SIGR – hudpleje til de kære mænd

Gaveinspiration til ham – din kæreste, bror, far, ven eller hvem han nu måtte være.

SIGR – hudpleje til mænd

Ja som overskriften lyder, omhandler dagens indlæg hudpleje til de kære mænd. Et lidt atypisk emne her på bloggen. Men det er jo snart jul. Jeg står selv i den situation at jeg ALDRIG ved hvad jeg skal give i gave til en af det modsatte køn. De ønsker sig jo aldrig noget?! Når men jeg har testet dette sæt af hudplejeprodukter til mænd, sammen med min kæreste, Stiven.

SIGR mens skincare

SIGR mens skincare er produkter udviklet til mænd fra mænd, i håb om at udvikle mere naturlige plejeprodukter til mænd, da udbuddet ikke er særlig stort. Produkterne er udviklet og designet fra bunden og rettet mod de problemer de fleste mænd døjer med; rødme, tør og irriteret hud. Problemer der kan opstå i forbindelse med barbering, træthed og akne. Produkterne kan anvendes af de fleste hudtyper, både tør, rynket og olieret hud.

Produkterne består af så mange økologiske ingredienser som muligt, men er ikke økologiske da brugbarhed og effekt vægtes højere. De naturlige ingredienser er på bedste vis blandet med aktive ingredienser fra videnskaben. Indholdet af kemiske ingredienser er derfor meget lav. Desuden er de produceret så miljøvenligt som muligt, herhjemme i lille Danmark. Listen over de mange naturlige ingredienser (dog ikke alle er repræsenteret i alle produkter);

Aleo vera – Hvede – Jojobaolie – Kamille – Kokosolie – Mandel – Morgenfrue – Olivenolie – Sheabutter – Viatmin B3 og pro vitamin B5

Endvidere indeholder produkterne en mild parfume, for en bedre oplevelse, i og med at naturlig produkter ikke altid dufter lige godt. Og det giver jeg dem fuldstændig ret i. En af de ting jeg selv elsker ved blandt andet cremer, er duftoplevelsen. Apropos duften, så synes jeg ikke, at den er gennemtrængende MAND, der er noget rent, frist og syrlig over den, med et strejf af mand.

Produkterne

SIGR produkterne kan købes enkeltvis eller i sæt af forskellige størrelser. Jeg har modtaget All In sættet, som indeholder hele deres sortiment.

Shave gel 120 ml. Shave gelen er et alternativ til den traditionelle barberskum. Gelen indeholder derfor heller ikke aerosol gas som bruges ved barber skum. Gelen kommer ud som en hvid masse, men når den fordeles kan man se gennem den, og dermed se hvad man laver. Gelen blødgør hårene, modvirker irritation, heler små rifter og efterlader huden fugtet. Gelen skal bruges på fugtet hud og masseres godt ind i hud og hår før man barbere.

Face balm 60 ml. Denne balm kan både anvendes til dagligt brug eller som aftershave. Den beskytter huden og bekæmper rødme og irritationer, der især kan opstå i forbindelse med en barbering. Derudover har balmen en opstrammende effekt. Gelen er let, meget fugtig og drøj i brug. Desuden er den hurtigt inde i huden, uden synlige spor på huden, trods at man kan mærke at huden er fugtet. Huden efterlades blød, glat og fugtet.

Face wash 150 ml. Forud for en god hudpleje skal huden renses. Face wash er en klar blå gel, som fjerner snavs, døde hudceller og overskydende fedt fra hudens overflade. Ved dagligt brug vil den også forebygge akne. Huden efterlades ren og en smugle stram inden den efterfølgende pleje.

Face moist 100 ml. Efter en ansigtsrens, er en ansigtscreme et must. Face moist kan bruges både morgen og aften for at give huden den optimale pleje, vitaminer og mineraler. Face moist er ikke lige så cremede som jeg havde forestillet mig. Den har en let konsistens, som minder en smugle om balmen. Huden blødgøres øjeblikkeligt, samtidig med at den hurtigt trænger ind. Huden efterlades blød, fugtet og velplejet.

Body lotion 250 ml. Body lotionen er ikke særlig fed, og så er den meget drøj i brug. Den skal i hvert fald masseres godt ud i huden. Efterfølgende trænger den hurtigt ind i huden og efterlader den fugtet og ikke mindst velduftende.

Det mener min kære Stiven

Når det kommer til Stivens bedømmelse af produkterne, vil jeg lige starte med at sige, at han ikke går så forfærdelig meget op i hudpleje. Og han går da slet ikke op i krops cremer. Body lotionen har han ikke rørt, det var slet ikke til diskussion. Stivens egne ord til body lotionen: ”Det er et nederlag for mandigheden, jeg er jo ikke Ole Henriksen”. Når men jeg synes personligt at den er lækker. Jeg kan rigtig godt lide, at den fugter uden at fedte.

Stiven er godt tilfreds med produkternes duft, der går igen gennem hele serien. De produkter han har gjort mest brug af, og dermed også fået mest glæde af, er face wase, shave gel og face balm. Han har i en periode brugt balmen både morgen og aften og har nu lækker blød hud. Den lette konsistens gør at ”den er udholdelig” at bruge, netop fordi den trænger så hurtigt ind i huden.

Jeg personligt har jo lidt erfaring på beauty området, og jeg har selvfølgelig også mærket produkterne på egen hud, før Stiven fik dem i hænderne. Jeg synes det er nogle skønne produkter der repræsentere god kvalitet. Konsistenserne er gode og så kan jeg rigtig godt lide, at seriens duft er ’mand’ på et mildt niveau.

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Girls’ night in // Goodiebox oktober 2017

goodiebox oktober 2017

Månedens tema er girl’s night in. Årstiden er skiftet, det er blevet koldere og fugtigere og dermed er det hyggeligere at tage en aften indendørs i selskab med sine veninder. Hygge, varme drikke, samvær og lidt selvforkælelse/hjemmespa – sæt i gang.

Goodiebox oktober 2017 indeholder:

Balance me: BB natural perfection cream spf 25. Med boksen har jeg modtaget en lille fin prøve på 10 ml. BB creamen skulle give glød, fugte huden, ensarte, udjævne rødme og beskytte huden med en spf 25. Cremen er ikke særlig drøj i brug, den dækker ikke rødmen særlig godt. Jeg synes den efterlader huden fugtet og meget skinnende og så har den en lidt speciel og kunstig duft, som jeg ikke kan beslutte mig for om jeg kan lide eller synes er lidt for mærkelig. Desuden er den lang tid om at trænge ind i huden. Konklusionen er nok at den ikke bliver et hit for mit vedkomme.

Human+Kind: body soufflé (full size). Hold op hvor den her dufter godt! Jeg kender duften fra et andet sted af, men kan ikke ligt komme i tanke om hvor jeg har duftede den før? Og så er den også ret lækker på huden, så det er jo perfekt!

Iroha: hand mask gloves repair (full size). Især i de her vejrskift får jeg utrolig tørre hænder, det er næsten ubehageligt ikke at have håndcreme på. Denne fugtgivende håndmaske er derfor perfekt for årstiden! Handskerne er super nemme at bruge: vask hænder, og stik dem i handskerne i en 15-20 minutter. Derefter masseres det overskydende produkt ind i huden.

Ling: dual moisture emulsion. Toner, fugt og serum i ét – plus for multiprodukt! Den påføres efter renset hud og før din ansigtscreme morgen og aften, den er meget drøj i brug og trænger hurtigt helt ind i huden. Produktet skal ikke på en vatrondel. En mængde svarende til en 1 krone påføres med hænderne, og masseres ud i ansigtet. Jeg har aldrig hørt om brandet Ling før? Trods det ellers skulle være ret hyped blandt kendisser. ”Luksuriøs mirakelpleje”. Meget spændende.

Praha: fodfil (full size). Denne er for mit vedkomme boksens højdepunkt. Jeg elsker mine glas neglefile, jeg bruger slet ikke andet. Jeg var slet ikke klar over at man også kunne få en glasfil til fødderne. Jeg synes selv at mine fødder er bløde og velplejet, så det er ikke fordi jeg har vildt meget hård hud. Men min hud bliver i hvert fald ekstra blød og glat efter brug. Dejligt. ♥

The vintage cosmetics company: blemish wand (full size). I august måned introducerede Goodiebox os for brandet the vintage cosmetics company med deres vippebukker. Denne gang har vi så modtaget en sådan bumsepen, der skal bruges i stedet for at trykke bumser ud med fingrene.  Vi ved jo alle sammen godt, at det er fy fy, at gøre det med fingrene, men jeg kan altså ikke lade vær… Problemet er bare at det kan gøre det meget værre, ved at man spreder bakterierne rundt i ansigtet og føjer nye bakterier til udbruddet. Jeg har dog altid fået at vide, at man skal være forsigtig med et sådan redskab, man skal i hvert fald tage det meget roligt indtil man får helt styr på den. Jeg har aldrig selv ture kaste mig ud i at købe en, men nu vil jeg da se om ikke det godt kan fungere!

Oktober måneds boks har en samlet værdi af 580 kr. Kunne du godt tænke dig at blive medlem af Goodiebox, og modtage oktober boksen, kan du tilmelde dig på deres hjemmeside. Det koster 169 kr. at være medlem, og så modtager du hver måned en boks af lækre produkter til en vædi af minimum 550 kr. For at modtage denne måneds boks skal du være hurtig, da de kun produceres i begrænset mængde og tid.

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Er du også vild med Olivia Burton?

ditur.dk olivia burton

I dag handler det lidt om ure. De smukke og feminine af slagsen. Jeg synes nemlig at Olivia Burton, laver nogle helt igennem flotte ure, som I ikke må gå glip af! Der fås ikke ure der stråler mere femininitet end Olivia Burton. Se lige på dem altså! De er også oppe over en pris af 700 kr. an på hvilken model man vælger at forelske sig i. Men lækre er de. Jeg har ofte siddet og salvet over urene inde på ditur.dk (de har nemlig prisgaranti). Det var sådan set også min mening, at jeg ville have købt et Olivia Burton ur. Men da der var så mange jeg kunne lide, fik jeg aldrig besluttet mig for hvilket et jeg gerne ville have, og derfor købte jeg heller aldrig et.

Samme stil – en helt anden pris

anna field olivia burton

Anna Field // Olivia Burton

Så var det jeg faldt over Anna Field. Jeg sad faktisk og kiggede efter et par vinterstøvler af samme brand. Anna Field laver tøj, sko, bælter, tasker, punge og ure mm. Og så var det at jeg så de her ure, som jeg mere og mere synes mindede mig om Olivia Burton. Bare til en meget billigere pris. Urene koster ca. 150 kr. stykket, og der er endda tilbud på mange af dem. Jeg har linket til brandet oppe under billedet. Der er selvfølgelig mange flere at vælge imellem end de seks jeg har udplukket og vist frem.

Anna Field – et billigt alternativ til Olivia Burton.

Hvad siger du? Kan du se en betydelig forskel på de to mærker? De minder meget om hinden synes du ikke? Udover prisen selvfølgelig. 😉

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at det indeholder et eller flere affiliate links.

Continue Reading

Efterår/vinter nyheder fra Essence Cosmetics

Hvorfor elsker jeg Essence Cosmetics?

Jeg er helt pjattet med Essence Cosmetics (EC), grundet en masse gode oplevelser. Jeg synes de repræsentere virkelig god kvalitet. Som i virkelig god! Desuden har EC det de kalder ”Trend Editions”, som er små limited edition kollektioner, der kommer et par gange om året, over det der trender lige nu. Og så er der jo det faktum, at produkter nærmest ikke koster noget. Jeg synes det er imponerende, at noget så godt, kan være så billigt.

Hvordan kan de være så billige?

EC arbejder ikke sammen med dyre ambassadører eller bruger en masse penge på store kampagner. De investere i stedet i produktudvikling og høj kvalitet. Alle produkter håndplukkes, og kontrolleres gennem hele produktudviklingen. Produkterne består så vidt muligt af naturlige ingredienser og de bliver selvfølgelig ikke testet på dyr. Produkter der indeholder kritiske ingredienser fravælges, så du trygt bruge deres produkter. EC’s fokus med deres produkter er tilgængelighed og gode oplevelser, og produkter der kan konkurrere med tilsvarende high-end produkter.

Jeg synes personligt, at de lever godt op til det hele!

Jeg har fået fingrende i en række af EC’s nye produkter. Jeg har taget billeder og skrevet lidt om dem alle herunder. Der er mange produkter, så hent lige en kop kaffe inden du kommer for godt i gang! 😉

Efterår/vinter update

efterår vinter update essence cosmetics

Alle de nyheder jeg vil fortælle jer lidt om i dag, er blandt sæsonnyhederne efterår/vinter, som har været i butikkerne siden august 2017. De butikker der forhandler EC er Bilka og Føtex.

Correct to perfect cc concealer palette, 10 nobody is perfect! 30 kr. Colour correcting er sikkert ikke gået din næse forbi? Det har nu været oppe og in i over et år. Jeg tænker at jeg laver et uddybende indlæg senere. Grøn neutralisere rødme. Fersken neutralisere mørke rande. Lilla opfrisker træt og trist hud. Gul neutralisere mørke rande hos mørkere hudtoner.

Fresh & fit awake primer, healthy glow pore minimizing effect, 30 kr. Primeren kan bruges alene eller som primer under en foundation. Primeren er let og indeholder lysreflekterende pigmenter, som giver en glattere og friskere udstråling, samtidig med, at den forlængere holdbarheden af en foundation. Jeg synes dog personligt at det lysreflekterende er en tand for meget. Det glimter, og det kan også ses igennem et lag puder. Primeren indeholder et vitamin kompleks og tranebærvand, den dufter mildt og sødligt.

Instant volume boost mascara 26 kr. Mascaraen er meget intens, den afgiver masser af produkt og giver masser af volumen. Jeg er normalt ikke fortaler for billige mascara, jeg synes de plejer at være meget dårlige. Ikke instant volume boost mascara, den er helt i orden. Den er nem at påføre, resultatet er flot og holdbart. MEN når det kommer til fjernelse er den ret genstridig, jeg kan bedst lide at de er lige til at få af igen.

Kiss the frog lipstick, 01 switch to faritale princess, 17 kr. Kiss the frog er en lille læbestift (læbepomade med farve) serie på tre. Læbestifterne reagere med læbernes pH-værdi og skifter farve til en let pink nuance. Sød, sjov og flot resultat. Noget der faktisk overraskede mig rigtig meget første dag jeg brugte den var holdbarheden af farven. Jeg havde taget den på om morgen – og lod den blive hjemme. Selvom jeg i løbet af dagen havde brugt almindelig læbepomade, spist og drukket, så havde mine læber stadig en fin pink nuance da jeg kom hjem igen. ♥

Lips go wow, lip art palette, 01 show’em your style! 30 kr. Konsistensen er lidt sjovt. Teksturen kaldes ”creme-to-powder” og føles præcis som navnet lyder. Der er fire farver i paletten; én med et skinnende og metallisk skær og de tre andre med et mat finish. Farverne kan bruges hver for sig, blandet, eller oven på læbestift – mulighederne er mange. Dog er farverne ikke særlig kraftige. Jeg kan faktisk næsten ikke se forskel på de tre matte farver på læberne. Jeg synes samspillet mellem en mat og den med shine er super flot. Et minus ved dem er dog at mine læber bliver utroligt tørre!

Soft contouring lip liner, 11 sucker for grey, 9 kr. I forhold til at den hedder ”soft”, synes jeg at den har lidt mangler, den er god nok, det er slet ikke det. Jeg synes måske bare at den er lidt tør i det. Så i forhold til navnet ser jeg lidt uoverensstemmelser. Men ellers er den god, flot og nem at arbejde med.

Super last eyeliner, 05 copper up! 21 kr. Det er en flydende eyeliner, dens dækkeevne er ubeklagelig, den er virkelig pigmenteret. Applikatoren virkede for mig meget voldsomt til at starte med, men jeg blev hurtigt gode venner med den, og kunne sagtens lave en fin og tynd streg. Super nem at arbejde med. Eyelineren fås også i mat og i vandfast.

Ultra last instant colour lipstick, 05 so un-grey-tful, 20 kr. Mørkere, dyb lilla, grålig intens og cremede læbestift. Den er super lækker, finish er flot, farven er måske lige en tand for dyster til mit jeg, men farven er virkelig god til min hudtone. For et lidt mindre intenst look, og mere hverdagsvenligt, kan du bruge et lille lag læbepomade, inden du påføre læbestiften.

Trend edition AwsoMetallics

awesometalics trend edition essence cosmetics

awaesometalics negle essence cosmetics

Jeg har tidligere skrevet lidt om denne trend edition. Eller i hvert fald lidt om et par af kollektionens produkter. Jeg linker til det tidligere indlæg længere nede. Links er de ord med en fed understreg.

Brushed metals nail polish, 05 i’m cool with it, 17 kr. Igen er jeg super imponeret over EC’s neglelakker. De er simpelthen så flotte. Og dækkeevnen er fantastisk som altid. To lag er nok. Når lakken tørre forsvinder lidt af det våde shine, og efterlader det her flotte metalliske skær. Se billedet længere nede.

Holo rainbow, 01 hello hello, 24 kr. Også denne neglelak er jeg sygt imponeret over! Jeg havde regnet med at der midst skulle 4-5 lag på før resultatet ville være tilfredsstillende. MEN der skulle ikke mere end 2 lag til! 2 lag og så var mine negle et bjerg af tæt og overlappende glimmer. Så flot! Og helt seriøst ikke? Den koster kun 24 kr. Det jo fantastisk. Se billedet længere nede.

Metal chrome blush, 10 my name is gold rosé gold, 26 kr. Blushen er ikke særlig kraftig, hvilket i og for sig nok er godt nok. Man kan stille og roligt opbygge den intensitet man ønsker, uden ved første strøg at få alt få meget på. Men den er meget svag.

Metal shock eyeshadow, 04 supernova, 30 kr. Denne øjenskygge er som sagt i farven 04 supernova. En mørk og intens grønlig metalisk farve. Jeg synes den fungere super godt i forbindelse med smokey eyes. Jeg har tidligere skrevet om øjenskyggen i farven 02 stars & stories contains carmine, som du kan læse om HER, den synes jeg dog var mere metallisk end 04 er. Men super flot alligevel.

Metal shock lip paint, 04 mercury, 28 kr. Alene giver den et meget makeuppet look, slet ikke noget jeg bryder mig om personligt. Men der er masser af positivt at fortælle alligevel. Den skinner, den klistre ikke, den er sygt pigmenteret og så dufter den fantastisk.

Metal shock lip paint, 04 mercury essence cosmetics

Metal shock nail powder, 01 mirror, mirror on the nail, 26 kr. og Metal shock sealing top coat 26 kr. Dette makkerpar har jeg tidligere skrevet om HER, og vist måske lidt for mange billeder af på min instagram? MEN jeg synes virkelig at det er fantastisk. Og så er det så pinligt nemt at lave! Se billedet længere nede.

Prismatic hololighter stick, 10 be unique be a unicorn, 30 kr. Her har vi en cremede prismatisk holografisk highligter. Og den er virkelig flot på. Den er på ingen måde for meget, og reflektere kun lys når lyset rammer i den rette vinkel. Det vil sige at man ikke får et fedtet eller skinnene udtryk. Jeg er ellers ikke så god til higlightere. Jeg bruger dem simpelthen ikke. Jeg kan huske, da jeg så den i butikken, at jeg synes den var for meget, for cremet, og skæret var en sjov farve. Men testeren var også meget ødelagt. Efter jeg så har modtaget den, har jeg faktisk brugt den dagligt. Den er virkelig flot og så dufter den lidt alla hvid chokolade. Helt klart den bedste highlighter jeg har ejet til dato. ♥

Vibrant shock lash & brow gel mascara 24 kr. Jeg tænkte; nej det kommer ikke til at ske. MEN denne gel, som både kan bruges til vipper og bryn, er utrolig flot på brynene. Det er nok ikke noget jeg ville bruge i min hverdag, men ved en festlig lejlighed, med en helt enkel og nedtonet makeup, ville det være super flot i brynene.

Lakkerne

awesometalics negle 2 essence cosmetics

Metal shock powder + sealing top coat // Brushed metals, 2 lag // Holo rainbow, 2 lag

Dette var kun et lille udpluk af alle nyhederne, der er mange flere og selvfølgelig fås mange af produkterne også i flere farver. Smut ned forbi din forhandler og se hvad der passer til dig. Pengepungen burde ikke klage i hvert fald. Har du prøvet nogle af Essence Cosmetics produkter?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading