Brevkassen #1

brevkassen

Brevkassen er et nyt koncept her på bloggen, da jeg modtager en masse gode spørgsmål, fra jer læsere. Det er rigtig dejligt, når jeg modtager spørgsmål, jeg er kun glad for at kunne hjælpe, ved at besvare jeres spørgsmål, så godt som det er mig muligt. Fremover vil jeg engang imellem plukke et par spørgsmål ud, og udgive dem her på bloggen (i brevkassen), da jeg tænker, at andre måske sidder med samme spørgsmål og kan få glæde af svarene, så hold jer endelig ikke tilbage!

Hej Charlotte, jeg ville høre om du kunne hjælpe mig, da mine negle er meget skrøbelige og hele tiden knækker. Hvad kan jeg gøre, for at få sundere negle der ikke knækker?

Jeg har faktisk selv haft lidt alla samme problem. Jeg har siden jeg var helt lille til jeg gik i 10. klasse bidt negle. Jeg ville rigtig gerne have lange negle, men kunne ikke – både på grund af den forfærdelige vane, men også fordi mine negle var for tynde og knækkede. Da jeg så fik arbejde, hvor jeg ikke måtte bruge neglelak, begyndte mine negle at blive meget stærkere og gro. Så mit bedste råd er (hvis du er flittig neglelaksbruger), at holde en pause fra neglelakken.

Ellers er vitamin B tilskud også et godt sted at starte, da vitamin B styrker både hår og negle – det hjalp i hvert fald mig. Men nu hvor jeg kan have lange negle, plejer jeg dem med Matas plejende negle creme  og negleolie. Og nej jeg er ikke blevet neglelaksforskræmt, mine negle går ikke længere i stykker af at bruge neglelak.

Har du et godt råd, til at slippe af med hævelser om øjnene?

Det bedste man kan gøre for at slippe af med poser eller hævelser under øjnene, er at ligge noget kølene over i et par minutter – fx klichéen med en skive kold agurk, der har været i køleskab, eller kolde kamillete poser, da kamille også virker beroligende.

Hej, jeg har tit tænkt på, om man kan bruge krops cremer til ansigtet? Jeg har set at der nogen gange står, at det ikke bør bruges i ansigtet, ved du hvorfor?

Generelt er kropscremer kun testet på kroppen og frarådes derfor at bruges til ansigtet. Men når det så er sagt, så er kropscremer ofte også alt for fede til ansigtet. Omvendt bruger jeg nogen gange ansigtscremer til kroppen, hvis jeg ikke kan lide ansigtscremen – og så kan jeg ikke lide bare at smide dem ud. Men jeg ville heller ikke slev bruge en kropscreme som ansigtscreme.

I kan stille spørgsmål via instagram, facebook, på mail (charlotte-ped5@hotmail.com) eller simpelthen bare skrive det som kommentar til et indlæg, så skal jeg nok se på det. OBS ikke alle spørgsmål/svar udgives i brevkassen.

Relaterede indlæg

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *