Ariana Grande gør det igen!

ariana grande thank u next 1

Ariana Grande startede sin karriere som skuespiller, men er nu mest kendt for sin musik. Og den har hun haft kæmpe succes med; 5 platinsælgende albums, mere end 25 milliarder streaminger og en grammy for årets pop-album 2019. Foruden musikken, så har hun en enorm indflydelse på de sociale medier, med en af verdens største profiler på Instagram. Også inden for skønhedsbranchen er hendes dufte blevet modtaget med varme. Fælles for duftene er, at de fanger hendes stil og personlighed. Forud for den nye Thank U, Next duft har hun fire andre dufte; Air, Sweet Like Candy, Moonlight og Cloud.

Ariana Grande Thank U, Next

Thank U, Next blev til efter albummet af samme navn. Albummet blev en sensation henover natten og slog alle Youtube- og Spotify rekorder. Ariana Grande ved præcis hvad hun vil og omfavner det. Og hvis noget ikke fungerer så er hun ikke bange for at sige: Thank u, next. Som med de foregående dufte fra skønneste Ariana Grande, så er denne også faldet i min smag. Det er en sødmefuld duft, med noter af bær og kokostoppe. Det er ikke en duft jeg vil kategorisere som ambitiøs business woman, det er en duft som er meget legesyg og firtende.

Toppen består af afhængighedsskabende noter, af modne hvide pærer og saftige vilde hindbær.

Hjertet består af legesyge noter, der frister med cremet kokos og rosenblade.

Bunden består af fyldig og fløjlsblød musk, som tilføjer kækhed blandet med mandel i en sprød macaron.

Ariana Grande Thank U, Next 50 ml kan blive din!

KONKURRENCE

Jeg har fået mulighed for at forkæle en af mine følgere med den nye duft. For at deltage i konkurrencen skal du blot:

  1. Skrive en kommentar til dette indlæg. Husk at angive en mailadresse hvor jeg kan få fat i dig på, hvis du skulle være den heldige!
  2. Forøge dine vinderchancer ved også at deltage på instagram og facebook.
  3. Følge meget gerne med på de sociale medier; instagram & facebook (ikke et krav men jeg ville blive rigtig glad)

Jeg finder en vinder ud fra samtlige deltagere på fredag den 22. november 2019.

Held og lykke!

Konkurrencen er slut og vinderen er fundet og kontaktet. Stort tillykke til Mia, som har deltaget her på bloggen.

ariana grande thank u next 2

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Ikoniske Bio-Oil nu som gel

Bio-Oil Gel 1

Har den kolde luft efterladt din hud tør og kedelig, eller døjer du i al almindelighed med tør hud? Så skal du læse med her!

Bio-Oil har altid kun været den ikoniske olie, men nu lancere de for første gang et nyt produkt, der ligesom den prisvindende olie lover umiddelbare, effektive resultater. Baseret på Bio-Oils særlige formulering kommer Bio-Oil Gel til tør hud. Den nye gel er banebrydende indenfor hudpleje, da vand er blevet erstattet med olie. En teknologi der revolutionerer måden at tænke hudpleje til tør hud på. Og det er vildt spændende, selvom det faktisk virkede indlysende da jeg læste om det.

Når vand erstattes med olie

Ved at erstatte vand med olie formår Bio-Oil at skabe et produkt, der er 100 % aktivt, og som derved hjælper huden med at holde på fugten. Mange skønhedsprodukter til tør hud, indeholder typisk helt op til omkring 70 % vand. Selvom man måske skulle tro, at vand er en god fugtgiver, er dette ikke helt tilfældet. Når vandet kommer i kontakt med huden, fordamper det og den tørre hud har derfor ingen gavn af den fugt som vandet giver. Bio-Oil har med sin ny og banebrydende teknologi erstattet vand med olie. Det betyder blandt andet, at Bio-Oil Gel til tør hud kun indeholder 3 % vand, som er den mængde der skal til for at opløse det fugtighedsbevarende middel i formuleringen.

Når du bruger en almindelig creme, skal du ofte anvende en stor mængde, fordi vandindholdet i cremen fordamper, når den kommer i kontakt med huden. Med Bio-Oil Gel, vil der modsat være behov for en væsentligt mindre mængde til at dække det samme kropsområde som en creme, og det gør produktet særligt drøjt i brug.

Plejende og nærende gel

Udover det høje indhold af olie, som sikrer masser af fugt, og en skøn duft fra æteriske olier, så er den nye Bio-Oil Gel beriget med blandt andet sheasmør, der hjælper med at opretholde hudens barriere. Glycerin og carbamid, der bidrager til at give huden fugt. Den indeholder også kamille som plejer og beroliger samt vitaminer som Vitamin B3, der beskytter hudens fugtbarriere. Den unikke formel resulterer i en plejende og nærende gel, som din hud uden tvivl vil elske.

Bio-Oil Gel  2

Jeg blev meget hurtigt glad for den nye Bio-Oil Gel. Jeg døjer nemlig slev med ben, hvis hud er meget tør i perioder og kan klø som ind i helvede. Gelen føles faktisk lige som en olie på huden. Dens konsistens er meget speciel, og faktisk lidt svær at få op af krukken, men som sagt er den meget drøj i brug, så der skal næste ikke bruges noget produkt. Når gelen smøres ud på huden, føles den let og er utrolig nem at fordele. Den efterlader huden blød og fugtet med et olieret finish, som godt kan virke lidt fedtet. Den er ikke specielt hurtig om at trænge ind i huden, hvilket nok er det eneste minus, jeg kan komme på.

Gelen kommer i tre forskellige størrelser: 200 ml, 100 ml og 50 ml. Sidstnævnte er meget lille og praktisk i størrelsen, hvis den f.eks. skal med i tasken. Jeg vil dog anbefale, at du har den liggende i en lille toilettaske, da den, og de andre størrelser, kan være en smule utætte (andet minus).

Har du prøvet Bio-Oil?

Knus C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

LF beautybox november 2019 // The ”hygge” edition

LF beautybox november 2019

Jeg er vild med at de har brugt det danske hygge i månedens ”The ”hygge” edition” boks! Selve boksen er virkelig smuk og rar at se på, i sine smukke svage rosa nuancer. Om indholdet af boksen udstråler hygge, ved jeg nu ikke om jeg er enig i, men det kan I også selv få lov til at bedømme! Jeg synes boksens indhold er super godt i forhold til årstiden og den ekstra pleje som huden kan have behov for, nu hvor temperaturen er faldet.

LF beautybox november 2019 indeholder:

Dr. Botanicals: Hemp Infused Natural Nutrition Moisturiser. Endnu et Dr. Botanicals produkt – jubi! Denne gang er det en Ansigtscreme Hemp. Hemp er i øvrigt blivet mega populært i beautyverdenen, der kommer flere og flere produkter, som anvender planten i skønhedsprodukter. Jeg havde en idé om hvordan denne creme ville dufte, men min forventning blev ikke indfriet, og heldigvis for det. Cremen dufter dejligt og friskt, den er grøn og den kommer ud i store mængder, så der skal næsten ikke trykkes på tuben. Cremen er meget let og drøj i brug og så trænger den hurtigt ind i huden, selv hvis jeg få for meget ud, som tuben tit sørger for. Cremen fungere i øvrigt også godt som håndcreme! Jeg havde nemlig troet at det var en håndcreme, indtil en af mine følgere fortalte at det var en ansigtscreme – ups!

ESPA: Smooth and Firm Body Butter. Denne fede body butter nærer, udglatter og toner huden, så den fremstår blød og smidig. Cremen er nænsomt parfumeret med opløftende æteriske olier fra blandt andet rose og mandarin, som skaber en aromatisk duft. Jeg synes det er en skøn kropscreme, den er god fed, men trænger samtidig hurtigt ind i huden og efterlader den lige præcis blød og smidig uden at fedte.

Konjac Sponge: Charcoal (full size). En overgang, for et par år tilbage, brugte jeg disse Konjac Sponge hele tiden, jeg var så glad for dem. At jeg ikke har dem i min rutine mere, ved jeg egentlig ikke hvorfor? Men nu er der i hvert fald mulighed for at genfinde begejstringen for dem!

Nuxe: Huile Prodigieuse. Generelt er disse olier fra Nuxe blandt mine favoritter, de er simpelthen så gode. Med ”de” er det fordi at de fes i flere varianter, men er lige fantastiske. Jeg er vild med hvor luksuriøs selv prøvestørrelsen er. Den har samme ydre som full size udgaven. Det er så fint. Du kan læse min anmeldelse af en Nuxe olie HER.

Skimono: Beauty Hand Mask For Intense Nourishment (full size). I forbindelse med det koldere vejr, som vi går i møde, så er ekstra håndpleje meget vigtigt for mig. Jeg få nemlig ekstremt tør hud, der nogle gange tangere til udslet på mine knoer især. Så en håndmaske som denne og en god håndcreme er uundværlige lige nu.

Thisworks: Deep Sleep Pillow Spray (full size). Jeg har ofte set denne spray, jeg tror endda at den har været med i LF boksene flere gange. Men i hvert fald så har jeg aldrig prøvet den.

Hygge, noun ”hoo-gah”. A quality or cosiness and comfortable conviviality that creates a feeling of contentment or well-being. #LFBEAUTYBOX

Månedens boks indeholder seks produkter, hvoraf tre af dem er full size, og så har den en samlet værdi af ca. 430 kr. Kunne du tænke dig at prøve Look Fantastic beautybox kan du tilmelde dig HER. Prisen er mellem 139 og 126 kr. pr. boks an på hvor lang tid du vælger at binde dig. Bruger du koden HVERDAGSBLUSHBB får du din første boks til 65 kr. hvis du tilmelder dig et 12 måneders abonnement. OG så har de også fået deres beautyjulekalender på shoppe til 660 kr. som du finder HER.

Modtager du din egen Look Fantastic beautybox?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Nivea Cleansing Week – husk at rense din hud

nivea cleansing week 1

I denne uge er det Cleansing Week. I samarbejde med Nivea og Matas sætter vi i fællesskab fokus på at rense huden, vigtigheden af samme og hvorfor man egentlig gør det. Er det følelsen af ren og velplejet hud inden sengetid? Er det tanken om tilstoppede porrer og urenheder? Er det for at forebygger alderdomstegn? Uanset hvilken grund du har, for at rense din hud, så er det vigtigt at fjerne makeup og snavs, så huden kan ånde frit. Cleansing Week er en uge dedikeret til at give råd om ansigtsrens, hvilket ligger mig meget nær.

Et tal der skræmmer mig er, at 40 % af os ofte springer renserutinen over og vågner op med gårsdagens makeup på, fordi man simpelthen ikke magter at fjerne makeuppen inden sengetid. Jeg kan slet ikke huske hvornår det sidst er sket for mig.

Derfor renser JEG min hud dagligt

For mit vedkomme handler ansigtsrens og pleje om at opnå en sund hud, og i særdeleshed en hud der frit kan ånde! I mine teenageår gik det galt, jeg købte det forkerte makeup, og gik overhovedet ikke op i ansigtsrens eller hudpleje. Det resulterede i grim akne, som jeg efterfølgende kæmpede med i mange år. Jeg har også stadig tendens til urenheder, og trods min flittige og vedholdende ansigtsrens- og hudplejerutine, så er min hud stadig ikke perfekt, og jeg får stadig urenheder. Så for mit vedkomme handler ansigtsrens om at opretholde så sund en hud som muligt.

De seks mest populære renseprodukter fra Nivea

I forbindelse med NIvea Cleansing Week har jeg testede de seks mest populære renseprodukter fra Nivea. Et brand som er budgetvenligt og har en masse effektive produkter. Så der er altså ingen undskyldninger for ikke at rense huden.

nivea cleansing week 2

Blandt de seks storfavoritter inde for ansigtsrens, er en af deres nye superhelte MicellAIR Expert, som jeg tidligere har testet og skrevet om HER. MicellAIR Expert er også en af mine personlige favoritter, jeg bruger den altid som morgenrens, men den er også perfekt som makeupfjerner. OBS husk at ryste den godt inden brug, som du kan se på billedet herover, så er den inddelt i to faser. Er du på farten, eller skal det gå lidt hurtigt, så har de også nogle skønne renseservietter, nemlig Sensitive Cleansing Wipes. Disse wipes renser og fugter huden, for at efterlade den blød, frisk og ren. Personligt synes jeg ikke at en renseserviet kan udgøre det for en rens, men de er gode til at fjerne makeup og i værste tilfælde, så er en renseserviet bedre end at sove med makeup på!

nivea cleansing week 3

Mangler du en effektiv øjenmakeupfjerner, så er deres Double Eye Make-up Remover måske noget for dig? Makeupfjerneren opløser hurtigt og grundigt din øjenmakeup, inkl. det vandfaste, uden at du behøver at gnide. Ryst grundigt før brug, og påfør produkt på en vatrondel. Hold den over vipperne et øjeblik og fjern så makeuppen. Formlen er beriget med kornblomst, som beskytter vipperne.

På listen over de seks mest populære renseprodukter fra Nivea ligger der selvfølgelig også en klassisk ansigtsrens. Det er den milde og forfriskende Daily Essentials Refreshing Wash Gel. Ansigtsrensen er velegnet til dagligt brug og hjælper huden, med at opretholde hudens egen fugtbalance. Den er desuden beriget med vitamin E og Hydra IQ, som renser huden i dybden og er særlig mild ved huden. Efter huden er renset kan du passende prøve deres Smooth Rice Scrub med økologisk blåbær. En scrub gør huden mere ensartede og sund at se på, da den fjerner døde hudceller. Denne scrub støtter desuden også hudens naturlige fornyelsesproces og forfiner dens overflade. Skrubbekornene i Smooth Rice Scrub er stødte økologiske japonica riskorn, og så dufter den bare skønt. Personligt synes jeg at den er en tand for mild, jeg kan godt lide at de tager lidt mere fat.

nivea cleansing week 4

Det sidste produkt for denne omgang er Niveas Skin Refining Clear-Up Strips. De fleste har nok prøvet denne form for strips, i den ene eller anden udgave. Jeg elsker at bruge sådanne strips; de fjerner ment og effektivt hudorme, om end det kan nive lidt når stripsen skal af igen. Jeg har kun prøvet sådanne strips til næsen, men i denne pakke er der både til hage, næse og mellem brynene.

Mit spørgsmål til dig er; renser du din hud? Og hvorfor gør du det?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading