Cool Cucumber Body Butter overrasker

the body shop Cool Cucumber

Traditionstro har The Body Shop igen i år lanceret et par limited sommerserier, der begge dufter fantastik: Cool Cucumber og Zesty Lemon. Begge serier har et skønt grafisk design. Jeg synes det er virkelig svært at vælge en favorit serie for jeg synes de dufter så skønt begge to, på hver sin måde.

The Body Shop Cool Cucumber Body Butter

Hvis valget skulle gå på et enkelt produkt fra de to serier, måtte det blive Cool Cucumber Body Butter. Duften af agurk er super skøn og dejlig mild og lidt sød. Men mest af alt, så minder duften mig faktisk om vandmelon tyggegummi fra bland-selv-butikken og ikke så meget om agurk. Men det er en skøn duft!

I forhold til dens kølende effekt som Cool Cucumber serien skulle have, så Waow! Første gang da jeg smurte cremen på, tænkte jeg “når det var ikke rigtig noget” men efter et øjeblik kom den kølende fornemmelse, og det er noget der vil noget. Nu har jeg ikke selv været solskoldet i den tid jeg har haft denne Body Butter, men jeg kan forstille mig at den er guld værd, til solskoldet hud! Hvor var den da jeg var blevet forbrændt i foråret? Ikke for det, så fortrækker jeg langt hellere alt andet end solskoldet hud, for hold op hvor gør det ondt.

Foruden Body Butterens kølende effekt, så er den dejlig blød, cremet og fugtigende. Jeg elsker virkelig at tage hul på en ny Body Butter og bryde dens perfekte form. Den er dejlig nem og smidig at fordele ud på huden, jeg synes den er rimelig drøj i brug og så trænger den også fint ind i huden. I forhold til at det er en fed creme, er den hurtigt absorberet. Huden efterlades kølet, blød, gennemfugtet og velduftende.

Har du duftet til de to nye sommer serier Cool Cucumber og Zesty Lemon? Hvad synes du om dem? Har du en favorit?

De bedste sommerhilsner fra Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg