W7 west end girls læbestift

w7-west-end-girls-laebestift

Jeg skrev for ikke så længe siden, et indlæg om W7 ’s øjenskygge palette natural nudes. W7 er et makeup brand, med et ret bredt udvalg af forskellige makeup, til meget billige penge. Jeg synes det er et udmærket brand, men ikke fantastisk, man får hvad man betaler for, hvilket også giver meget god mening. W7 forhandles bland andet i Normal.

W7 west end girs – city of London er en serie på i alt 6 læbestifter, med navne der alle tyder på, at man har et mindre shoppingsproblem; Big Spender, Shopaholic, Bye Me, Spending Spree, Impulse Bye og Shop Till You Drop. Jeg selv har købt farven Shopaholic.

Farven er meget let og ikke tyk af pigmentering, den ligger sig som en læbepomade og er rigtig behagelig at have på. På det sidste billede, hvor i kan se farven skal det lige siges, at jeg har lagt 3-4 lag på. Jeg kan faktisk også godt lide, at det er en let farve, den er meget frisk og sommerlig, uden at være for makeuppet. Men farven sætter sig ikke særlig pænt, klemmer jeg læberne sammen, flytter farven sig og bliver presset udad mod kanten af læberne, og udover kanten for den sags skyld. Udover at den ikke fordeler sig eller sidder særlig pænt, så er holdbarheden heller ikke i top.

Men til gengæld har den en skøn og mild duft af kirsebær og dens duft synes jeg passer rigtig godt til farven på Shopaholic – men det er nok også toppunktet for læbestiften.

Har du prøvet en eller flere af W7’s west end girls læbestifter? Hvad synes du om den??

Continue Reading

DIP-IN neglelakfjerner

dip-in neglelakfjerner

DIP-IN neglelakfjerner er en lille bøtte/krukke, med en stor svamp, der er skåret i, så man kan få sine fingre ned imellem, samt neglelakfjerner selvfølgelig. DIP-IN neglelakfjerner er noget af det mest fantastiske og nemmeste jeg længe har prøvet, og derfor må jeg også lige tippe jer om det. Jeg fik den faktisk med Goodiebox tilbage i maj, men af en eller anden grund, har jeg ikke fået prøvet den før nu.

Jeg elsker den. Simpelthen.

Det er så nemt og tidsbesparende og man slipper for alt det besværlige der følger med. Det eneste man skal gøre, er at skue låget af, dyppe en finger ned og sno den lidt rundt, og så er man fri for neglelak – så nemt altså! Desuden skal man ikke først til at finde neglelakfjerner og vatrondeller frem, man får ikke brugt for meget neglelakfjerner og man skal heller ikke have stinkende vatrondeller liggende. Og når man har fjernet neglelak på alle sine negle, så skruer man bare låget på igen og stiller den væk, ikke nogen oprydning efterfølgende.

Det er bare ærgerligt, at man ikke kan bruge den til tæerne også, hvis man kunne det, ville den være perfekt.

Jeg vil helt klart anbefale en sådan DIP-IN neglelakfjerner som hver mands eje – og har man en helt ny neglelakfjerner stående, er der faktisk en masse DIY guides på nettet, så man kan lave sin egen.

Er der nogen af jer, der allerede har stiftet beredskab med den fantastiske opfindelse?

Continue Reading

15 ting du kan bruge kokosolie til

15-ting-du-kan-bruge-kokosolie-til

Min kokosolie er fra chleopatra.dk og den dufter intet mindre end himmelsk, så sødt – lige så mundvandet begynder at løbe i vand.

Lidt om kokosolie. Kokosolie er en rigtig god universal olie, der har rigtig mange anvendelses muligheder – både kosmetisk, hvilket er det her indlæg skal handle om, men har også mange fordele i forhold til sundhed og kost. Olien er både fugtgivende og har antioxidante egenskaber og virker blandt andet som anti age. Olien virker også antibakteriel, og kan forebygge urenheder, lindre eksem og andre hudproblemer. Det skal lige siges, at kokosolie har en fast og ikke flydende form.

Jeg har samlet en liste på i alt 15 ting, over hvad du kan bruge kokosolie til:

    1. Hårkur. Massér en god portion olie ind i håret, og lad det sidde i et par timer, eller natten over (TIP anskaf en badehætte først) og skyl det så ud med shampoo. OBS det er rigtig svært at få det hele ud af håret igen, så du skal IKKE lave denne hårkur dagen før du skal noget, da håret højst sandsynligt vil se meget fedtet ud.
    2. Hårolie. Brug en lille (!) mængde i spidserne.
    3. Bodyscrub. Ved at blande kokosolie med groft salt, har du en lækker bodyscrub til at fjerne dødehudceller med, og får samtidig en blød og fugtet hud.
    4. Barberskum
    5. Aftershave. Hvis du har brugt kokosolie i stedet for barberskum, er det ikke nødvendigt at bruge olien som aftershave, da benene vil være glatte, skinnende og fugtet efterfølgende.
    6. Badeolie. Er du så heldig at have et badekar, så kom et par spiseske i varmt vand og slap af.
    7. Fodforkælelse. Bland igen olien med groft salt og massér dine føder godt, hvorefter du kan nyde et afslappende og velduftende fodbad i 15-20 minutter.
    8. Makeupfjerner. Kokosolie tager det hele, også vandfast mascara – skyl grundigt af efterfølgende.
    9. Fugtighedscreme til ansigtet. Efter du har fjernet makeuppen, kan du også bruge olien som en fugtighedscreme (bedst til natten), i et tyndt lag.
    10. Massageolie
    11. Kropscreme
    12. Tørre albuer/knæ/hæle
    13. Neglebåndspleje
    14. Læbepomade med gloss effekt
    15. Aftersun

Så har du ikke allerede en kokosolie stående, kan du med god samvittighed købe en, da der er rigeligt med anvendelsesmuligheder, så den skal nok blive brugt op.

TIP: hvis du er vild med kokos skal du prøve kokostern fra Trope – de smager fantastisk!

Continue Reading

Sådan påføre du din eyeliner med bedst resultat

saadan-paafoere-du-din-eyeliner-med-bedst-resultat

Når det kommer til eyelinere, kan det godt betale sig, at investere i en god og pigmenteret en, da de bare er så meget bedre, end dem man kan få i fakta og andre steder til 20 kr. (den til venstre). En af de bedre eyelinere er fra mærket teeez – men ALLE eyelinere er bedre end dem til 20 kr. Eyelineren fra teeez er rigtig nem at påføre, fordi den knap nok skal røre huden, før den sætter en kulsort streg.

På det højre billede øverst, kan du se forskellen på den billige (venstre streg) og teeez (højre streg). Dog vil jeg sige, at de billige og knap så pigmenteret faktisk kan være rigtig gode, hvis man ikke vil have en meget markeret streg, det er hvad man har det bedst med – men vælger man den billige løsning, skal man være opmærksom på, at de også er svære at påføre, da de ikke er lige så nemme at arbejde med. Hvis man ikke vil have en markeret sort streg, kan man købe sin eyeliner i en grå eller brun nuance.

Jeg selv er ret vild med en enkelt streg eyeliner, på den øverste vippekant. Det er ofte en del af min hverdagsmakeup, da det er nemt og hurtigt, når man lige har fanget fidusen.

Tricket for at påføre stregen er, at du skal trække huden opad. På den måde gør det ikke noget, at du får tegnet en lidt for tyk streg, for når du så slipper, bliver det en tynd og meget markeret og kompakt streg. Trækker du derimod huden ud til siden, bliver det en meget tyk og ikke særlig pæn eller kontrolleret streg, det er i hvert fald mine erfaringer.

eyeliner

BTW armbåndet på billedet i toppen er troldekugler

Continue Reading