Double action detox peel off mask

Double action detox peel off mask

I starte af maj udkom Elizabeth Arden med et nyt familiemedlem til Prevage City Smart serien. Denne gang er det en ansigtsmaske der har fået lov til at se lyset, nemlig double action detox peel off mask. Peel off masken har, som navnet antyder, en dobbeltvirkende effekt. Den både afgifter og beskytter huden. Jeg har tidligere skrevet om et af Prevage City Smart produkterne (læs med HER). Prevage City Smart har som hovedformål at beskytte huden mod forurening, som jo desværre er en del af den verden vi lever i. Det er sådan at 80 % af verdens befolkning lever i et partikelniveau over WHO’s anbefalede, det ses især i storbyer, hvor denne hudplejeserie er et rigtig godt, og SMART, valg. Heraf sikkert navnet ”city smart”.

Vores hud, og i særdeleshed vores porer er meget modtagelig overfor forurening da de forurenede partikler kan være ned til 20 gange mindre en vores porer, som vi i øvrigt har overraskende mange af. Bare i ansigtet har vi tusindvis af porer! Vidste du det? Jeg var i hvert fald ikke klar over det.

Hvordan virker masken?

Double action detox peel off mask indeholder kraftfulde antioxidanter blandt andet verdens mest kraftfulde antioxidant; Idebenone. En polymerblanding, ekstrakt af træsvampe og et effektivt plantekompleks, der samarbejder om at fjerner ophobede overfladetoxiner, snavs, olie og de forurenende partikler samt giver en mild eksfoliering som styrker hudens naturlige afgiftningssystem.

Masken forfiner hudens struktur, løfter den, fjerner urenheder og fremmer hudens afgiftningsproces. Det medvirker alt sammen til en renere, glattere og smukkere hud uden synlige porer. Måske bed du mærke i at masken blandt andet indeholder ekstrakt af træsvampe? Måske undrede du dig? Men det skulle faktisk have en rigtig god sammentrækkende virkning, der er med til at gøre dine porer mindre synlige.

Anvendelse

Man påføre peel off masken i et tykt lag på nyrenset hud. Da det netop er en peel off vi har med at gøre, skal du helst undgår områder med hår, som øjenbryn og hårgrænserne. Påfør altid din maske, uanset hvilken, på nyrenset hud! Derefter skal masken sidde og tørre i en 20 minutters tid. Tiden er meget passende synes jeg, men er den ikke helt tør så lad den sidde lidt længere, for så at trække den forsigtigt af.

Double action detox peel off mask anbefales at bruge to gange om ugen, jeg har personligt sat tirsdag og lørdag af som maske dage.

Virker den så?

Først og fremmest vil jeg lige fortælle at den dufter fantastisk. Den har en sød men samtidig frisk og mild duft af melon og blomster.

Double action detox peel off mask er en af de bedre peel off masker. Den bliver meget sej og gummiagtig, den er nem af få af, men den hænger også godt ved. Den hiver lidt i huden, ikke så det på nogen måde gør ondt. Den hiver ikke så meget at hudorme kommer med ud, med det er heller ikke formålet her. Man kan godt fornemme at den sagtens kan fjerne snavs OG olie, min hud er helt klar, opfrisket og mat efter brug.

Efter to uger, med to gange brug om ugen, er mine porer ikke forsvundet. Min hud er ikke fejlfri, men jeg kan se forbedringer. Mine porer syner mindre og renere. Generelt har jeg over denne to ugers periode fået en pænere hud, men færre urenheder, og jeg tænker at det sagtens kan skyldes masken, da jeg ikke har lavet om på andre ting i min hudpleje. Ellers er det bare et tilfælde, men det giver jeg godt mening at det er maskens skyld, da den fjerner snavs og olie. Så det er en rigtig positiv oplevelse for mit vedkomme.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Argan shampoo – ”pure moroccan gold”

argan shampoo

Cossy argan shampoo er en mild, skånsom og virksom shampoo der – sjovt nok – indeholder agran olie. Den er egnet til alle hårtyper men især skandinavisk hår. Den plejer, opfrisker, blødgører og styrker samtidig håret. Den indeholder ingen former for hverken parabener eller andet skadeligt for dig eller dit hår.

Der er tilsat syntetisk parfume. Det vil sige, at duften ikke indeholder nogen af de 26 allergene parfumestoffer. Duften er slet ikke som jeg forventede. Andre produkter jeg har prøvede med argan er meget tunge og kraftige i duften, det er heller ikke alle der dufter lige godt. Cossy argan shampooen er er til gengæld en fryd for næsen. Den har en mere frisk og frugtig duft. Det er absolut en god duft.

Shampooen er helt klar og gennemsigtig. Konsistensen er meget vandig, jeg har aldrig prøvede en shampoo der har været så flydende. Den er blød og skummende og dejlig nem at massere ind i håret. Jeg havde faktisk frygtet at shampooen ville gøre mit hår en smugle fedtede. Den står til at være til normalt og tørt hår, og så indeholder den jo også argan olie. Mit hår bliver overhovedet ikke fedtet af at bruge den. Tværtimod synes jeg at det blev en smugle tørre og kruset på den gode måde. Det eneste tidspunkt jeg oplever problemer med shampooen, er når jeg har været til træning, der er den ikke super god til at vaske mig hår rent (for sved), så der kommer det til at se lidt fedtet ud når det er tørt, men hvis jeg vasker det to gange går det.

Alt i alt en skøn og effektiv shampoo. Har du selv lyst til at prøve den kan shampooen købes HER, der findes også en tilhørende balsam.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Danmarks mest populære micellar water

Danmarks mest populære micellar water

Jeg har i et tidligere indlæg fortalt, at Matas er ved at relancere flere af deres produkter, så de opdateres og tilegner sig det eftertragtede Svanemærke. Den kendte, og i øvrigt Danmarks mest populære alt-i-en ansigtsrens, er en af de striber der her i foråret er blevet relanceret. Alt-i-en ansigtsrensens formulering er opdateret, aktiverne er blevet optimeret, den har fået Svanemærket og ikke mindst, så har den skiftet navn til micellar water. Alt-i-en ansigtsrens har som sådan altid været en micellar water, altså før micellar waters kom frem og fik sin store fremgang. Matas micellar waters fås til normal hud og til tør/sart hud, begge med og uden parfume og i flere forskellige størrelser.

Micellar water

En micellar water er en skånsom rensevand med en højkoncentration af de såkaldte miceller. Miceller er mikroskopiske oliemolekyler der virker rensende, ved at de trækker snavs og olie ud af huden uden at virke udtørrende.

Jeg selv er storforbruger af micellar waters. Jeg har prøvet rigtig mange forskellige. Min vej gennem junglen startede selvfølgelig med den lyserøde fra Garnier – som dog er taget af markedet nu, grundet nogle kræftfremkaldende stoffer. Men senere hen har jeg været gennem en god håndfuld af forskellige mærker og udgaver af micellar water. Jeg bruger det dagligt om aftenen når jeg fjerner min makeup. Jeg bruger dog ikke micellar som en rens til huden, det klare jeg med en helt almindelig renserutine efterfølgende.

Matas micellar water til normal hud og tør/sensitiv hud (uden parfume) virker og har samme effekt på huden, de er blot lavet til to forskellige hudtyper. Jeg kan ikke mærke nogen betydelig forskel på de to. Micellar wateren til normal hud er med parfume, det er en meget mild og behagelig duft, som jeg synes meget godt om. Som med andre micellar water renser jeg mit ansigt efterfølgende. Disse micellar waters fugter huden, men gør den også en smugle gummiagtig, fugtig og klistret. En følelse jeg ikke er helt fan af, men følelsen forsvinder når jeg renser mit ansigt, så det er ikke et problem for mig.

Har du brugt Matas alt-i-en ansigtsrens? Og skal du have fat i relanceringen?

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Goodiebox maj 2017 // personal style

Goodiebox maj 2017

Så blev det igen tid til den månedlige Goodiebox anmeldelse. Maj måneds Goodiebox er lavede i samarbejde med smykke brandet Hvisk. Da jeg så det, fik jeg lidt for høje forventninger til månedens boks. De tidligere bokse hvor Goodiebox har indgået et samarbejde med andre virksomheder eller brands, har de udarbejdet nogle virkelig gode, og overforventning, bokse. På det punkt skuffer maj måned en lille smugle. Jeg tror også jeg havde forventet en form for smykke – i stedet fik jeg en rabatkode til Hvisk. Og så ved jeg ikke om det bare var mig, eller manglede I også konfettien?

Når men, temaet er denne gang personlig stil. Temaet afspejler sig blandt andet gennem alle Goodiebox medlemmers billeder af de månedlige bokse på instagram. Selvom alle (i store træk) modtager den samme boks med det samme indhold, fortolker vi boksen på hver sin måde, og præsentere den på hver sin måde. Og sådan gælder det jo med det meste her i verden.

Goodiebox maj 2017 indeholder:

Goodiebox maj 2017 indhold

Ardell professional lashes (full size). Mit problem med falske øjenvipper er at jeg ikke ved hvornår jeg skulle få dem brugt. Jeg har flere liggende herhjemme, men de gange hvor det havde været lejlighed til at bruge dem, har jeg ikke spildt dem en tanke. Derudover er jeg langt fra professionel til at sætte dem på.

Bellápierre gel eyeliner (full size). Man kan vel ikke få for mange sorte eyelinere, kan man? Svaret er nej 😉 Bellápierre’s gel eyeliner er blød, koncentreret, kraftig i farven og utrolig nem at arbejde med. Ofte synes jeg at sådanne bløde eyelinere, som giver den her intense farve nærmest uden kontakt til huden har det med at smidte af på mit øjenlåg, når jeg bruger eyelineren på øverste vippekant. Det synes jeg ikke er tilfældet her.

Benefit gimmebrow. Jeg er generelt rigtig glad for bryn gels, jeg synes det er en fantastisk opfindelse, men den her fra Benefit skuffer faktisk en del. For det første er de andre jeg har bare bedre, den her farver meget mere og den lille børste er for mit vedkomme simpelthen for lille.

Inca oil pandora oil. Denne håroile har tidligere været repræsenteret i Goodiebox. Nærmere betegnet september 2015. Olien er grønlig og dufter himmelsk og så gør den alt godt for mit hår. Jeg havde flere gange overvejede at bestille den hjem i fuld størrelse, men fik det aldrig gjort, da den alligevel koster 299 for blot 100 ml. Men det kan være det kommer nu når jeg får følelsen og duften genopfrisket.

La theorie des volcans noir eternae masque exfoliant (full size). Her har vi en scrub, der indeholder vulkansk sand, som eksfolierer og fjerner døde hudceller. 90,6 % har ingredienserne er naturlige og så dufter den super skønt. Ved anvendelse giver scrubben et lille farveskift til et gråligt skær. Det overraskede mig dog at denne 30 ml. udgave er en full size og koster 225 kr. det er jo helt vildt, så god er den altså ikke, den har samme effekt som så mange andre – og billigere – scrubs.

Miqura bio-cellulose sheet mask (full size). Sheet masker er det nye inden for hudpleje, alle er åbenbart vilde med dem. Sheet masker har bare ikke helt fangede mig. Dem jeg tidligere har prøvede har i hvert fald ikke gjort noget, hverken godt eller dårligt for mig og min hud. Miqura’s sheet maske er dog overhovedet ikke som de våde klude jeg normalt har lagt på mit ansigt. Det er faktisk mere en meget tynd gummiemaske som sidder mere behageligt på huden end så mange andre sheet masker gør. Men jeg synes godt nok det er lige i overkanten at give 69 kr. for en sheet maske det kan bruges én gang i 15-20 minutter…

Boksen har denne måned en samlet værdi på 613 kr. Kunne du selv tænke dig at blive Goodiebox medlem og hver måned modtage en selvforkælelses boks, kan du tilmelde dig HER, det koster 169 kr. om måneden at være medlem, men i forhold til hvad man modtager er det det hele værd. Jeg vil i hvert fald varmt anbefale dem.

PSST Goodiebox har i dag lanceret en ny limited edition boks. Bestil den HER. Men skynd dig de plejer at forsvinde meget hurtigt. Denne boks er uden for det månedlige Goodiebox abonnement, og kan derfor bestilles uden du hverken er medlem eller ønsker at blive det. MEN det kan selvfølgelig anbefales fra min side af. Den nye LE boks hedder Best of GOODIEBOX. Se den herunder – den smukkeste boks! ♥

GB LE Best of GOODIEBOX

Billede lånt fra Goodiebox’s facebook side.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links.

Continue Reading