Den nyeste maske fra The Body Shop

the body shop Mediterranean almond milk with oats mask 1

The Body Shops masker er to die for. Jeg elsker dem. Det er nogle af de bedste og mest luksuriøse masker jeg har prøvet. Det er deres masker i krukker jeg snakker om. Deres konsistenser og dufte er bare lækre og unikke, og så er de virksomme. De har netop lanceret en ny maske til samlingen; Mediterranean almond milk with oats. Masken er 100 % vegansk og velegnet til sensitiv, tør og følsom hud, da masken er meget mild – men samtidig effektiv.

Mediterranean almond milk with oats …

… masken er inspireret af antikke, romerske ritualer, dens konsistens er cremet og lidt grødet. Den indeholder havregryn fra Storbritannien, som er blødt op af masken. Havregrynene medvirker til en meget mild eksfoliering af huden. Derudover indeholder masken også økologisk, Community Trade mandelmælk fra Spanien. Og så er den også beriget med økologisk, Community Trade aleo vera fra Mexico og Community Trade sheasmør fra Ghana.

the body shop Mediterranean almond milk with oats mask 2

Måske I kan fornemme den lidt grødet konsistens for mediterranean almond milk with oats masken på ovenstående billede?

Jeg har langtfra prøvet alle deres masker, denne maske er den fjerde jeg har fra denne serie af masker. Og den er ingen skuffelse. Konsistensen er meget tyk cremet. Jeg bruger min maskepensel til at fordele masken, men det er faktisk lidt svært at ”male” masken på, det er nemmere at duppe den på ansigtet. Desuden kan jeg fortælle at den har samme vidunderlige duft, som The Body Shops almond milk & honey kropsplejeserie har. Da det er en af mine favorit serier, er jeg bestemt ikke ked af maskens duft.

Jeg blev lidt overrasket over dens effekt på huden. Allerede første gang jeg prøvede masken, blev min hud synligt pænere. Min hud blev mere ensartet, beroliget med mindre rødmen, fugtet, blød og velplejet. Skøn skøn maske!

Har du prøvet nogle af The Body Shops masker, som du har været glad for? Du har måske allerede prøvet den nye mediterranean almond milk with oats maske?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

1 minute urban detox mask – pore refine

1 minute urban detox mask nivea

En af Niveas relativt nye produkter, er deres 1 minute urban detox mask. De er lavet i tre udgaver: en moisturise udgave, en purify udgave og en pore refine udgave. Sidstnævnte har jeg testet og vil fortælle jer om i dag. Pore refine masken er faktisk en 3-i-1 maske der virker selvopvarmende ved kontakt med våd hud. Den varmer dog ikke på samme niveau som DENNE f.eks. gør.

1 minut under bruseren er vejen til glat og opfrisket hud

Pore refine masken mindsker porerne i huden og risikoen for urenheder, og så fjerner den samtidig også olie. Det smarte ved masken er, at den kun skal side på i 1 minut, hvilket gør den til et fantastisk produkt. Jeg plejer at bruge den i badet, så den lige virker mens jeg ordner andre ting. Og da det kun er 1 minut, bruger jeg ikke unødvendig lang tid under bruseren.

Jeg synes at det er en meget mild maske, udover den milde varmende effekt den giver, bemærker jeg ikke rigtig at den gør noget. Den er bestemt ikke krads for huden. Og alligevel virker den på en effektiv måde. Når masken skylles af er min hud dejlig glat, blød og opfrisket. Desuden kan Pore refine masken faktisk anvendes på daglig basis.

Det er en meget behagelig oplevelse at bruge 1 minute urban detox masken. Dens dejlig milde og rene duft, som ikke er den klassiske Nivea duft, medvirker også til en god oplevelse. Og så gør de jo heller ikke noget at det er en maske, der er prisvenlig og let tilgængelig, jeg har set den i flere dagligvarebutikker, foruden de almindelig kosmetiske forhandlere, som Matas *.

Har du prøvet nogle af de tre 1 minute urban detox masks fra Nivea?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

 

Continue Reading

Varm anbefaling af spa og wellness

hvidbjerg strand spa & wellness

Denne sommer har min kæreste og jeg ikke haft meget ferien sammen. Vi havde faktisk kun en lille weekend, fra jeg fik fri fredag eftermiddag til han startede ny uddannelse mandag. Vi havde derfor besluttet at vi skulle lave et eller andet, bare os to, i den weekend. Planen var at tage på telttur til Hvidbjerg Strand. Da tiden nærmede sig blev vi dog i tvivl på grund af vejret, men valgte til sidst at tage af stedet alligevel – og det er jeg rigtig glad for!

Vi havde en skøn lille og hyggelig tur, trods at vejret ikke var helt så fantastisk. Det regnede en stor del af tiden, men vi fik slået telt op og ned i tør vejr, set solnedgangen ved Vesterhavet, spist lækker lækker pizza og ikke mindst så var vi i deres spa og wellnesscenter.

Blåvand kurbad & wellness

Jeg har ikke været et sådan sted før, og jeg er meget imponeret over vores oplevelse. Det var simpelthen over al forventning. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, måske et boblebad, et varmvandsbassin og en sauna? I hvert fald så var det 1000 gange bedre end jeg havde forventet. Det var bare så smukt og roligt og afslappende. Desuden er jeg bare glad for varme.

Der er 7 varme og kolde bassiner, fordelt både ude og inde, 2 dampbade, 6 saunaer, forskellige typer af behandlinger (tilkøb) som massage og fodpleje. Vi havde som sagt ikke det mest fantastiske vejr på vores miniferie, de 2-3 timer vi var i wellnesscenteret regnede det konstant udenfor, men det gjorde ikke oplevelsen mindre god. Tværtimod var det en fornøjelse at side i deres varme udendørsbassin med bobler i vandet i regnvejr. Min kæreste skulle da også prøve det koldeste bassin, på ca. 10 graders varme, for derefter at gå i et varmt bassin. Det var ikke noget, som jeg skulle nyde noget af! Den er varme vs. kulde bemærkede vi flere steder i wellnesscenteret, de har f.eks. også is som man kan gnide på kroppen, inden man går i deres varmeste bassin. Puha tænkte jeg, det var ikke noget for mig, men det var ikke så modbydelig koldt, som jeg havde forestillet mig.

Saunagus

Mens vi var der, blev der også afholdt saunagus, som var gratis at deltage i. Det er også en ting jeg ikke har prøvet før, men jeg har hørt flere af mine kollegaer snakke om og forklare hvad saunagus er. Det er en meget varm saunaoplevelse, som er styret af en bademester, der pøser vand på de varme lavasten og fordeler varmen direkte på de deltagende gæster. Ydermere så bruges der forskellige aromatiske dufte, så det også bliver en sanseoplevelse. Men hold nu op hvor var det varmt! Seancen tog 15 minutter, og den skulle i hver fald ikke have varet 2 minutter mere. Jeg kampsvedte, huden duggede nærmest og man kan næsten ikke trække vejret ordentligt i den varme. Men det var en oplevelse at prøve.

Efter de her 2-3 timer var vi begge afslappet, udmattet og sultne. Efter vi havde spist lidt mad tog vi os en lille lur i teltet – i regnvejr. Det er ikke sidste gang jeg skal prøve et wellnesscenter, for det var godt nok dejligt.

Bruger du wellness?

Jeg har desværre ingen billeder af det smukke wellnesscenteret, da dagen stod på kærestehygge og afslapning, desuden er det ikke stedet for telefoner og kamera.

Kærligst Charlotte
Continue Reading

Glitter hilsen fra essence cosmetics

Glitter essence cosmetics 1

Glitter essence cosmetics 2

Det sker ofte, at jeg bliver inviteret til forskellige bloggerevents, hvilket jeg meget sjældent har tid til at deltage i, da de som oftest foregår i København. Det er selvfølgelig ærgerligt, i og med at jeg ikke får mulighed for at hilse på andre bloggere samt arrangørerne af eventsne, for ikke at tale om de mange præsentationer og andet jeg går glip af. Men det er som det er, jeg bor ikke i København og sådan er det. Jeg har det nu også meget godt hvor jeg er!

Om ikke andet så modtog jeg en rigtig fin lille pakke fra essence cosmetics, som indeholdte en hulens masse glitter produkter, fordi jeg ikke kunne deltage i deres glitterevent. Det er simpelthen så sød en tanke. Det kan kun give et smil på læben, når der bliver tænkt på en. Og så er jeg desuden vild med essence, som I nok allerede ved. ♥

Det der lå i pakken var en lille makeuppung og en masse glitter og holografisk makeup. Dagens blogindlæg er derfor også præget af lidt for meget af alt det gode.

Glitter med glitter på – og så lidt holo wow

Glitter essence cosmetics 3

Om looket

Glitter essence cosmetics 4

Brighten Up (10 Peach Me Up!) & Flat Powder Brush: Pudderen synes jeg ikke gør nogen som helt synlig forskel. Den skulle lysne lidt op, og ville derfor være ideel at bruge i panden, under øjnene, på næseryggen og på hagen, men som sagt synes jeg ikke at den gør nogen forskel. Makeupbørsten er lidt til den flade side, hvilket også gør at jeg bruger dens sider til at påføre mit pudderprodukt.

Glitter Primer & Party in a Bottle: Primeren har en smuk, om end meget let, rosa/koral farve der florere i en let masse af holografisk perlemor. Primeren klistre på ingen måde, mod mine forventninger, da glitteret skal sidde fast på primeren. Det glitter jeg har brugt ligner frost og smukke snefnug. Så smukt.

Glitter essence cosmetics 5

Holo Wow Dewy Lip Shine (03 Scarab Wings): Jeg er vild med denne lip shine – trods at den er i familie med lip gloss. Det er så smuk en farve; den er lidt mørkere i det og så indeholder den en masse småt holografisk glitter. Det er helt klart en ny favorit. Og så dufter den af slik.

Glitter essence cosmetics 6

Holo Wow Prima Jumbo Eye Pencil (01 Midsummer’s Dream): Dette produkt er stort set selvlysende. Jeg synes ikke at den er særlig pæn, hvis den bruges på hele øjenlåget. Det bliver lige lidt for meget af det gode. I mit makeuplook ovenover, har jeg brugt den i øjenkrogen som det eneste, og allerede der kan i måske fornemme hvor meget den stråler?

Holo Wow Sparkle Stick (10 Sparkles In Your Life): Denne highlighter er SÅ FLOT. Den har et let lyserødt/koralfarvede skær. Jeg har tidligere skrevet om en anden udgave af samme highlighter, som jeg var lige så begejstret for. Jeg synes den er nem at arbejde med, og så er resultatet bare smukt.

Holo Rainbow Nail Polish (04 Holo Love): Og til sidst kan man jo sætte prikken over i’et, ved at give neglene en hulens masse glimmer på. Jeg har flere af deres Holo Rainbow lakker, og de er altså imponerende. Der skal kun 2 lag lak på og så er de bare proppet med glimmer!

Glitter essence cosmetics 7

Har du stiftet bekendtskab med essence cosmetics endnu?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading