Goodiebox februar 2016

DSC_0020

Goodiebox fylder 4 år, det vil sige at der gennem de sidste 4 år, er blevet sendt hele 48 bokse med lækkerier ud til en masse piger og kvinder. Jeg har desværre ikke selv været med hele vejen, da jeg først sidse december blev introduceret for Goodiebox, jeg havde aldrig hørt om dem før – hvilket jeg faktisk er rigtig ked af.

For at fejre deres 4 års fødselsdag er temaet Let’s celebrate, og dertil at de sammensat en lækker boks, med lidt af det hele.

Det første produkt er et par øjenvipper fra Eylure, jeg har et par øjenvipper liggende et sted af samme mærke, jeg er bare ikke så godt til falske øjenvipper, men de er ret flotte, og en eller anden dag skal jeg da nok også få dem brugt.

Et andet produkt der fulgte med, som jeg også har det lidt blandet med, er facemisten fra Unani, jeg har to facemists i forvejen, den ene har jeg tidligere fået i en Goodiebox også, men jeg synes faktisk at det er ret overvurderet og fjollet. Men det er jo bare sådan jeg har det, jeg kan sagtens se det smarte i det, men jeg synes ikke at det fungere for mig. Nu har jeg kun lige prøvet denne her fra Unani på hånden og den dufter skønt. Desuden skulle den lindre følsom og rød hud.

Der kom to produkter fra samme mærke, den originale beautyblender, samt beautycleanser, beautyblenderen er genial, den giver et flot resultat og den efterlader ikke streger i foundationen. Beautyclenseren er både til rens af beautyblenderen samt andre makeupværktøjer.

Så modtog jeg også cream cleanser fra Balance me, jeg er blevet rigtig glad for Balance me, efter at have prøvet ansigtscremen af samme mærke og serie, som jeg modtog i oktober måneds goodiebox, så da jeg så denne ansigtsrens i boksen kunne jeg slet ikke få hænderne ned.

Der lå også en lille prøve af Eucerin’s hyaluron-filler CC cream. Hyaluronsyre er et stof der er kendt som naturens fugtgiver, stoffet findes naturligt i stort set alle kroppens celler og binder vandet til sig, og dermed beskytter huden mod udtørring. Derudover virker det udfyldende i huden og på den måde udglatter linjer og rynker.

Og sidst med ikke mindst var der to prøver på egyptian magic altmuligt creme, der, sjovt nok kan bruges til rigtig meget; natcreme, spaltede spidser, tørre læber, udslæt, forbrændinger og strækmærker. Det er en fed creme, men jeg synes faktisk rigtig godt om den.

Og så må jeg ikke glemme at pointere den super flotte fødselsdags boks design, det er en virkelig flot boks!

Relaterede indlæg

5 kommentarer