En af mine varmeste anbefalinger går til hårelastikkerne fra InvisiBobble. Det er nok de hårelastikker som jeg bruger allerflest af. De er pæne og fås i et utal af farver, og så sidder de godt og behageligt i mit hår. Min generelle oplevelse med InvisiBobble er, at de holder rigtig godt på håret og giver et lille løft til en ellers almindelig kedelig hestehale. Og så er holdbarheden på sleve elastikken også virkelig god, jeg tror endnu ikke at jeg har kasseret nogen eller at nogen af mine har været knækket. De er en god investering.
Mine seneste tilføjelser til min InvisiBobble samling er en 3-pak med sorte matte elastikker og en sort scrunchie med en Invisi Bobble elastik inden i, dette kalder de for en sprunchie. Også den er jeg blevet glad for, den er dog lidt mindre end alle mine andre scrunchier. Generelt er jeg i forvejen glad for at bruge scrunchier. Jeg synes det er en pæn lille detalje, at have en fyldig elastik i håret, og at det er er med en elastik inden i som rent faktisk også kan holde på håret er ikke til at klage over.
Tip til dine InvisiBobble hårelastikker
Tippet til alle InvisiBobble elastikker er, at hælde kogende vand over dem, når de bliver løse og slappe. Når de får kogende vand over sig, trækker de sig sammen og bliver som nye. Dette har jeg dog ikke prøvet med sprunchien, jeg er ikke sikker på om den kan holde til det. Måske en af jer har prøvet det?
Bruger du InvisiBobble?
Kærligst Charlotte
Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.