Magnetiske vipper fra Eylure med tilhørende magnetisk eyeliner

eylure promagnetic 1

Jeg har været meget spændt, på at prøve de nye magnetiske vipper fra Eylure. Eylure ProMagnetic Magnetic Eyeliner & Lash System. Med vipperne følger der en magnetisk eyeliner, som skal påføres af tre omgange. Eyelineren skal have lov til at tørre imellem de tre lag, og så skulle man derefter bare kunne sætte vipperne på. Vipperne er udstyret med bittesmå magneter der skulle magnetisere sig fast til den magnetiske eyeliner. Dermed skal der heller ikke bruges lim.

Lim VS magnet?

Det eneste, som jeg havde det en lille smule mærkeligt med, uanset hvor smart det end er, var den her magnetiske eyeliner. For hvad gør den magnetisk? Hvad er det jeg kommer på den sarte hud? Hvor sundt er det at komme et magnetisk produkt på huden? Er det bedre end at bruge lim?

Men jeg er ikke blevet så meget klogere på noget af det, jeg kan ikke finde information om eyelineren. Så jeg må bare gå ud fra, at det er testet og godkendt og alt det der nu skal til. Men det sidder stadig i baghovedet. På den anden side, så tror jeg ikke, at lim er specielt meget bedre. Dette er vel bare en eyeliner som vi kender dem, blot tilsat magnetisk jernpulver (Iron Oxide Black).

De magnetiske vipper

eylure promagnetic 2

Halvdelen af systemet er den magnetiske eyeliner, og den anden halvdel er de magnetiske vipper. Som I kan se på dette billede, så er vipperne udstyret med små magneter langs kanten. Vipperne kan bruges op til 15 gange, an på hvor blid man er ved dem.

Selve eyelineren er meget tyk og applikatoren er ikke den bedste. Linjen over øjet bliver en tyk, meget markant streg, som jeg umiddelbart synes er for tung og for voldsom. Den er også tung i den forstand, at det allerede ved tre lags eyeliner følges som om at øjet er tynget af vipper. Den er heldigvis OK nem at rette til for fejl og ujævnheder i stregen.

Ideen i det her er virkelig god, men jeg tror at der skal arbejdes lidt mere og finpudses lidt mere, før det reelt bliver godt. Trods meget magnetisk eyeliner, så sidder vipperne meget løst. For at sige at de faktisk næsten ikke sidder fast. Og så oplever jeg at magneterne ikke er stærke nok, eller måske er vipperne for stive, i forhold til at vippekanten er kurvede og at de ikke bøjer med og for fat hele vejen rundt. Dette resulterer i sådan et look:

eylure promagnetic 3

Eylure ProMagnetic Magnetic Eyeliner & Lash System – Faux Mink Wispy

Nej vel? Det er bestemt ikke pænt, og da vipperne sidder så løst som de gør, har de det også med meget nemt at falde af.

Foruden dette sæt, fås vipperne også i en Accent udgave som er en halv vippe, men den sidder heller ikke specielt godt. Og så er der en Volume udgave der er mere fyldig og har længere hår end Wispy, som heller ikke fungere. Efterfølgende er eyelineren OK nem at fjerne igen.

Så… Jeg er vild med ideen, den er sjov. Men det fungerer ikke rigtig i praksis. Essence Cosmetics havde nogen magnetiske vipper på et tidspunkt. Men de var magnetiske på en anden måde. Der var en over- og en undervippe som man klipsede sammen omkring sine egen vipper. Altså ingen lim eller magnetisk eyeliner. Det synes jeg fungerede meget bedre!

Har du prøvet nogen magnetiske vipper?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

2 kommentarer

  1. Puha, det lyder ikke godt hverken med lim eller magnetisme på øjnene og godt ser det heller ikke ud!
    Jeg har aldrig brugt vipper.
    Et smukt efterår ønskes du herfra 🙂