Jeg har testet nogle brynprodukter fra Eylure, der nok mest af alt er kendt for deres vipper. Og jeg var da også lige slå et slag af for deres vipper. De er nemlig super nemme at anvende. Det var de første vipper, jeg som nybegynder, havde succes med at anvende. Men foruden deres store udvalg af vipper, så har de også lidt til brynene, og det har jeg nu testet lidt af. Det er generelt nogen gode produkter, som jeg har testet, hvor resultatet er flotte Eylure bryn.
Brow Shapers
Brow Shapers er hårfjerningsstrips. Disse har overrasket mig meget positivt. Det gør det meget nemmere, lige at ordne brynene hjemmefra, i forhold til at hive pincetten frem. Det går også meget hurtigere at ordne sine bryn, i forhold til med pincet. Og så er de overraskende nemme at anvende og alligevel effektive. Formene passer ikke 100 % til mine bryn, men hvis jeg kun anvender dele af stripsen, og dermed ikke bare ligger den fladt over mine bryn og hiver det hele væk, så fungere det rigtig godt. Voksstripsen tager dog ikke alt, der vil stadig være et par hår tilbage, som skal fjernes med en pincet, men det er stadig tidsbesparende. Voksen fjerner også nogle af de helt små og fine hår, man måske ikke ville havde set selv.
Det er især nemt, fordi der ikke er noget forarbejde til at anvende voksen. De skal ikke varmes op eller noget, de skal bare pilles af arket og sættes der hvor hårene skal fjernes og så hives af igen. Denne form for brynvoks er noget jeg især har fået øjnene op for, ved at teste disse, så når pakken er tom, skal jeg helt sikkert have en ny!
Brow Pencil
Jeg har faktisk testet denne tidligere, bare i en anden farve. Det er en god bryn blyant, som er nem at arbejde med. Den skal dog lige varmes lidt op før den er rigtig god – altså ved f.eks. at lave et par streger på hånden. Det er nemlig som om den tørre lidt ud, og at den tørre “hinde” lige skal fjernes, før den er god. Du kan også vælge at spidse den før brug, så er den i hvert fald klar og ikke mindst spids til at optegne fine brynhår.
Brow Tame & Define Wax
Denne voks pen vokser ikke brynene, men sætter dem. Resultatet er OK. Mit tip er at rede brynene igennem efterfølgende, for et flottere resultat. Dog føles mine bryn lidt stramme og tunge, da brynene sidder meget stift. Holdbarheden er godt. Samtidig med at voksen sætter brynene, så virker den også plejende. Men jeg synes også at det gør brynene lidt fedtet, dette er dog ikke noget der kan ses, men føles. Jeg er ikke helt solgt på vokspennen.
Brow Stencils AKA brynskabeloner
Umiddelbart synes jeg at disse skabeloner er meget fjollede. De fungere heller ikke for mig, da mine bryn i sig selv er markerede og fyldige fra naturens side. Men jeg prøvede dem på min arm og det blev altså ret godt og det er nemt!
- Placer skabelonen
- Dub formen med en lysebrun brynskygge
- Tegn hår med en ny-spidset bryn blyant, for flottest og mest naturlige resultat
Brow Shapers i brug // Optegnede bryn med hjælp fra Brow Stencils
Hvilke brynprodukter bruger du? Har du prøvet nogle af Eylure bryn produkterne?
Knus Charlotte
Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.