Efteråret er ved at være lige oppe over. Efteråret er nok min yndlingsårstid, og det er ikke på grund af vejret, det kunne jeg godt havde været foruden. Regn og blæst og kulde er ikke lige mig. Nej, det jeg elsker ved efteråret er skiftet i naturen, de smukke farver som træder frem og får karakter. Jeg er helt skudt i de røde, gule og gyldne farver. Hvilket også leder mig hen på Subculture paletten fra Anastasia Beverly Hills. Det er nemlig den perfekte efterårspalette, da den indeholder alle de her skønne efterårsnuancer. Subculture paletten er ikke en nyhed, den blev faktisk lanceret sidste sommer, og kan købes i Sephora. Men det gør den selvfølgelig ikke mindre smuk.
Palettens ydre
Allerede når paletten pakkes ud af dens lille etui, er den en fryd. Overfladen er nemlig lidt alla velour; blød og loden. Det er en overflade, som jeg ikke har set hos andre paletter før. Jeg mener dog at alle øjenskyggepaletterne fra Anastasia Beverly Hills har den her lækre overflade, men jeg har ikke slev haft dem i hænderne, til at sige det med 100 % – men jeg er ret sikker.
Derudover har vi igen de smukke, lidt dybe og karakteristiske efterårsfarver på palettens ydre. Gul er bare så fantastisk en farve. Og heldigvis går den igen i palettens indre.
Og nu til det smukke indre
Som sagt er palettens farver præget af efterår. Det er gyldne, rødlige, gullige, orange, dybe grønne og gitrende skygger, som Subculture paletten gemmer på. Skyggerne er godt pigmenteret og harmonere super godt sammen. Skyggen ”electric” som kan ses på billedet herover, er en af de tre skygger der har lidt glitter over sig, og den passer bare til ALLE skyggerne, da den på en måde matcher sit underlag, sin medskygge, perfekt. En anden af de tre lidt specielle skygger er ”cube” som faktisk er let holografisk, dog med et koral skær i stedte for det klassiske lilla skær. Ellers er de resterende skygger bare matte.
Subculture palette swatches
Første række:
Anden række:
Paletten indeholder desuden en duo pensel
Normalt plejer jeg bare at smide de medfølgende pensler fra paletter ud. Jeg synes aldrig at de er særlig gode eller af særlig god kvalitet. Det er kun hvis man absolut ikke har andet – jeg tror endda hellere at jeg ville fortrække at bruge en finger i de fleste tilfælde. MEN, men, men, duo penslen der medfølger her er faktisk OK.
Penslen til venstre er den jeg bruger til at påføre skyggen til øjenlåget, for derefter at bruge den til højre til at blende skyggen godt ud. Den til højre er ikke så god til at påføre skyggen, da jeg synes den ødelægger selve skyggen nede i paletten. Den løsner og graver skyggen op, slev hvis det gøres med yderst forsigtighed. Men når de bruges hver for sig, til hvert sit formål, er det en god pensel duo.
Den smukke subculture palette er bestemt godkendt!
Baloo har også godkendt den.
Har du prøvet nogle af paletterne fra Anastasia Beverly Hills? De har faktisk lige lanceret en ny og virkelig smuk øjenskyggepalette, som er et must hvis man er til de lilla nuancer. Paletten hedder Norvina og falder i hvert fald i min smag.
Kærligst Charlotte
Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.