GOSH overnight primer oil essence

GOSH overnight primer oil essence

Gosh hudpleje

Når jeg hører om Gosh, tænker jeg med det samme makeup. Men de har faktisk også et lille udvalg af plejende produkter. Pleje til både vipper, bryn og hud. De har serumer, cremer, primere, og den her kombination af pleje og primer jeg vil fortælle lidt om i dag; overnight primer oil essence.

Overnight primer oil essence

Olien er et produkt der kombinere makeup og hudpleje. Olien skal bruges om natten, hvor den lette blanding af olier plejer huden. Olie kombinationen hjælper huden med at optimere søvnens genoprettende og gavnlige effekt på huden. Desuden har den lidt anti-age effekt, som går ind og reducere fine linjer. Samtidig forbereder olien huden på en nye dag, nye udfordringer og et nyt lag makeup. Overnight primer oil essence består af blandt andet de naturlige olier som argan-, jojoba- og solbærkerneolie.

Anvendelse: Olien kan bruges alene eller under din natcreme. Endvidere kan du blande et par dråber i din dagcreme eller foundation for at give din hud mere fugt i dagtimerne.

Anmeldelse

Overnight primer oil essence er en farveløs, klar og vandet olie kombination. Dens duft er svag, let naturlig og græsagtig. Konsistensen er let, og den trænger hurtigt ind i huden. kæmpe plus. Jeg synes olien er meget behagelig, kvalitetsmæssigt er den godt. Om morgenen er huden afstresset, beroliget, blød, gennemfugtet, strålende og mere fyldig. Huden er primet så om sige, den er klar til et lag makeup. Overnight primer oil essence er en relativ billig olie, og så er den kåret som bedste beauty fund 2016 af Woman. Du kan blandt andet finde og købe den HER. Jeg er normalt ikke tilhænger af hudpleje lavet af makeupbrands, men jeg har god tiltro til Gosh. Det er jo også Gosh der har været med til at udvikle Pudderdåsernes hudpleje produkter, som vi nok alle er stødt på i en eller anden sammenhæng.

Bruger du Gosh som hudpleje? Eller holder du dig til deres makeup?

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *