Den nye LIV All-In-One mascara fra Idun Minerals

idun minerals LIV all-in-one mascara 1

For ikke så længe siden skrev jeg om to mascara, som Idun Mineals havde opdateret formlen på. Men derudover har de også lanceret en helt ny mascara. Den nye LIV All-In-One mascara fra Idun Minerals blev lanceret i starten af marts måned. 8. marts for at være helt præcis. Datoen er Idun Minerals 9. fødselsdag og dato for Kvindernes Internationale Kampdag. Navnet LIV som mascaraen har fået, er opkaldt efter en af de stærke kvinder fra den Nordiske Mytologi. Mascaraen er en alt i en, og giver både fyldige, lange og buede vipper med volumen, hvis effekt nemt kan bygges op. LIV All-In-One mascaraen har en cremet vegansk formel, hvis intense farve kommer fra højrensede mineralpigmenter, der skaber et intenst og fyldigt resultat, som holder hele dagen. Derudover er den beriget med jojobaolie, der styrker og fugter vipperne.

idun minerals LIV all-in-one mascara 2

Den nye Idun Minerals LIV All-In-One mascara fungerer rigtig godt for mine vipper. Dens store brede gummibørste, gør applikationen nem. Dens mængde og størrelse på børstehårene fanger alle vippehår, selv de helt korte og vipperne skilles fint ad. Som du kan se på billede er børstehårene heller ikke lige lange på begge sider. Mascaraen bygges let og hurtigt op for at resultere i flotte vipper. Den giver et godt buk, adskilte og voluminøse vipper.  Og det skal lige siges, at jeg ikke bruger nogen vippebukker. Første gang jeg brugte den på mit arbejde, fik jeg faktisk kompliment for, om jeg brugte en mascara med fiberhår i. Men nej, det var bare mine naturlige vipper, som var fremhævet super flot. Jeg har nemlig ikke de længste vipper, trods ihærdigt brug af diverse vippeserums.

Waow-effekt med Idun Minerals LIV All-In-One mascara

idun minerals LIV all-in-one mascara 3

Den er desuden nem at fjerne igen, både med almindelig makeupfjerner og med vand. Samtidig med at den faktisk også er vandafvisende. Alt i alt har LIV All-In-One mascaraen min varmeste anbefaling. Den giver flotte vipper med sin veganske formel og børstens udformning, samtidig med at resultatet har en god holdbarhed og er nem at fjerne igen. Der er ikke noget værre end en mascara, der er svær at fjerne 100% fra mine vipper.

Hvilen mascara er din favorit for tiden?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

2 kommentarer

  1. Flot og fyldig 🙂
    Ja det skal være nemt at fjerne igen og ikke løbe ind i øjnene mv.
    Pas godt på dig i denne Corona tid 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *