NudeStix til øjne, læber, kinder og kindben

nudestix 1

nudestix 2

Måske du allerede er stødt på NudeStix i Sephora eller på Sephoras hjemmeside? Hvis ikke vil jeg i dag fortæller dig lidt om NudeStix og nogen af deres produkter i dag. Jeg har nemlig fået fingrene i en række af deres lækre makeupprodukter, der dækker både øjne, læber, kinder og kindben.

nudestix 3

Lilith // Smoke // Royal // Stiletto // Vintage

Hvis vi starter med øjnene, så er det de to første på ovenstående (og nedenstående) billede; Lilith og Smoke. Blyanterne hedder Magnetic Luminous Eye Color og er af neutrale hverdagsfarver. Øjenskyggerne er cremet og godt pigmenteret og så er de desuden nemme at blende ud. Personlig synes jeg at den lyse Lilith farve er for nys som øjenskygge. Jeg kan i hvert fald ikke rigtig få det til at fungere med meget lyse skygger til mine øjne. Men det gælder generelt for lyse øjenskygger, dem er jeg bare ikke særlig gode til.

nudestix 4

Lilith // Smoke // Royal // Stiletto // Vintage

På billederne ser du også en række røde farver; Royal, Stiletto og Vintage, der alle tre er røde pangfarver til læber og kinder. Disse blyanter hedder Intense Matte Lip + Cheek Pencil. De er super pigmenteret, dejlig cremet og så giver de et flot mat resultat, uden at læberne ser ud som om, eller føles som om de lige ved at krakelere. De er meget nemme at påføre og så er de drøj i brug. De fungerer også godt som blush til kinderne. Her gælder det blot om at påføre en meget lille mængde ad gangen, da de som sagt er meget røde. Også til kinderne er de nemme at påføre og at blende ud.

nudestix 5

Foruden kinderødt, så har NudeStix også en rigtig fin highlighter stick: Illumi- Naughty i serien Nudies All Over Face Color. Stiften har to ender, den ene er highlighterstiften og den anden er en blenderbørste. Highlighteren har et smukt varmt perlemorsskær og giver et flot og ret vildt highlight af f.eks. kindbenene. Jeg oplever at den giver det flotteste resultat, hvis highlighteren duppes på kindbenene. Maler jeg den på i ét strøg, synes jeg at den sætter sig unaturligt og fugtigt, og blender jeg den derefter ud, synes jeg at den mister alt for meget og bliver en tand for svag og måske endda hvad jeg vil kalde mat. Og det er ikke rigtig pointen med en highlighter!

nudestix 6

Kender du NudeStix?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg