White Tea; en ny skøn duft fra Elizabeth Arden

white tea elizabeth arden

Jeg vil starte med at sige, at vi har fat i en (for mig) ny favorit duft – min kæreste kan dog ikke lide den… Generelt er jeg ret glad for Elizabeth Ardens dufte, langt de fleste af brandets dufte falder i min smag. Det synes jeg er imponerende! Den eneste Elizabeth Ardens duft, der umilddelbart ikke lige har være mig var Always Red Femme, der ved første duftindtryk ellers er skøn, men ved nærmere efterduft er for alt for kraftig efter min smag. Alle har hver sine duftpræferencer og Elizabeth Arden rammer mine langt de fleste gange.

White tea eau de toilette spray

Jeg vil starte med at sige at jeg ikke ved hvordan hvid te smager, så jeg kan ikke lige sammenligne duften med teen. Men jeg synes parfumen dufter skønt. Duften er ren, enkel, rolig, let syrlig, stilren og naturlig i den forstand at den minder lidt om skov.

Topnoter: italiensk madarin, salvieessens, havbrisenoter og japansk hvid bregne
Hjertenoter: ekstrakt af hvid te, mate absolute Paraguay, hvid iris og Sapucaya Atmospheris
Bundnoter: indisk træ, ambrettefrø absolute, tonkabønne Venezuela Absolute, Ambermax og en trio af beroligende musk (Velvione)
White tea duftlys

For at det ikke skal være løgn, er White tea duften også lavet som et duftlys. Det giver anledning til den perfekte weekends hygge, her i den koldere tid. Jeg kan godt lide at kravle ned under et varmt tæppe eller min dyne og læse en god bog. Dertil er et duftlys perfekt både til at skabe den hyggelige stemning, men også til at fylde rummet med en skøn duft. I og med at jeg læser en bog og får duften ind gennem næsen samtidig, bliver jeg mindet om præcis den bogs fortælling hver gang jeg dufter duften. Men måske det bare er mig der associerer dufte med oplevelser/begivenheder/gode historier?

Om ikke andet så er det en skøn duft, tag ned i din Matas eller hvor du nu køber dine parfumer og prøv den!

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Chinese ginseng & rice, clarifying polishing mask

Chinese ginseng & rice, clarifying polishing mask

Som lovet kommer her min anmeldelse af den anden ansigtsmaske fra the body shop, som jeg købte tilbage i efteråret. Nu hvor jeg har prøvet mig med to tilfældigt udvalgt, af de 6 masker, er jeg kun mere opstemt på at prøve de resterende! I adventsgave fik jeg amazonian acai masken, men anmeldelsen af den er ikke helt klar endnu – den skuffer heller ikke. Desuden håber jeg at de resterende masker også har nogle fantastiske og unikke dufte. ♥

Chinese ginseng & rice, clarifying polishing mask

Denne ansigtsmaske er til dig, hvis hud har brug for en intens behandling. Masken modvirker træthedstegn og giver en ensartede hudtone. Også denne maske dufter skønt, jeg synes den minder lidt om et rengøringsmiddel, jeg kan mindes fra min barndom.

Masken indeholder ginsengekstrakt der toner og stimulere huden og hjælper den med at revitalisere. Økologisk community trade sesamførolie, der er rig på olein- og linoleicsyre, der begge blødgør huden. Ris ekstrakt som fugter og lysner huden. Desuden indeholder den nogle eksfolierende elementer. De ikke decideret eksfoliere huden som en almindelig scrub gør, men de er tilstede. Masken er hvid, og har en tyk og cremede konsistens. Den er en smugle genstridig at vaske af, den skal lige blødes op med vand før den slipper huden ordentligt. Masken er derfor en stor modsætning til fx british rose masken, fra forrige indlæg.

Effekt på huden

Imens masken sidder på huden oplever jeg selv en lille prikken/svigen/kløe, den køler en smugle og så strammer den huden en lille bitte smugle. Det er slet ikke på samme niveau, som med en tung ler maske. Den tørre en smugle ind, men jeg oplever ikke at den når at blive knastør efter de 5-10 minutter, men det er heller ikke af min opfattelse at den skal det. Når masken er skyllet af, er min hud frisk, mat og blød. Et lille minus er dog at den forsvinder alt for hurtigt fra bøtten af.

PSST: Hvis du er vild med chinese ginseng & rice masken, så findes der også en clarifying milky toner i samme serie. 
The body shop facial mask brush

Til påføring af maskerne bruger jeg the body shop facial mask brush. Børsten har for det første et super lækkert design, jeg er vild med trælooket. Ved at bruge børsten spare jeg på produkt, da jeg ikke får brugt for meget. MEN jeg vil så også sige, at den minder utrolig meget om en almindelig foundationbørste. Så hvis du har sådan en læggende som du ikke bruger, kan du passende skare 95 kr. og bruge den. Jeg bruger ikke selv foundationbørster da jeg ikke synes resultatet bliver godt, trods det har jeg tre læggende…

Fik du læst forrige indlæg om british rose fresh plumping mask? Har du prøvet nogle at the body shops ansigtsmasker? Hvilke synes du bedst om?

Kærligst Charlotte

Continue Reading

British rose fresh plumping mask

british rose fresh plumping mask

Jeg har gået og sukket efter at prøve the body shops ”nye” ansigtsmasker siden de kom frem. Sådan som jeg sukker efter alle nyheder fra the body shop. De lagde ud med 5 masker, og så er der fornyeligt kommet endnu en. De koster 150 kr. stykket så at fuldende samlingen på en gang og dermed give 900 kr. er lige i overkanten, jeg er trods alt kun på SU. Jeg købte to af maskerne tilbage i efteråret, og fik efterfølgende en i adventsgave, så min samling er stille og roligt i gang.

Maskerne er desuden ideelle til at multimaske med. Du kombinere flere forskellige masker og bruger dem hvor på huden der er behov for det masken retter sig mod. Fx kan du bruge en mere dybderensende maske du i T-zonen og en fugtgivende på kinderne osv.

British rose fresh plumping mask

British rose fresh plumping mask er til dig hvis hud trænger til få fugt og mere fylde. Den fugtmætter og nærer huden og giver dermed huden mere glød og udstråling. Masken dufter så skønt, duften associere lidt til Diddle papirer. Ved at bruge masken en gang føles huden glat, blød og tonede. Ved at bruge den regelmæssigt opnår man en mere frisk glød.

Maskens konsistens er en noget flydende gel. Den kan godt ligne marmelade lidt, i forhold til farven og de små stykker rosenblade der er i. Den er lækker blød at smøre ud i ansigtet. Jeg bruger the body shop facial mask brush til samme. Masken skal derefter sidde på huden i en 5-10 minutter, skylles af og voila. Og igen må jeg lige prioritere den skønne duft, det er intet mindre end en fornøjelse at bruge denne maske.

british rose fresh plumping mask 2

De lækre ingredienser: Ægte rosenblade og essens, som fornyer hudens vanddepoter. Økologisk fair trade aleo vera, der beroliger og plejer huden. Hypenolie der er rig på omega 3 og 6, som toner huden. BTW så er der også kommen en british rose toner! Jeg er desværre ikke millionær så det må lige vente til en anden dag.

Du finder British rose masken HER. Anmeldelse af maske nummer 2 kommer i næste indlæg, kan du gætte hvilken anden jeg har købt? ♥

Kærligst C.

Continue Reading

Lidt om reklame indhold og billeder

Her på Hverdagsblush og den tilhørende Instagram profil, gøres der brug af ord som reklame og sponsoreret. Men hvad betyder det egentlig? Er alt der hører derunder betalte løgne, for at få dig som læser til at købe et bestemt produkt? – Nej, læs med i indlægget her, hvor jeg belyser hvad det betyder når du læser mine indlæg.

Det er sådan i bloggerverdenen, at jeg engang imellem er så heldig, at jeg får tilsendt nogle produkter til test. Det vil sige gratis. Ved anmeldelse af disse produkter, om den er positiv eller negativ, skal der oplyses at det er reklame eller sponsoreret. Hvis jeg ligger er billede på Instagram og fremviser produktet på den ene eller anden måde, skal jeg oplyse jer om at det er reklame eller sponsoreret. Endvidere skal det skrives, hvis nogen har sponsoreret en give away, eller hvis jeg anvender et affiliate link i et indlæg. Det skal bare ALTID stå der.

I henhold til Forbrugerombudsmandens Markedsføringslov §6 stykke 4 skal læsere og følgere gøres opmærksomme på, at produktet er modtaget gratis og ved at oplyse reklame eller sponsoreret tydeligt og i starten af et indlæg.

At der står reklame eller sponsoreret betyder blot at jeg har modtaget produktet til test. Men med mange af de produkter jeg modtager, er der ikke engang lavet en aftale om, at jeg skal anmelde produktet på min blog. Det er noget jeg selv vælger at gøre. De samarbejder jeg indgår, hvor aftalen er at jeg skriver om produktet på min blog, er ikke betalte. Desuden har jeg aldrig indgået en aftale, hvor jeg SKAL skrive noget bestemt. Når jeg anmelder et tilsendt produkt gør jeg det på samme vilkår, som når jeg anmelder produkter jeg selv har købt. Jeg skriver simpelthen ikke godt om et produkt, som jeg ikke kan stå inden for.

Selvom jeg ikke decideret reklamere for et produkt, er det stadig reklame, i og med at jeg har modtaget det gratis. F.eks. skal det nævnes selvom jeg ikke bryder mig om produktet, og ikke anbefaler det. På Instagram skal det også nævnes, hvis jeg viser et produkt indirekte. F.eks. hvis jeg viser et billede af mig selv med en læbestift på, som jeg har modtaget gratis. Det er selvom læbestiften ikke vises på billedet.

Oplyses det IKKE kan jeg være så heldig at få en kæmpe bøde for at lave skjult reklame. Endvidere kan firmaet der har tilsendt mig produktet også få en bøde fordi jeg ikke overholder reglerne, og det tror jeg ikke skaber en særlig stor popularitet. Så ja det skal bare stå der.

At der står reklame eller sponsoreret har ikke betydning for kvaliteten af anmeldelsen – i hvert fald ikke på min blog, da jeg gerne vil være ærlig og troværdig over for mine læsere og følgere. Jeg kan slevfølgelig ikke garantere at andre bloggere har samme samvittighed som jeg selv har. Der findes bloggere, som udelukket fortæller positivt om alt og alle for at tjene penge, og opnå en urimelig stor mængde af gratis/sponsoreret produkter. Mit mål er at du som læser, får noget ud af en anmeldelse, og kan bruge den konstruktivt. Vigtigst af alt er, at du kan stole på mig. Og så vil jeg lige nævne at Hverdagsblush er en hobby og bestemt ikke en levevej. Jeg blogger, tester og anmelder fordi det er noget jeg nyder at gøre.

Jeg håber du blev klogere på hvad det egentlig indebære når jeg oplyser om reklame eller sponsoreret. Personligt synes jeg ofte at det er misvisende at skulle skrive, men det er nu engang sådan reglerne er.

Kærligst Charlotte
Continue Reading