Min hudplejerutine lige nu

Min hudplejerutine skifter efter årstid, når produkter er brugt op, eller at jeg gerne vil prøve noget nyt. Lige nu er min hudplejerutine sådan at jeg bruger Gun-Britts to renseprodukter; facial cleansing gel og skin tonic både morgen og aften.

DSC_0007 (2)

Efter rens om morgen bruger jeg, lige pt kun the body shop produkter, dog ikke inden for samme serier. Først bruger jeg drops of youth concentrate som er en serum, der består af plejende plantestamceller som er ekstra fugtgivende og tilfører huden ny energi og et sundt look. Derefter bruger jeg deres vitamin E eye cream om øjnene, dette er en fugtgivende øjencreme, hvilket er godt til den sarte hud omkring øjnene. Til slut bruger jeg Aleo soothing moisture lotion SPF 15, dette er en meget let og fugtgivende ansigtscreme, derudover indeholder den en solfaktor 15, så man ikke behøver at tænke på det også, og ja, man kan sagtens bruge solfaktor selvom det ikke længere er sommer. 😉 Men dette er det første jeg gør om morgenen, derefter spiser jeg morgenmad og når jeg så er færdig er cremen trængt godt ind i huden, så jeg kan lægge makeup, hvis det er det jeg føler for – jeg cykler normalt hjemmefra og til stationen, så hvis vejret ikke er med mig, er der ingen makeup, da jeg er bedre tjent uden mascara ned ad kinderne!

DSC_0030

Om aftenen er min hudpleje ikke nær så spændende. Efter rens bruger jeg faktisk kun Super 3 Booster fra Beauté Pacifique, det skyldes at den skal bruges alene, der må ikke være serum eller noget under.

DSC_0032

 

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *