Billigt men effektivt vippeserum fra IVY AÏA

ivy aïa vippeserum 1

Jeg har igennem den sidste måneds tid, testet IVY AÏA vippeserum. Det er et serum, der gør øjenvipperne længere, stærkere og fyldigere. Det indeholder aktive stoffer, der rent faktisk får vipperne til at vokse, ligesom vi ellers kun kender fra de meget dyrere mærker såsom M2 Beauté og Revitalash. Det er altså ikke bare en plejende vippebalsam, som nogle af de andre billigere alternativer. IVY AÏA vippeserum ligner i det hele taget rigtig meget de dyrere alternativer, og den har derfor også en lige så god effekt. Forskellen er bare, at IVY AÏA’s kun koster 75(!) kr. i Normal – og så er den desuden cruelty-free og 100 procent vegansk, ligesom resten af IVY AÏA’s produkter.

Lidt om IVY AÏA

IVY AÏA er et dansk hudplejebrand, der fokuserer på at en hudplejerutine skal være enkel og effektiv, uden at gå på kompromis. Udover at være cruelty-free og vegansk er alle deres produkter uden parfume, parabener, farvestoffer og allergifremkaldende stoffer. IVY AÏA ønsker at ændre opfattelsen af, at kvalitet er lig med høje priser, og derfor tilbyder de hudplejeprodukter, man trygt kan bruge uden at betale premiumprisen.

Anvendelse af vippeserummet

Når serummet skal anvendes, skal der smøres en lille mængde af produktet på den øvre vippelinje en gang om dagen. Det er vigtigt, at huden er tør, ren og oliefri, så en god idé er at gøre det om aftenen efter afrensning af makeup og hud. Giv serummet tid til at absorbere helt, inden der fortsættes med den sædvanlige hudplejerutine. Ved anvendelse af serummet kan huden godt svige lidt. Det har jeg også oplevet med andre vippesera, min umiddelbare tanke er at det skyldes, at det indeholder de mange aktive ingredienser.

IVY AÏA lover resultater allerede efter fire uger. For at vedligeholde resultatet, skal man fortsætte med at bruge serummet 2-4 gange om ugen.

Effekt efter 4 ugers brug

Før star:

ivy aïa vippeserum 2

Efter 4 uger:

ivy aïa vippeserum 3

Jeg oplever at serummet holder hvad det lover. Efter 4 ugers brug, er mine vipper blevet længere. Det er især noget jeg bemærker når jeg lægger min mascara på. Det er ikke kilometer lange vipper jeg har fået, men de er blevet længere end de normalt er. Det er super fedt at et så billigt alternativ kan give samme resultat som et for 10 gange mere i pris kan. Jeg vil sågar sige, at jeg nok har haft bedre effekt at dette billige serum end samtlige at de andre jeg har testet!

Skal du prøve vippeserummet fra IVY AÏA?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

12 kommentarer

  1. Hej Charlotte. Købt den idag er spændt på di. Anbefaling, du har super flotte Vipper :0) . Kh catarina

    1. Ja i starten synes jeg at det sveg lidt på huden serummet kom i kontakt med, men det er helt normalt, det er på grund af serummets aktive ingredienser. Jeg oplever ingen irritation længere, så jeg tror min hud har vænnet sig til det 🙂