Nivea mattifying gel cream

Fulde navn: Nivea control shine mattifying gel cream. Vildt langt navn!

Denne dagcreme fra Nivea har en antibakteriel formular der reducere og forebygger urenheder, fugter i 24 timer samt er hurtigt absorberende i huden, uden at tilstoppe porerne. Dagcremen indeholder magnolia ekstrakt og mattende ingredienser der modvirker skindende hud, og dermed mattede.

Jeg er ret vild med tuben, den er også mattede og rigtig behagelig at holde på. Proppen er i en flot turkis farve, og det sjove ved proppen (som jeg ikke opdagede før senere), er at den i bunden har et hvidt Nivea stempel. Cremen – eller gelen er det vel, men det ligner almindeligt hvidt creme, dog med et blåt skær, jeg har aldrig set en creme med blåt skær, men det har den altså. Den dufter meget behageligt, og det bedste at det hele, er at den rent faktisk er mattende. Jeg har haft flere ansigtscremer, som skulle virke mattende, uden at leve op til det, men denne her Nivea mattifying gel cream gør det.

Hvor kan den købes? Jeg har faktisk ikke set denne gel cream før, jeg fandt den tilfældigt i en af Normal butikkerne, jeg har endda kigget inden på Niveas egen hjemmeside – den danske, og der har de den heller ikke, så turen skal gå til Normal, hvis det er en du ønsker at prøve. En anden ting jeg har glemt at nævne er prisen, jeg gav kun 39 kr. for den, så det bliver næsten ikke bedre.

Jeg er i hvert fald blevet rigtig glad for denne dagcreme, den holder hvad den lover og så den er SU venlig. Jeg kan klart anbefale at man anskaffer sig cremen, hvis man leder efter en god mattende ansigtscreme, som især egner sig til de makeupfrie dage.

DSC_0024

Relaterede indlæg