Ultimate 3-trins hudplejesystem

ultimate 3-trins hudplejesystem

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om kropsplejeprodukter fra Faaborg Pharma. Produkterne overraskede mig meget positivt. Anmeldelsen af ansigtsplejeprodukterne har været lidt længere tid undervejs da jeg lige skulle opbruge nogle af mine andre produkter først. Men jeg glædede mig til dem, grundet den gode oplevelse med de andre produkter.

Faaborg Pharma Ultimate

Ultimate er deres ansigtsplejeserie inddelt i et 3-trins hudplejesystem; Rens – Eksfolier – Fugt. Serien er velegnet til alle hudtyper også de meget sarte. Produkterne indeholder få udvalgte og virksomme ingredienser, der giver effekt uden alt muligt unødvendigt, som kendte allergener eller allergifremkaldende indholdsstoffer. Ultimate produkterne kan dermed både anvendes hvis du har parfumeallergi eller hvis du vil forebygge det. Desuden indeholder de hverken parfume, farvestoffer eller parabener og så er de Allergy Certified.

Step 1 – Cleansing mousse

Denne cleansing mousse er meget mild for huden, den renser nænsomt huden for snavs og makeuprester. En pumpe gør, at produktet kommer ud som mousse. På tuden har den en rensebørste i silikone. Umilddelbart synes jeg, at den var genial, dog foretrækker jeg at pumpe moussen ud i hænderne og massere det ud i ansigtet. Jeg synes ikke at rensebørsten har fungerede særlig godt for mig. Det er fedt at den er der, men umilddelbart virker den lidt klodsede at arbejde med – det er absolut ikke umuligt, jeg synes bare bedre om at bruge hænderne. I forbindelse med at jeg skrev dette indlæg, fandt jeg ud af at silikonebørstehovedet kan tages af pumpen – og at det faktisk anbefales at man tager den af og skyller efter hver rens. Jeg har brugt rensemoussen i et par uger uden at opdage det.

Moussen indeholder vitamin B3 der udjævner pigmentforskelle, forbedrer elasticiteten, reducere fine rynker og giver huden glød. Hyaluronsyre der genopretter hudens fugtbalance, reducere fine linjer og øger hudens fasthed. Syricalm der dæmper rødme, irritation og beskytter huden.

Step 2 – Skin tonic

Også dette produkt har en sjov funktion. Den er nemlig udstyret med en pumpe. Man ligger sin vatrondel på den vandrette falde og presser stemplet i bund, hvorefter der kommer skin tonic op og fordeles på vatrondellen. Jeg havde lidt problemer med at aktivere den første gang, hvilket resulterede i, at der kom skin tonic ud over det hele – der er virkelig kraft på! Skin tonicen fjerner rester af snavs og makeup, derudover har den også en eksfolierende effekt i form af BHA/salicylsyre.

Skin tonicen indeholder hyaluronsyre og syricalm og som sagt salicylsyre. Sidstnævnte eksfolierer det øverste lag hud og fjerner urenheder, derudover forberedes huden til den efterfølgende pleje.

Step 3 – Facecream, dag eller nat

Cremerne har begge et flot design i stål, og med indbygget pumpe til at dosere cremerne. Begge cremer tilfører huden fugt med det samme, dog synes jeg kun at det er en her og nu fugt de giver. De trænger hurtigt ind i huden og efterlader den blød og smidig. Jeg føler ikke at jeg vågner op om morgenen men meget blød og fugtet hud som jeg gør med andre cremer. Lige pt er min hud meget fugthungrende, så det er ikke på denne tid af året jeg selv skal bruge disse cremer. Den eneste forskel der er på dem, er en smugle variation i konsistensen. Dagcremen er lidt lettere end natcremen, som er mere til den fede side, uden at være en alt for fed creme. Jeg synes det er nogle lækre cremer, jeg kan mærke at de giver fugt. Hvis jeg skal sige noget negativt om dem, er det at de har den der knap så lækre parfumefri duft.

Cremerne indeholder Vitamin B3, hyaluronsyre og syricalm.

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Tre forskellige bryn produkter

bryn produkter 1

Depend har en masse forskellige makeupprodukter til brynene. Jeg har testet tre af dem; eyebrow pencil – slim & thin, eyebrow pencil – triangular og eyebrow pomade. Efter deres indlægssedler, som jeg har efterfulgt, påføres de alle tre på hver deres måde, dog minder påføringen rigtig meget om hinanden. Man kan så vælge produktet ud fra hvordan ens bryn er som udgangspunkt og hvordan man ønsker de skal ende ud med at se ud.

Find formen på dine bryn

bryn produkter 2

Først og fremmest er det en god ide at finde formen på sine øjenbryn. Med dette simple tre-trins-trick finder du hurtigt ud af hvor dine bryn optimalt bør starte, slutte og knække, ud fra ansigtets træk, form og størrelse. Brynene kommer således til at proportionere med resten af ansigtet.

De tre efterfølgende afsnit har jeg stillet op efter hvor kraftig og intens man ønsker sine bryn

bryn produkter 3

Depend eyebrow pencil, slim & thin, i farven soft brown (indeholder også en brynbørste)

Slim & thin vil være ideel at vælge for dig med lyse og ikke særlig tætte bryn. Penslen markere brynene med en fin og tynd streg, og det er muligt at optegne hårstrå da den er så tynd. Et let og naturligt look. I forhold til mig selv, synes jeg i starten umiddelbart, at jeg havde en tand for mørke og for kraftige bryn til slim & thin, men det er faktisk den jeg er endt med at bruge til dagligt.

How to brow:
  • Red brynet
  • Optegn nederste del næsten, start ved midten og tegn væk fra næsen, derefter tegner du en streg næsten hen til starten af brynet, mod næsen
  • Optegn øverste del på samme måde
  • Optegn hårstrå i bryn arealet
  • Ren brynet igen, her vil produktet blive blendet en smugle ud.
Depend eyebrow pencil, triangular, i farven soft brown (indeholder også en brynbørste)

Jeg synes at den triangulære pensel er det af de tre produkter jeg har haft sværest ved at arbejde med. Mit første forsøg var alt andet end pænt, det lignede en skygge af mit eget bryn. Men allerede ved andet forsøg gik det noget bedre. Det er en vanesag, som også kan føre til et udmærket brynresultater.

How to brow:
  • Red brynet
  • Optegn nederste del næsten, start ved midten og tegn væk fra næsen, derefter tegner du en streg næsten hen til starten af brynet, mod næsen
  • Optegn øverste del på samme måde
  • Udfyld brynarealet med produkt – farvelægning er måske et meget godt ord, næsten helt ud til brynet starter mod næsen.
  • Ren brynet igen
Depend eyebrow pomade, colour cream, i farven soft brown sammen med eye brow duo brush

Eyebrow pomaden er også en af mine bryn favoritter. Jeg synes den er nem at arbejde med. Resultatet er flot, og så synes jeg at den er nemmest at kontrollere. Pomaden er super cremet, mod mine forventninger. Noget som jeg rigtig godt kan lide ved den er, at det optegnede ikke ligger sig som en skygge af mit naturlige bryn, den er en del af det. Hvis du har tynde bryn er dette nok ikke produktet for dig, med mindre du går efter at male dine bryn på, for det er stort set det der sker her. OBS du skal bruge en form for aplikator til pomaden, har du ikke en er DENNE både god og budgetvenlig.

How to brow:
  • Red brynet
  • Optegn nederste del næsten, start ved midten og tegn væk fra næsen, derefter tegner du en streg næsten hen til starten af brynet, mod næsen
  • Blend streget ud i den nederste del af brynet
  • Optegn øverste del på samme måde
  • Blend også denne streg ud i brynet
  • Red brynet igen

Alt i alt ligger resultatet af de tre forskellige bryn produkter meget op ad hinanden. Der er som sagt en lille variation i intensiteten af farven ved de forskellige produkter. Alle mine produkter er i farven “soft brown”.

Hvad synes du? Er der nogle af produkterne du selv bruger til dine bryn? Har du nogle tips og tricks til optegning af bryn, så giv endelig en kommentar med på vejen.

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links.

Continue Reading

Forelsket i Blossom Copenhagen

blossom copenhagen 1

Blossom Copenhagen er en smykkevirksomhed, som jeg for nyligt har fået øjnene op for. De designer nogle virkelig smukke, elegante, feminine og romantiske smykker. De har både halskæder, armbånd, øreringe, ringe og lidt brocher i flere forskellige materialer, sten og perler, så ja, de har lidt af det hele. De smykker fra Blossom Copenhagen, der især har fanget min interesse, er dem med den helt runde og hvide perle, og så selvfølgelig i forgyldt sterling sølv/guld. Man er vel en guldpige. For mig betyder det dog ikke så meget, om det er forgyldt sterling sølv eller 14 KT guld, for mig er det bare den gyldne farve jeg foretrækker.

Enkelt men super detaljeret

blossom copenhagen 2

I julegave fik jeg det fineste par ørehængere i forgyldt sterling sølv af min kæreste. Det jeg specielt godt kan lide, er at de er så enkelte og alligevel udformet i en yderst detaljeret pagt. Smykket går derfor op i en højere enhed. Det er en egenskab, eller måske endda kunstart, som jeg beundre, elsker og værdsætter meget højt. Næst på min Blossom Copenhagen ønskeliste, står halskæden der passer til ørehængerne. ♥

Kendte du i forvejen til Blossom Copenhagen? Hvad er dit fortrukken smykkebrand?

Kærligst Charlotte
Continue Reading

En boks fyldt af positivitet fra år 2017

boks fyldt af positivitet

For et år siden besluttede jeg at gøre en lille ting, som jeg nu er rigtig glad for! Jeg besluttede at jeg ville skrive en positiv ting fra hver uge, på et lille stykke papir og gemme det til året var omme. Jeg omdekorerede derfor en af mine Goodiebox bokse, og lavede den om til min egen personlige postkasse fyldt med positivitet.

Igår åbnede jeg boksen og læste alle de små positive ting og oplevelser jeg har skrevet gennem år 2017, og det gav kun anledning til smil, opmuntring og en masse positivitet. Det var en kæmpe fryd at læse de mange små sedler. Der var også en masse ting, som jeg havde glemt alt om, og som jeg er taknemmelig for lige at blive mindet om igen.

Uge 13: Har vundet Troldekugler konkurrence – en påskekylling ring
Uge 32: Vikingeskibsmuseum med Stiven

Jeg synes det er en super god ting at gøre, jeg er i hvert fald rigtig glad for at jeg gjorde det, og at jeg har været vedholden! Især i forhold til at man hurtigt kan glemme en masse gode stunder i al hverdagens hast. Det har faktisk også fungeret som en form for dagbog, som ikke kræver at man sætter sig ned og bruge en halv time til at skrive en lang og uddybende roman.

Uge 6: Overlevede min første rigtige første date

Jeg vil da også indrømme at nogle uger har jeg haft svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle skrive, men jeg har da fået skrevet noget til alle 52 uger alligevel.

Uge 50: Tivoli med S

Det er helt klart noget jeg vil gøre igen i 2018, om ikke andet så for at få den samme skønne læseoplevelse til januar 2019. Hvad siger du? Kunne du tænke dig at gøre det samme? Jeg kan vil i hvert fald varmt anbefale dig at gøre det, at sidde og læse alle sedlerne, var det hele værd. Du skal bare have boksen, eller hvad du finder på at komme sedlerne i, til at stå et sted så du husker det.

Hvis du modtager Goodiebox, hvordan genbruger du så boksene? Eller smider du dem bare ud? Jeg har selv smidt størstedelen af dem ud, da jeg ikke har kunne bruge dem til noget. Jeg har gemt nogle få bokse, fordi de havde et specielt design, men de står bare og fylder, desværre. Nu er der heldigvis kommet et nyt og mere genanvendeligt boksdesign – se HER.

Kærligst Charlotte
Continue Reading