Ariana Grande Cloud inspireret af håb og optimisme

Ariana Grande Cloud 1

Et er at Ariana Grande er en fantastisk kvinde; hun er smuk og synger fantastisk. Men noget andet er, at hun også har lavet nogle fantastiske dufte. Jeg har tidligere fortalt jer om hendes Moonlight duft, som stadig er en favorit hos mig. Og nu har hun lige lanceret endnu en skøn duft; Cloud *.

Ariana Grande Cloud

Cloud duften er inspireret af håb og optimisme, og så er designet på falkonen noget anderledes end hendes eksisterende sortiment. Den leder mine tanker hen på dagdrømme en dejlig varm solskinsdag, hvor man kan ligge og kigge op i himlen. Falkonen i sig selv er klar lyseblå, meget stilren, der sker ikke så meget på selve falkonen. Men den kommer også med en holder; en hvid sky. Falkonen skulle symbolisere øjeblikke, hvor man som svævende på en sky ser en lys fremtid i horisonten. Og det er lige præcis hvad jeg skuer på den private front.

Duften er et udtryk for positivitet, glæde, håb og lykke fra Ariana til sine fans.

Ariana Grande Cloud 2

”I love the peaceful beauty of clouds – they are both magical and comforting at the same time. I wanted to create this amazing feeling of hope and happines, and share it with my fans everywhere. That’s what CLOUD is for me – a beautyful, optimistic scent to give love and comfort to anyone that sprays it” – Ariana Grande

Cloud duften er perfekt; den er blød og rund, cremet og sødt og forførende. Og der er absolut intet kvalm over den. Det er en legende ung duft, og ikke en duft jeg ville forbinde med en buisneswoman. Cloud har vanedannende topnoter af lavendel, bergamotte og pære. Flirtende og blomstrende hjertenoter af cremet kokos og blød konfekt blandet med vaniljeorkidé. Og så har den en mystisk basisnote af sensuel musk og sexede trænoter sammen skaber en varm vanedannende og forførende duft. Jeg vil dog sige at der ikke er meget kokos over duften.

Har du duftet nogle af Ariana Grandes dufte?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *