Efterårslakkerne fra Depend

depnd efterår 2017

Club Style // Dark Beauty // Celebrate Personality

Jeg vil ikke sige, at jeg har en favorit årstid, for jeg synes der er smukke og favorit elementer i hver en årstid. Det jeg især elsker ved efteråret er farverne. Skiftet fra grønt og frodigt til rødt, orange, gult og brunt. Jeg elsker at sidde indenfor og nyde en kop varm kakao, i en dejlig tyk og varm trøje. Jeg elsker de her enorme regnmængder, når himlen åbner sig og det bare styrter ned. Det fascinere mig virkelig, jeg kan sidde og kigge på regnen i timevis hvis det skulle være.

Når men i forhold til efterårets farver, så er det lige præcis de farver der præger efterårets neglelakskollektioner fra Depend. De er mørke, intense og kraftige i farverne. Farverne er flotte i sig selv, men de harmonere også rigtig godt med hinanden i de forskellige kollektioner. Depend neglelakkerne skal have base- og topcoat for en bedre holdbarhed, ellers går de relativt hurtigt i stykker.

Club Style – De klassiske minilakker

depend club style

Club Style kollektionen består af 13 farver. Jeg vil sige at Club Style er min favorit kollektion i denne omgang. Farverne harmonere simpelthen så godt. Og så er det nogle virkelig lækre og sprøde efterårsfarver vi har med at gøre. Lakkerne er en god blanding af cremefarver samt nogle stykker med shimmer og metal. Derudover har lakkerne lidt forskellige finish, nogle er blanke og skinnende, mens andre er matte.

Deres dækkeevne er rigtig god (lakkens dækkeevnen indikeres også ved den lille cirkel, hvor der står ’coverage’ over, på forsiden af lakken). Penslerne for minilakkerne er blød og fyldig og ikke mindst bred. De er nemme at påføre. Alle lakkerne har fået to lag.

Mine favoritter i denne kollektion er; 526, 529, 530, 531, 533, 534, 535, 536 og 538.

Kollektionen forhandles fra uge 37 og KUN i Bilka. Lakkerne koster 24,95 kr. stykket.

Dark Beauty – O2 minilakker

depend dark beauty

Dark Beauty kollektionen består af 12 farver. O2 lakkerne har en patenteret formel der gør, at ilt bedre kan trænge ind til neglen. Faktisk trænger ilt 30 % bedre ind til neglen, end ved almindelige neglelakker. Det har en god effekt på neglens kvalitet. O2 lakkerne indeholder hverken toluen, formaldehyd eller DBP (dibutyphthalat).

De fleste af farverne her i Dark Beauty kollektionen er meget mørke og meget kraftige. De får mig til at tænke lidt hen ad halloween. Der er dog også et par lysere farver, som jeg er helt forelsket i. Også Dark Beauty lakkerne er helt i top på deres dækkeevne. Neglene har fået to lag. Penslen er flad og let medgørlig.

Mine favoritter i denne kollektion er; 526, 527, 529, 531, 532 (i særdeleshed), 533 og 534.

Kollektionen forhandles fra uge 38 i Magasin, Salling og Matas. Lakkerne koster 29,30 kr. stykket.

Celebrate Personaity – 7day lakker

depend celebrate personality

7131 – Have Fun // 7132 – Feel the Power // 7133 – Be Courageous // 7134 – Wise Woman Say // 7135 – Stronger Than You Think // 7136 – Helle Beautiful // 7137 – So Proud // 7138 – Stay Smart // 7139 – Simply Attraction // 7140 – I Like Your Style // 7141 – Charm Me Up // 7142 – Believe in Me

Celebrate Personality kollektionen består af 12 farver. 7day lakkerne giver, som navnet antyder, en 7 dages holdbarhed – HVIS de vel og mærket bruges med tilhørende 7day base- og topcoat. Jeg har tidligere testet 7day lak UNDEN den tilhørende base- og topcoat HER. Alle kollektionens 12 lakker, er blanke, intet glimmer, metal eller noget der. Kollektionens farver er blanke og skinnende, dækkeevnen er også i denne serie god og kraftig. 7day lakkerne har også en flad og bred pensel, der gør påføringen nemmere.

Mine favoritter i denne kollektion er; 7134, 7135, 7137, 7139, 7140 og 7141

Kollektionen forhandles fra uge 40 i Magasin, Salling og Matas. Lakkerne koster 49,95 kr. stykket.

Så kom vi vidst igennem alle 37 lakker. Puha en omgang, det tog lidt tid at lave alle de swatches! OBS: intet billedredigering på lak swatches. Hvilke farver er dine favoritter?
Du må have en rigtig dejlig dag! Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget lakkerne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *