En plejende badehætte til håret

miqura hair steam mask

Badehætte AKA Miqura Hair Steam Mask

Jeg har ikke prøvet denne form for hårmaske før. Det er som sådan en badehætte, men den indeholder et lækkert plejende serum til pleje af håret, som blandt andet arganolie, silkeaminosyre, komplekst protein og essentielle olier. Når håret er vasket og håndklædetørt, skal håret (hvis det er langt nok) sættes op i en løs knold, for så at tage badehætten udover, hvorefter man lige skal massere ovenpå hætten, for at få serummet ind i håret. Masken skal sidde i 10-15 minutter, hvorefter håret skal skylles fri for produkt. Og det er i den sidste del at masken taber mig lidt. Det der med at skulle ind og ud af badet flere gange fungerer ikke rigtig for mig.

Jeg har tidligere testet den mest fantastiske hårkur fra Zenz Organic, som du kan læse min anmeldelse af HER. Også den skal sidde i håret i 30 minutter, før den skal skylles ud. Det fungerer bare ikke for mig i praksis, selvom den er noget så fantastisk.

Salonbehandling til hjemmet

Men nu skal det lige handle lidt om Miquras badehætte af en hårmaske. Hårkuren behandler spaltede spidser samt tørt og skadet hår, for at efterlade det blødt, skinnende og luksuriøst. Dens varmende effekt, som aktiveres når masken møder det fugtige hår, hjælper serummet i masken med, at trænge dybt ind i hårets lag.

Hårmasken dufter skønt og den er sådan set også meget nem af påføre. Jeg vaskede mit hår med hovedet nedad, uden at gå helt i bad, før jeg satte hætten hen over håret. Og denne såkaldte varmende effekt, som masken skulle have, var en kæmpe skuffelse! Det var simpelthen så lidt og næsten ikke eksisterende, at havde jeg ikke ebvidst prøvet at spore den varmende fornemmelse, så havde jeg med garanti ikke opdaget det. Det var absolut ikke som jeg havde håbet… Øv, øv…

Effekten af masken er sådan set OK. Den blødgør håret, gør det nemmere at rede ud og efterlader det glat og let. Men jeg oplever ikke, at det er samme følelse, som ved en tur ved frisøren, som den lover. Jeg oplevede til gengæld, at mit hår var længere tid om at tørre, ved føntørring.

Har du prøvet nogen af Miquras produkter? Hvis ikke kan du finde flere anmeldelser her på bloggen, du skal bare søge efter Miqura i søgefeltet. Og HVIS du tænker at ville prøve nogle af Miquras produkter, så vil jeg anbefale, at du kigger ind forbi NiceHair, da de forhandler Miqura meget billigt, du finder Miqura hos NiceHair lige HER. Hair Steam Mask ligger normalt til 89 kr. men hos NiceHair får du den til 35 kr. OG hvis du anvender koden HVERDAGSBLUSH5 får du yderligere 5 % rabat på hele dit køb.

Knus Charlotte

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *