Cleanskin BeautyBox august 2016

Cleanskin BeautyBox august 2016

Så blev det igen tid til lidt selvforkælelse og beautyoverraskelser med Cleanskin BeautyBox. Denne beautybox har ikke et decideret tema, men alligevel kan man fornemme et negletema for månedens boks. Boksen for august måned indeholder 7 produkter, hvor 4 af dem er neglerelateret.

Jeg har fundet den samlede værdig og estimeret den til at ligge på ca. 320 kr. Det vil sige langt under den lovede minimumsværdig på 500 kr. Priserne er fundet ved at Google, hvor stort set alle produkterne er kommet frem på siden amazon.co.uk, det er også der priserne er regnet ud fra.

Indhold

W7 the fixer face spray 18 ml. Fixer face spray skal sprayes oven på din makeup, det giver et bedre hold og får makeuppen til at sætte sig mere naturlig på huden.

Borghese intensive cuticle cream 15 ml. Dette er en plejende neglebåndscreme, som indeholder vitaminer og antioxidater, der kommer dine neglebånd til gode. Med cremen hører der en lille neglebåndsskrubber med. Velplejede neglebånd medføre en længere holdbarhed af neglelak og stimulere samtidig neglenes vækst – så i gang med neglebåndspleje!

The quicke mascara by Kardashian Beauty 7,5 ml. ”Kardashian Beauty”, jeg ved ikke rigtig hvordan jeg har det med mærket eller familien for den sags skyld… Men når alt kommer til alt, er det faktisk en ret udmærket mascara, den er helt vildt nem at påføre, der skal ikke andet et 2-3 strøg til før man er fuldt dækket. Dog lugter den forfærdeligt.

Korres white tea fluid cleanser 16 ml. Korres generelt benytter så mange naturlige ressourcer som muligt i deres produkter og indeholder hverken kemikalier eller parabener. Denne cleanser ville jeg rigtig gerne have haft i fuld størrelse, i stedet for en lille rejsestørrelse på 16 ml., og man kan sige med den samlet værdig, kunne den sagtens have været i fuld størrelse.

Maybelline forever strong pro porcelain pink 10 ml. Det er så fin en neglelak, den har en meget lys lyserød farve – lige præcis nuancen jeg endnu ikke ejede. Forever strong pro neglelakkerne lover 7 dages holdbarhed og indeholder calcium, jern og silica for at styrke og pleje neglene – lækkert.

La Femme base coat 15 ml. Basecoaten fra La Femme forlænger holdbarheden af din neglelak, mens den samtidig beskytter mod misfarvninger af neglende.

Active cosmetics nail polish remover 250 ml. Med alle de negelprodukter boksen nu har indeholdt, skal der selvfølgelig også være en neglelaksfjerner. Denne her både fjerner neglelak samt fugter og nære neglene.

Jeg har valgt at afmelde mig Cleanskin BeautyBox, efter at have modtaget denne boks. Jeg har i alt modtaget tre bokse nu, og ja boksene var da fine og det er meget i dem, men jeg synes også at mange af produkterne er ”billigt skammel” og når jeg kigger på det jeg har fået i de tre bokse, har jeg faktisk ikke haft gavn eller brugt noget af det. SÅ jeg holder mig til mit Goodiebox abonnement, som jeg synes repræsentere en meget højere kvalitet og mere luksuriøse produkter.

– Så farvel og tak for denne gang Cleanskin BeautyBox, måske vi ses igen engang.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *