Velduftende Nuxe Huile Produgieuse Florale

Nuxe Huile Produgieuse Florale

Jeg har tidligere testet en af Nuxe Huile Produgieuse tørolierne, nemlig deres Nuxe Huile Prodigieuse Riche, der er specifikt dedikeret til tør hud. Jeg var virkelig glad for olien og dens skønne duft og nu er turen kommet til deres nye Florale udgave. Florale har lidt henad den samme ikoniske duft fra Nuxe tørolierne, men den er blevet piftet op med noter fra blomster. Den lyserøde Florale har fået en intens, delikat og frisk blomsterduft af magnolia, moskus og grapefrugt og jeg er vild med den.

Selve tøroliens formel er uændret. Det er en multifunktionel olie, der kan anvendes til både ansigt, krop og hår. Olien tilfører fugt og pleje til huden og giver glans til håret.

Til ansigtet. Olien er meget let og kan derfor sagtens anvendes i ansigtet under ansigtscremen. På den måde får huden i ansigtet, et ekstra lag fugt og pleje. Bruger du den om aftenen under din natcreme, vågner du dagen efter op til en hud der er dejlig blød.

Til kroppen. Jeg er bedst til at bruge olien til mine ben, som efterlades fugtet, bløde, glatte og velduftende og så får huden en mild glans. En ting jeg virkelig godt kan lide ved denne tørolie er, at den er så let og ikke fedtende. Jeg hader personligt at olier eller cremer føles fedtet på huden.

TIP: Du kan med fordel påføre tørolien på fugtig hud når du træder ud af bruseren.

Til håret. Olien kan også anvendes i håret, enten til at tilføre glans og samle tørre hårspidser og dermed få håret til at syne sundere end det måske egentlig er. Bruges den til hårspidserne, skal man lige være påpasselig med mængden. Bruges der for meget produktm kan det nemlig godt få et lidt fedet udtryk. Og ellers kan olien anvendes som en hårkur inden håret skal vaskes, ved at komme en gavmild mængde olie i længderne og lade det sidde en times tid, eller hvor meget tid man nu kan sætte af til det. At anvende Nuxe Huile Produgieuse Florale som hårkur, er dog ikke noget jeg selv har den store succes med. Jeg oplevede ikke noget egentlig effekt, af at have haft olien siddende i håret før hårvask.

Kender du Nuxe? PT

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Test af ansigtsmaske og læbesalve fra danske Vølve

vølve ansigtsmaske 1

Vølve er et dansk brand, hvis produkter er håndlavede. Vølve forhandles blandt andet hos Womencare, en shop der har fokus på produkter med gode ingredienser og hudpleje, der ikke indeholder ingredienser, som kan irritere vores hud. Blandt sortimentet hos Womencare, er både økologisk og vegansk hudpleje samt brands, som Vølve, der håndlaver deres produkter. Kommer du forbi shoppen kan du anvende koden blush15 for at få 15 % rabat på dit køb. Koden gælder i hele maj måned.

Womencare har sendt mig en ansigtsmaske og to læbesalver til test. Jeg har ikke tidligere testet nogle produkter fra Vølve, så det glædede jeg mig meget til. Især glædede jeg mig til de to læbesalver med henholdsvis rabarber i den ene og æble og hyldeblomst i den anden.

Vølve ansigtsmaske No 2 dybderensende og plejende

Denne maske er specielt udviklet til uren og kombineret hud. Det grønne ler fjerner urenheder og eksfolierer let huden. Den særlige kombination af helende olier bakteriebehandler urenheder, forhindrer ardannelse, reducerer rødme og balancerer huden. Ansigtsmasken har en skøn og naturlig aromafyldt duft, om end en smule kraftig duft.

Når masken skal anvendes skal ansigtet være rent, som altid når man anvender en ansigtsmaske. Masken skal blandes op med vand i en lille skål. OBS brug ikke en metalgenstand til at blande med, da det kan trække noget af virkningen ud af leret. “Pulveret” er nemt at blande op, der skal meget lidt vand til, da masken meget hurtigt kan blive for tynd. Men man kan jo blande den som man ønsker. Jo tyndere masken er, jo hurtigere tørre den. Masken skal først skylles af når den er tør. Når masken sidder på, kommer den velkendte, let strammende og krakelerende følelse på huden, som en lermaske frembringer. En følelse jeg selv er vild med. Efterfølgende er det bare at pleje huden med masser af fugt. Jeg er meget positivt overrasket over maskens effekt på huden. Masken efterlader huden overraskende glat men også blød og opkvikket. Min hud føles hverken tør ellers stram efter brug.

Til gengæld så har læbeslaverne desværre skuffet mig.

vølve ansigtsmaske 2

Vølve læbesalve No 1 blødgørende og plejende med rabarber // Vølve læbesalve No 3 blødgørende og plejende med æble og hyldeblomst

Jeg havde høje forventninger til disse to, og især til deres dufte. Jeg havde en forventning om at de ville dufte af hver sin drøm, som vi kender smagen og duften af rabarber, æble og hyldeblomst. På det punkt blev jeg desværre meget skuffet. Deres dufte minder på inden måde om hverken rabarber, æble eller hyldeblomst. Jeg synes begge to dufter kunstigt og ikke specielt godt, duftene minder mig faktisk om plastiklegetøj fra min barndom.

Læbesalve No 1 ser umiddelbart ud til at have en rød farve, men den giver er ikke så meget farve, at de kan ses på læberne. Den meget lette farve skulle fremhæve læbernes naturlige rødme, men det synes jeg altså ikke at den gør. Læbesalve No 3 skulle efterlade læberne med en skøn duft af æble og hyldeblomst, som skulle få sommeren til at vare hele året. En duft jeg havde glædet mig til, men den lille bitte snært af æbleduft er knap og nap tilstede. Læbesalven plejer læberne og giver læberne glans. Læbesalven er uden mineralske olier, parabener, konserveringsstoffer og vand.

Begge læbesalver er drøj i brug og dejlig blødgørende på læberne, og så holder de i lang tid på læberne. Så som læbepleje er de gode, men jeg bryder mig virkelig ikke om duftene de efterlader. De er meget kunstige, gamle i det og ikke specielt behagelige at dufte til. Øv øv…

Kender du Vøvle?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

InvisiBobble er bare de bedste hårelastikker

invisibobble 1

En af mine varmeste anbefalinger går til hårelastikkerne fra InvisiBobble. Det er nok de hårelastikker som jeg bruger allerflest af. De er pæne og fås i et utal af farver, og så sidder de godt og behageligt i mit hår. Min generelle oplevelse med InvisiBobble er, at de holder rigtig godt på håret og giver et lille løft til en ellers almindelig kedelig hestehale. Og så er holdbarheden på sleve elastikken også virkelig god, jeg tror endnu ikke at jeg har kasseret nogen eller at nogen af mine har været knækket. De er en god investering.

Mine seneste tilføjelser til min InvisiBobble samling er en 3-pak med sorte matte elastikker og en sort scrunchie med en Invisi Bobble elastik inden i, dette kalder de for en sprunchie. Også den er jeg blevet glad for, den er dog lidt mindre end alle mine andre scrunchier. Generelt er jeg i forvejen glad for at bruge scrunchier. Jeg synes det er en pæn lille detalje, at have en fyldig elastik i håret, og at det er er med en elastik inden i som rent faktisk også kan holde på håret er ikke til at klage over.

Tip til dine InvisiBobble hårelastikker

invisibobble 2

Tippet til alle InvisiBobble elastikker er, at hælde kogende vand over dem, når de bliver løse og slappe. Når de får kogende vand over sig, trækker de sig sammen og bliver som nye. Dette har jeg dog ikke prøvet med sprunchien, jeg er ikke sikker på om den kan holde til det. Måske en af jer har prøvet det?

Bruger du InvisiBobble?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Aurelia Probiotic Skincare – Revitalise & Glow Serum

Aurelia Probiotic Skincare Revitalise & Glow Serum

Aurelia Probiotic Skincare Revitalise & Glow Serum, er et produkt vi fik med marts måneds Goodiebox, også kendt som Goodieboxprisen. Det er Goodiebox’ medlemmer som skulle stemme på hvilke, produkt de synes skulle vinde prisen. Min egen stemme er gået til Revitalise & Glow Serum. Jeg synes det er et skønt, effektivt og velduftende serum. Vinderen er dog ikke blevet afsløret endnu, da Danish Beauty Award showet er udskudt – ligesom at alt andet er udskudt.

Vi starter lige på og hårdt: I dette Revitalise & Glow Serum sammensmelter Aurelia Probiotic Skincare teknologien med bioorganiske plante- og blomsteressenser. Disse aktiverer den accelererende virkning i hudens inderste lag (dermis), og afsætter Probiotika, Peptider og Antioxidanter der hvor de behøves. Koncentreret bioorganisk, 100% ren botanik, inkluderer: Baobab, der rig på værdifuld omega 3, 6 & 9, som revitaliserer huden. Opstrammende afrikansk Kigelia Africana og Hibiscus, der bekæmper oxidativ stress, samt en kraftfuld dosis af Vitamin E. I forhold til serummets skønne og naturtro duft, kommer det af en delikat blanding af Jasmin, Frangipani, Tuberose og Mandarin.

Revitalise & Glow Serum

Serummet hjælper med at forebygger aldring og gør hudtonen mere ensartet. Serummet er let, hvid, tyndt og velduftende. Det er let at massere ud i ansigtet og trænger hurtigt ind i huden, uden af virke fedtende – med andre ord lækkert. Det er et skønt serum og jeg synes at det har en øjeblikkelig effekt af en mere opkvikket og frisk hud, samt en effekt af at huden er blød og fugtmættet hud. Alt dette resultere i at hudens udstråling forbedres og liver op.

Det anbefales at man bruger 2 dråber på ren hud og arbejder den ind ved at bruge faste duppe- og strygebevægelser i ansigtet, samt på halsen og décolleté. Jeg bruger dog noget mere end 2 dråber, nok 3 gange så meget, ellers synes jeg godt, at det kan være svært at fordele ud. Jeg oplever ingen problemer i at bruge den ekstra mængde, serummet trænger hurtigt ind i huden alligevel.

Kender du Aurelia Probiotic Skincare?

Kærligst C. 
Continue Reading