100 BON body mist i en aromatisk harmoni

100 bon body mist 1

Jeg har tidligere testet nogle dufte fra 100 BON blandt andet amaretto & framboise poudrée, og de har altså mange skønne dufte. Nu udvider de duftsortimentet med en kollektion af flydende håndsæber og body mists. Begge nyheder fås i samme 4 duftvarianter, der alle er udviklet med vegetabilske olier og 100 % naturlige dufte, der respektere huden.

  • Verveine & Mandarine imperial, en frisk og energigivende duft
  • Eucalyptus & Tresor aromatic, en afslappende og stimulerende duft
  • Héliotrope & Amande douce, en blød og beroligende duft
  • Flur d’oranger & Lilas délicieux, en sød og beroligende duft
Grøn filosofi

Som jeg også har beskrevet i et af de tidligere indlæg om 100 BON, så har de en grøn filosofi, med engagement i miljø og økologisk bæredygtighed. De garanterer hudvenlige produkter og genopfyldelige falkoner, der også er 100 % genanvendelige.

100 BON body mist

100 bon body mist 2

Der er som sagt kommet en kollektion af friske og opfriskende body mists, som kan appliceres flere gange dagligt. De er formuleret med organisk hvede alkohol, vand og æteriske olier. De kan med fordel anvendes som et alternativ til parfume.

Jeg har testet verveine & mandarine imperial og eucalyptus & tresor aromatic. Der er ingen tvivl om at begge dufte er unikke og fantastiske på hver deres måde. Jeg synes nemt at kunne fornemme de æteriske olier over duftene, der er lidt spa oplevelse og aromatisk over duftene, som jeg rigtig godt kan lide. Jeg synes dog at det er lidt ærgerligt, at de er så voldsomt kraftige i duften lige når de appliceres, og at duften efterfølgende aftager relativt hurtigt derefter. Det er ikke mange timer duftene holder på huden.

Duftnoterne hos verveine & mandarine imperial er verbena, citron, knopper fra forårsblomster, eucalyptus, mynte, grønne blade, geranium, skovbundsnoter og patchouli.

Duftnoterne hos eucaluptus & tresor aromatic er citrus, lavendel, eucalyptus, rosemarin, jasmin, roser, salvie, peppermynte, cedar, sandeltræ og vanilje.

Har du prøvet nogle af 100 BONs nyheder?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *