EVE LOM cleanser

eve lom cleanser

EVE LOM cleancer er en knap så billig ansigtsrens, 50 ml fårs til 279 kr., 100 ml til 459 kr. og 200 ml til 739 kr. (priser fra nicehair.dk). Jeg fik den sidste år, med Look Fantastic adventskalender – jeg havde ikke hørt om mærket EVE LOM, men det er altid spændende, med produkter som jeg ikke har nogle forventninger eller fordomme til.

Om produktet: Rensen han en række af super lækre ingredienser. Den indeholder nellikeolie, der har en antiseptisk virkning, humleolie der toner huden og eukalyptusolie der lader den ånde, ægyptisk kamille der virker beroligende og lindrende samt kakaosmør der blødgør og plejer.

Anvendelse: Massen masseres ud i ansigtet, hvorefter kluden der følger, med vrides op med varmt vand og ligges på ansigtet i 5 sekunder 5-6 gange. Det gør at porerne åbner sig, og dermed bliver renset. Herefter skal du med kluden skrubbe huden let og fjerne renseproduktet, på den måde giver du ansigtet en let peeling. Efterfølgende skal ansigtet skylles med vand, for at fjerne resterne. Til sidst skal du igen bruge kluden (skyllet fri for produkt), denne gang skal den vrides med koldt vand og ligges på ansigtet i 5 sekunder et par gange, dette gøres for at stramme porerne og dermed lukke dem. Jeg ligger dog de sidste to steps sammen, og vasker i steder ansigtet med koldt vand, da jeg synes det andet tager for lang tid.

Det er en meget luksuriøs rens, den er rigtig lækker at bruge, da olierne blødgør, plejer og renser huden. Også efter rensen, kan man allerede efter første gang, mærke en forskel på huden. Men det er også en meget tidskrævende rens, det er ikke en jeg bruger til mine hverdags morgener, og heller sjældent om aftenen, jeg bruger den som regel kun i weekenderne.

Duft: Jeg vil lige gøre opmærksom på rensens duft – eller lugt – da den er meget speciel i en negativ retning, den lugter lidt af gammel krydderi… Jeg er ikke rigtig fan. Men tråds duften er EVE LOM et lækkert og luksuriøst mærke, som jeg håber, at jeg får mere erfaring med, på et senere tidspunkt.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *