Depend Summer 2020

Årets sommerkollektioner fra Depend Cosmetics er landet, og de er så smukke. Jeg er vild med alle tre kollektioner, og deres flotte, finurlige og friske farver. Det der skiller disse kollektioner ud fra f.eks sidste års sommerkollektioner, er at der er mere spil i disse lakker. Der er flere forskellige typer. Der er både lakker med svagt shimmer, lakker med glimmer men også en masse ensfarvede lakker der passer til sæsonen.

Mini lakkerne – Brand Me

depend summer 2020 1

Brand Me kollektionen består af 12 lakker i en god blanding af ensfarvede, shimmer, glitter, fuldt dækkende og halvt transparente lakker. Der er både pasteller og farver med pang på for at skabe et personligt og muntert sommerlook på neglene, ved at mikse som det passer.

O2 lakkerne – Game On

depend summer 2020 2

Game On kollektionen byder også på 12 forskellige typer af lakker. Umiddelbart synes jeg at kollektionen minder meget om Brand Me kollektionen, både i farver og i effekter. Game On har dog én lak, som jeg har hungret efter lige siden at jeg så en forsmag på kollektionen; nr. 622. Det er en transparent lak med flager der minder som snefnug, som du kan se som top på billedet herunder:

depend summer 2020 3

Her har jeg brugt to lakker fra Game On kollektionen. 2 lag af den lysegrønne farve nr. 625 toppet med glimmerflager fra lak nr. 622 som er helt igennem fantastisk, denne glitterlak kan pifte enhver ensfarvede lak op til glamour. Det eneste minus ved denne glitterflagelak er, at den er lidt irriterende når den skal fjernes igen. Det er ikke bare lige sådan af fjerne – men sådan er det med langt de fleste glitterlakker.

7Day lakkerne – Paradise

depend summer 2020 4

Blandt Paradise kollektionen er der nogle farver, som jeg går igen fra sidste års 7Day sommerkollektion. Her er det neonfarverne jeg tænker på, blandt anden den bedst sælgende King of Pop, som også var min personlige favorit sidste går. Men der er også en masse nye smukke lakker, mine favoritter er den lyse lilla med svagt shimmer ”Malibu Moment” og den smukke glitterlak ”Let’s Flamingle”. Se dem her:

depend summer 2020 5

Malibu Moment & Let’s Flamingle

Glitterlakken Let’s Flamingle er virkelig smuk, den tørre hurtig, og har en form for mat finish, så glitteret rigtig træder frem og kommer til rette. Farven er meget neutral, i en diskret lyserød nuance, men den spiller simpelthen så smukt i lyset. Dog føles det næsten som at have sandpapir på neglene, hvor glimmeret er slibekornene. Der er kun ét eneste problem ved disse glitterlakker, og det er at de er meget svære at fjerne igen.

Alle lakkerne i Paradise kollektionen er fuldt dækkende, der er både ensfarvede lakker, lakker med lidt shimmer og den enkelte glitterlak. Der er faktisk også nogle flotte gule farver i alle tre kollektioner. Gul er og bliver min yndlingsfarve, i alle dens nuancer, men gul på neglene har bare aldrig rigtig fungeret for mig. Jeg synes virkelig ikke at gul gør sig godt på neglene. Mest af alt ligner det at neglene er usunde og betændte. Hvad synes du om gule negle?

Sommerkram fra Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *