Vitamin C – instant glow enhancer

Instant glow enhancer

Instant glow enhancer // cremens lækre fersken farve

Ved mit seneste besøg i yndlingsbutikken, the body shop, kom jeg hjem med blandt andet deres vitamin C instant glow enhancer. Vitamin C serien skulle især egne sig til trist og kedelig hud. Serien skulle friske huden op og give den meget mere glød. DOG vil jeg sige at jeg ikke har fået meget på den front af tidligere vitamin C produkter fra the body shop. Alligevel har instant glow enhancer stået på min ønskeliste i ret lang tid, så da jeg så at den var på tilbud, sat ned til 55 kr.!!? fra 195 kr., kunne jeg ikke andet end at købe den. Jeg fandt den i the body shop outlet butik i Ringsted Outlet, jeg kan ikke længer finde instant glow enhancer på netshoppen, så måske den er udgået?

Instant glow enhancer, og resten af Vitamin C produkterne, indeholder blandt andet de c vintaminrige camu-camu bær fra regnskoven. Bærerne indeholder mere c vitamin end du finder i andre frugter. Faktisk indeholde camu-camu bærrene ca. 60 % mere vitamin C end en tilsvarende portion af appelsin gør.

Hudpleje og makeup produkt i et

Cremen har en skøn ferskenfarvede og så er dens konsistens super lækker. Den er let, cremede og glat, den trænger hurtigt ind i huden og efterlader den udglattet og med et mat finish. I forhold til at give huden glød, er dette det bedste produkt i serien. Jeg oplever ingen form for farveskift eller noget, men jeg synes min hud syner frisk, sund og liver mere op.

Jeg synes faktisk – og jeg ved ikke om det er indbildning eller om det rent faktisk passer – men jeg synes at den virker rigtig positivt og hurtigt på min urene hud. Det kan godt være at det måske er selve cremen der øger hudens udstråling, som gør at jeg synes min hud bliver pænere. Jeg synes bare også at den mindsker mine udbrud og rødme i huden. Igen; den giver bare den her sunde og friske udstråling.

OBS: Produktet skal lige røstets inden brug, da det ellers godt kan skille lidt med vandfasen deri.

Relaterede indlæg