampoo og balsam sæt, som jeg har testet er fra Antonio Axu. Og det er kort sagt de bedste duftfri hårplejeprodukter, som jeg har testet. Det er første gang, at jeg er stødt på et sæt af duftneutral hårpleje, som også fungere i mit hår. Jeg har testet flere parfumefrie sæt til håret, som ikke har fungeret særlig godt i håret, f.eks gør Neutrals hårpleje mit hår tørt og ekstremt filtret. Antonio Axu er også noget dyrere end Neutral f.eks er, men de virker også meget bedre, og har mange flere fordele.
Antonio Axu Scalp Care serien er en mild og parfumefri serie, der beroligede og tilfører fugt til en følsom, tør og irriteret hovedbund. Shampooen indeholder en beskyttende formel med plejende ekstrakt fra planten tagrør, som forstærker hudbarrieren, samt pentavitin som modvirker tør hovedbund og skæl. Også balsammen indeholder ekstrakt fra planten tagrør, som forstærker hudbarrieren i hovedbunden. Balsammen har desuden en avanceret formel med et mælkesyre kompleks og Piroctone olamine, der effektivt skulle bekæmpe dannelse af skæl. Plejende olier fra solsikke og abessinsk olie, gør samtidig håret nemt at rede ud efterfølgende.
Er Antonio Axu Scalp Care løsningen mod skæl? Min kæreste har meget skæl, og har også brugt sættet dagligt, men det har desværre ikke haft nogen effekt på hans lille problem. Ikke engang en lille smule.
Shampooen har en smuk lys og mild hvid perlemorsfarve, og en let konsistens. På en eller anden måde formår shampooen at gøre, så håret føles let mens det er driv vådt og bliver vasket. Det er en skøn følelse. Shampooen er OK drøj i brug, let at fordele og rengør håret tilfredsstillende trods massere af stylingsprodukter i håret før vask. Når håret er tørt har håret fået en flot glans uden at det syner fedtet. Balsammen er en smule svær at få ud af flasken, men det kommer. Det er lettest hvis den bare står på hovedet.
Har du prøvet noget hårpleje fra Antonio Axu?
Kærligst Charlotte
Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.