Skønneste produkter fra My Moments by Matas

my moments by matas 1

My Moments er Matas’ eget mærke. Et lidt mere luksuriøst mærke end deres striber, men med produkter der stadig ligger i en prisklasse hvor de fleste kan være med. Jeg tror faktisk at disse produkter, er de første fra My Moments, som jeg har testet. Jeg vil også sige at det er nogle virkelig gode basisprodukter, jeg føler at man får meget for pengene her.

My Moments Silky Softening Cleansing Foam

Dette er en blid renseskum, der kan anvendes af alle hudtyper. Renseskummen mindsker effektivt urenheder og snavs uden at virke udtørrende på huden. Formlen indeholder økologisk rosenekstrakt, der renser samt virker anti-bakteriel og opstrammende på huden. Økologisk kamilleekstrakt, der beroliger og modvirker irritation. Hvedeekstrakt, som virker fugtplejende og blødgørende. Økologisk aloe vera, der tilfører huden fugt samt vitaminer og mineraler. Det tilsatte glycerin forbedrer hudens fugtbalance og øger elasticiteten i huden.

My Moments Silky Softening Cleansing Foam kan både anvendes på tør eller let fugtig hud, både morgen og aften. Fordel 2-3 pump på huden og massér det bløde skum ind i huden og skyl af med lunkent vand. Renseskummen kan passende anvendes sammen med en rensebørste, af den ene eller anden form. Jeg har nogen gange brugt den sammen med M.Cosmetics PRO Exfoliating Gente Facial Cleansing Pad. Det er en blød, fleksibel silikonepude der skånsomt masserer og renser din hud, samtidig med at den virker exfolierende og hjælper med at reducere urenheder, så huden fremstår blødere og med fornyet glød. M.Cosmetics er desuden også et af Matas’ egne mærker.

my moments by matas 2

Renseskummen er nogen fyldigere og blødere end mange andre lignende renseskumme. Den er en behagelig og mild rens at rense huden med. Det er det lækreste skum jeg hidtil har testet, og det alene fordi skummen er så fyldig som den er. Jeg oplever at rensen strammer huden en smule op, men ellers efterlader den mig med et afrenset og friskt ansigt.

My Moments Rich Hydrating Face Cream

my moments by matas 3

Ansigtscremen har heller ikke skuffet mig. Den beskytter effektivt huden mod eksterne faktorer som miljø, kulde, vind og frie radikaler, som vores hud hver dag bliver udsat for. Den modvirker derved ældningstegn og holder huden frisk og fugtet og så kan den anvendes både morgen og aften. Ansigtscremen indeholder ekstrakt fra alger, der beskytter huden mod frie radikaler og dermed modvirker ældningstegn ligesom hudbarrieren også styrkes. Økologisk kamilleekstrakt, som virker beroligende på sart hud. Hvedekim- og økologisk rapsolie er begge er rig på E-vitamin, som beskytter huden. Cremen er endvidere tilsat ren E-vitamin ekstrakt. Mandelolie og sheanødsmør nærer og øger hudens elasticitet. Det tilsatte økologiske aloe vera giver fugt.

For begge My Moments produkterne gælder det, at 99 % af de totale ingredienser af naturlig oprindelse og 22 % af de totale ingredienser er økologisk dyrket.

Som sagt har ansigtscremen heller ikke skuffet mig. Det er en blød og smidig creme, der er let og fed på samme tid, og en sand fugtmætter. Cremen kan anvendes både som dag- og natcreme, men jeg selv fortrækker at anvende den til natten, da den er så fugtgivende og plejende som den er. Cremen trænger ikke ind i huden lige med det samme, og den giver huden en let fedtet overflade, hvilket er lidt upraktisk når der efterfølgende skal ligges makeup. Men med en ansigtsolie eller et godt serum under, har man den perfekte natpleje.

Har du prøvet nogle af produkterne fra My Moments by Matas?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg